I sædlaboratoriet står de kittelklædte læger klar. Så stiller statsministeren et centralt spørgsmål

En hær af mennesker står samlet foran Rigshospitalets hovedindgang.

– Nu kommer politiet også, konstaterer en kvindelig patient forundret.

Solen skinner vagt gennem et gråt skydække. Det er koldt og blæsende, men det generer tilsyneladende ikke statsminister Mette Frederiksen (S), der i samme øjeblik stiger ud af sin ministerbil og med et stort smil bevæger sig gennem den stadig større forsamling af tilskuere.

Foran indgangen hilser statsministeren på Indenrigs- og Sundhedsminister Sophie Løhde (V) og influencer og mor til fem Michella Meier-Morsi, der skal med rundt på dagens besøg på Afdeling for Vækst og Reproduktion.

Anslaget til besøget lavede statsministeren allerede i sin nytårstale, hvor hun som eneste politiske dagsorden valgte at fremhæve fertilitetsområdet.

– Ufrivillig barnløshed rammer alt for mange. Er det ikke os selv. Så er det nogen, vi kender, sagde statsministeren, hvorefter hun fortalte, at regeringen i løbet af året vil komme med et lovforslag om at give gratis hjælp til barn nummer to. Ligesom de allerede har fordoblet antallet af behandlingsforsøg på offentlige fertilitetsklinikker fra tre til seks.

Anledningen er tilsyneladende mangesidet.

Det skaber naturligvis stor sorg, en hjemløs kærlighed, som statsministeren kaldte det i sin nytårstale, hvis man ikke kan få de børn, man drømmer om. Men dertil kommer en foruroligende befolkningsfremskrivning, som trods mange års opråb fra blandt andre professor og seniorforsker Niels Erik Skakkebæk, der også er med på dagens besøg, ikke virker til at have fået ordentlig gennemslagskraft før nu.

Kvinder i Danmark får i gennemsnit 1,49 børn, hvilket er langt under den fertilitetsrate på 2,1, som er nødvendig for, at en befolkning kan opretholde sig selv. Og selv om vi allerede er begyndt at tænke i at importere arbejdskraft i form af blandt andet SOSU’er fra Indien og Filippinerne, kan det dalende fødselstal ikke undgå at komme til at gå hårdt ud over velfærdsstatens funktionsdygtighed.

Om blot 30 år vil vi se et fald på 20 procent i antallet af nyfødte, hvis den nuværende fertilitetsrate fortsætter, som Skakkebæk indskyder.

Efter en kort introduktionsrunde bevæger karavanen af presserådgivere, sundhedspersonale, ministre og Michella Meier-Morsi sig op på sjette sal, hvor afdelingen for Vækst og Reproduktion holder til. Alle placeres i et konferencerum med front mod et slideshow.

– Vi blev jo glade, da vi hørte din nytårstale, Mette, indleder cheflæge og professor Anders Juul, der også fungerer som dagens konferencier.

– For vi skrev tilbage i oktober et debatindlæg i Altinget, hvor vi påpegede, at vi synes, der er behov for en national strategi på fertilitetsområdet, og derfor er vi enormt glade for, at I nu sætter fokus på de barnløse par …

Anders Juul tøver lidt.

– Meeen, siger Mette Frederiksen, hvorefter alle bryder ud i latter.

– Ja, men, svarer en smilende Anders Juul.

– Det er jo derfor, vi er her, siger Mette Frederiksen, – så sig frem.

– Det er jo lidt symptombehandling, fordi det hjælper ikke på den lange bane, siger Anders Juul så og peger op på PowerPoint-showet, der viser en collage af billeder, heriblandt et af et smilende par, hvor manden er markeret med en rød ring.

– Den voksne mands reproduktion anlægges allerede i fosterstadiet, så derfor er det vigtigt, når vi snakker langsigtet strategi at have fokus på det ufødte barn og den gravide kvinde, da vi kan se, at miljøeksponering påvirker fosteret, hvilket kommer til udtryk i mandens sædkvalitet, som så ultimativt kommer til udtryk i de faldende fødselstal.

Mette Frederiksen nikker og nikker, mens Anders Juul taler om andre mulige årsagsforklaringer. Han nævner førstegangsfødendes alder, som siden 1960 er steget med godt syv år, og at vi reelt set ikke kan vide, om den lave fertilitet i virkeligheden bare skyldes, at mange slet ikke ønsker at få børn.

– Men kender I fordelingen af de forskellige påvirkningsfaktorer, spørger Mette Frederiksen.

– Nej, svarer Anders Juul, men det er dét, der er behov for, hvis vi virkelig skal finde ud af, hvor vi skal sætte ind. Vi kan selvfølgelig presse unge til at få børn tidligere eller gøre tilværelsen mere lempelig for børnefamilier, men den knap, vi mangler, er, hvordan vi kan øge vores reproduktion, når vi så vælger at få børn.

– Så det vil sige, at I ikke kender fordelingen mellem de forskellige negative påvirkningsfaktorer, spørger Mette Frederiksen igen.

– Det er næsten umuligt at svare på, fordi vi oftest kigger isoleret på de forskellige faktorer. Men det er noget af den forskning, vi mangler, og som kunne være en del af en national strategi, hentyder Anders Juul.

På bordet står kaffe, te og miniature müslibarer, som ingen rører.

Anders Juul taler videre. Han fortæller om livsstil og miljøpåvirkning, hvordan piger går markant tidligere i puberteten, og at der også ses en markant stigning af mænd, der udvikler bryster, inden han overlader ordet til Niels Erik Skakkebæk.

Tak for ordet, siger Skakkebæk.

– Jeg har jo skrevet til Statsministeriet en del gange, siden jeg blev afdelingsleder i 1990, så jeg er glad for, at vi endelig har en statsminister, der kommer på besøg, indleder han, inden han hiver fat i en pegepind, som han bruger til at prikke på en graf, der viser nedgangen i den danske fertilitet.

– Nogle vil måske sige, at der er lang tid til, siger han med henvisning til de tal, der indikerer, at andelen af nyfødte vil være faldet med godt 20 procent om 30 år.

Mette Frederiksen begynder at ryste kraftigt på hovedet.

Nej, siger hun.

– Det er lige om lidt.

Skakkebæk nikker og taler videre. Anders Juul står lidt småstresset og ser på pegepinden, der glidende bevæger sig over rækken af slides.

– Vi bliver åndet i nakken af tiden, forsøger han, men nu taler Skakkebæk og statsministeren om abort. Hvordan antallet af aborter falder, selv om vi ikke ser en stigning i salget af prævention. Flere får endda klamydia, som Mette Frederiksen indskyder, så årsagen kan ikke være, at vi er blevet bedre til at bruge beskyttelse. Vi bliver simpelthen bare ikke gravide i samme grad.

Anders Juul har nu rejst sig op, men Mette Frederiksens interesse er vakt.

– Det er superinteressant det hele, siger hun.

– Og nu afslører jeg måske min mangel på viden, men hvad er fordelingen, ved I det? Hvad skyldes manden, og hvad skyldes kvinden?

Skakkebæk svarer, at det ikke er så enkelt igen, men at han mener, det er nogenlunde fifty/fifty.

Nu må vi altså videre, siger Anders Juul og leder forsamlingen ind i et sædlaboratorie, hvor en række kittelklædte læger står klar med et mikroskop, der viser en sædprøve.

– Har I lyst til at prøve, spørger den ene henvendt til Mette Frederiksen, der straks springer til.

– Der er godt gang i den, må man sige, siger hun og overlader apparatet til Sophie Løhde.

Hun kan ikke se noget.

– Det er helt sort, siger hun, inden en læge hurtigt får indstillet mikroskopet ordentligt.

Mette Frederiksen overtager ordet igen. Hun har mange spørgsmål.

– Men hvordan er det, det er, når man konstaterer, at det er manden, der har dårlig sædkvalitet. Så er det alligevel kvinden, der skal i behandling?

– Ja, behandlingsbyrden er hos kvinden, svarer en læge.

– Hvorfor er det sådan, er det noget kulturelt? Der er vel ikke mange andre områder, hvor det er den raske part, der skal i behandling, siger Mette Frederiksen.

Igen er der mange faktorer, der spiller ind, svarer lægerne i kor.

Mette Frederiksen får lov til at kigge i mikroskopet igen, denne gang på en dårlig sædprøve.

– Der er en enkelt der, men det går satme langsomt, siger hun.

– Hvor hurtigt kan I forske jer frem til noget medicin til mænd?

Alle griner igen.

Der mangler viden, evidens, forskningspenge.

Vi skal finde ud af, hvorfor sædkvaliteten bliver ved med at falde, siger en læge.

Men Mette Frederiksen vil gerne vide, hvad der kan gøres her og nu. Hvad skal gravide kvinder for eksempel være opmærksomme på?

Anders Juul taler lidt om svanemærker og rygning.

Sophie Løhde tager ordet. Hun vil vide noget mere om den langsigtede strategi, hvad mener lægerne og forskerne er de tre vigtigste ingredienser, som en national strategi bør vægte.

– Send more money, svarer Anders Juul.

Så kommer Michella Meier-Morsi på banen. Hun vil vide, om det ikke giver mening at begynde at undersøge folks fertilitet tidligere. Selv var hun kun 19 år, da hun blev diagnosticeret med PCOS, hvilket gjorde, at hun speedede processen op.

Alle bliver enige om, at det er en svær diskussion. Og at der også er mange tabuer i det.

– Man siger jo nok ikke på første date, i øvrigt, så har jeg dårlig sædkvalitet, siger Mette Frederiksen.

Pressefolkene er begyndt at pege på deres ure, bemærker Anders Juul. Vi må videre.

Mette Frederiksen giver hånd til alle. Smiler stort.

– Det er sådan en fascinerende verden, siger hun til Michella Meier-Morsi på vej ud af laboratoriet.

Det er også derfor, at hun tog det op i sin nytårstale, forklarer hun.

– Jeg begyndte at tælle sammen, hvor mange jeg selv kendte eller som kendte nogen, der var i fertilitetsbehandling, og jeg tror, at det siden er gået op for mange af os, at det her ikke kun er et individproblem, men et samfundsproblem.

Men hvis det netop er et samfundsproblem, der også skyldes de førstegangsfødendes alder, pres på fødegangene, dårlige normeringer i daginstitutionerne og generelt et større fokus på, hvordan man ønsker at leve livet med børn, og om man overhovedet vil have børn, er det så ikke for ensidigt kun at fokusere på fertilitet, spørger jeg, da det endelig er blevet interviewtid.

– Jeg tror ikke, det forholder sig sådan. Jeg hører nogle, der siger, at de ikke ønsker at få børn på grund af klima, men jeg tror ikke, at folk afholder sig fra at få børn, fordi der er nogle udfordringer på velfærdsområdet. For det er der, og det bliver der ved med at være, siger Mette Frederiksen.

Men der har jo de sidste år været en massiv kritik af blandt andet fødeområdet, ligesom mange taler om work/life balance, og at samfundet har bevæget sig i en retning, hvor det ikke giver mening for folk at få en masse børn, fordi de ikke kan få den rette understøttelse?

– Det er rigtigt, at der nogle steder har været problemer på fødeområdet, men jeg mener ikke, det er et generelt billede. Men det kan da godt være, du har ret, det er bare ikke det, jeg oplever. Jeg oplever faktisk det modsatte, at folk siger, at de gerne vil have børn.