Hun lærer sin søn at vaske op, så hans fremtidige kæreste ikke behøver gøre det

Payal Desai står i sit køkken med sin syvårige søn og viser ham, hvordan man vasker op.

På en anden video står de to og lægger makeup sammen, og på en tredje hjælper hendes søn med at lukke hendes armbånd.

På Payal Desais TikTok er der med andre ord adskillige videoer, hvor hun opdrager sin søn til at bryde med de traditionelle kønsnormer og hjælpe til på flere forskellige måder, som drenge traditionelt set ikke har gjort.

Videoerne akkompagneres også med diverse tekster. Over førnævnte video, som består af Desai og hendes søn, der vasker op, lyder budskabet: "Så hans fremtidige partner ikke behøver at beskæftige sig med en mand, der er blevet sørget for hele sit liv”.

Med disse videoer har mor og content creator Payal Desai fra Texas skabt en trend, der går under hashtagget #TeachingOurSons, som lige nu går viralt på TikTok.

289.200 følger desuden fast Desais videoer, som hun deler under sit hashtag, der i skrivende stund har 11 millioner visninger.

Som hashtaggets navn #TeachingOurSons indikerer, handler trenden i sin enkelthed om at opdrage drenge til ikke at købe ind på forældede kønsroller, så de på den måde får en mindre kønnet tilgang til tilværelsen fra en tidlig alder.

Og der er noget om snakken. For oprydning, vasketøj og håndtering af følelser er nogle af de opgaver, der meget ofte ender på kvinders skuldre.

Rundt om i verden er det stadig kvinder, der i gennemsnit løfter langt flere huslige og emotionelle opgaver end mænd, viser en række undersøgelser.

For nylig viste det sig også i Arla Fondens analyse, at danske piger i højere grad hjælper til med madlavning og oftere bliver spurgt hertil end drenge i de danske hjem.

Der er med andre ord et kønnet mønster, der allerede danner sig i en meget tidlig alder, hvor piger i højere grad end drenge opdrages til at passe hjemmet og tale om følelser.

Men det skal det være slut med.

Derfor bygger videoerne, som Payal Desai laver med sin søn på et aktivistisk budskab.

Desai håber nemlig på, at hun kan være med til at nedbryde samfundets "patriarkalske fundament” ved netop at opdrage sin søn, så han bl.a. heller ikke på sigt køber ind på “toxic masculinity”. Det vil sige det mandeideal, hvor mænd helst ikke skal snakke om deres følelser, altid fremstå stærke uanset hvad og helst ikke forholder sig til de huslige gerninger.

Desai har i en af sine videoer tilmed forklaret, at det er hendes måde at være med til at skabe en forandring på, og det starter – ifølge hende – i hjemmet.

At Desai lærer sin søn vigtige værdier fra barnsben bunder desuden i et ønske om, at hans fremtidige partner – og andre generelt – ikke skal møde en uacceptabel eller dårlig opførsel fra ham.

#TeachingOurSons er derfor en trend, der har åbnet en betydningsfuld diskussion om, hvordan vi opdrager drenge.

Det mener uddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard, der har skrevet bogen “Han, hun hen: opdragelse til ligestilling og mangfoldighed”, kun er godt.

Ifølge hende er det en samtale, der er fuldstændig afgørende for at skabe fremtidig ligestilling og trivsel for alle køn – og så er det ifølge hende netop gennem opdragelsen, at vi kan skubbe til de kønsstereotype roller.

– Det er jo afgørende for børns udvikling, hvad det er for nogle rammer, de vokser op under. De rammer kan jo være enten stereotype, eller de kan være det modsatte, siger hun.

At vi i højere grad opdrager vores børn – uanset køn – til at forholde sig til det huslige arbejde og udvikle en emotionel intelligens, vil alt andet lige betyde, at ligestillingen øges, forklarer Cecilie Nørgaard.

Ligestilling og en nuancering af kønsstereotyper i vores kultur er nemlig kun en fordel for kønnene, da de ellers kan lide under stereotype forventninger, som kan have store konsekvenser, som hun siger.

– Hvis drenge f.eks. ikke lærer selvomsorg fra barnsben betyder det, at de senere hen ikke ved, hvornår de f.eks. skal gå til lægen. Det betyder dermed, at de ikke får den hjælp, de egentlig har brug for, hvilket faktisk er et stort samfundsmæssigt problem.

Trenden tapper desuden overordnet ind i den normkritiske pædagogik, der vinder mere og mere frem, og som handler om, at man netop stiller sig kritisk over for de overleverede normer i samfundet, forklarer Cecilie Nørgaard.

Og at det netop er nu, at vi ser den normkritiske pædagogik udbrede sig, kan desuden skyldes flere faktorer.

– På bagkant af store bevægelser som MeToo og Black Lives Matter kan vi nu se, at vi f.eks. ikke har den ligestilling, som vi gik og troede, vi havde. Og den kommer altså ikke af sig selv. Det er noget, som vi bliver nødt til at skabe, siger Cecilie Nørgaard.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: