At lade børnene og deres mødre blive i syrisk fangelejr er lig med at vente på, katastrofen sker

Det kan kun gå for langsomt. De fem danske børn og deres mødre skal hentes hjem fra den syriske fangelejr al-Roj. Det mener Tore Hamming, der er en af landets førende eksperter i jihadisme.

Han har mange argumenter for, at det er sikrest for Danmark at hente børnene og deres mødre hjem samlet.

– Hvis vi henter dem hjem, har vi klart de bedste forudsætninger og ressourcer til at håndtere dem, siger han.

Det ville vi ikke have, hvis de enten bliver i de syriske lejre, eller hvis det lykkes dem at slippe fri derfra på et tidspunkt, hvilket han vurderer som ganske sandsynligt.

I begge tilfælde ville vi have forringet mulighed for at holde styr på dem, på deres radikaliseringsniveau og på hvad de laver, siger han.

Hvis de kom til Danmark, ville mødrene blive retsforfulgt. De ville som det første komme i fængsel. I tre til fire år, viser praksis os indtil videre, og den tid er ifølge Tore Hamming dyrebar.

– Det vil sige, at vi har tid til at arbejde med dem i forhold til demobilisering og afradikalisering. Det er virkelig svært at gøre, når de er i Syrien. Det er ret nemt at gøre, hvis de er i Danmark, særligt når vi snakker så lille et tal, siger han.

Skulle kvinderne komme ud fra fængslet med radikale holdninger, som de måske er villige til at handle på, så har vi ifølge Tore Hamming fortsat meget bedre forudsætninger for at overvåge dem her, end hvis de var i Syrien.

”Et sikkerhedsmæssigt ingenmandsland”

Tore Hamming er ikke alene om sin vurdering. Han bakkes op af flere eksperter og sikkerhedsorganisationer som FN.

Flere lande har hentet børn og deres mødre hjem fra syriske fangelejre. I slutningen af oktober indledte Australien den første af flere operationer, der skal bringe i alt 20 australske kvinder og 40 børn til landet.

Begrundelsen for disse operationer skal også findes i en sikkerhedsmæssig vurdering.

Danmark hentede sidste år 14 børn og tre kvinder til Danmark fra de syriske fangelejre al-Hol og al-Roj.

Regeringens beslutning om at hjemtage de 14 børn og deres mødre, blev taget med baggrund i en sikkerhedsvurdering fra PET, der dengang konkluderede, at det var mere sikkert at hente dem hjem, end det var at lade dem blive i lejren.

Blandt andet med argumentet om, at der er større risiko for, at de bliver radikaliseret, jo længere tid de er i lejren.

Samme vurdering blev PET tilsyneladende ikke bedt om at lave på de tre kvinder, der sidder tilbage i lejren, som har fået frataget deres danske statsborgerskab administrativt af de danske myndigheder.

Det undrer stadig Maja Greenwood. Hun er associeret forsker på DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier, og har fokus på fremmedkrigere.

Hun har nemlig meget svært ved at se, hvordan sikkerhedsvurderingen skulle være anderledes, hvis den var blevet lavet på de mødre og danske børn, der sidder tilbage i lejren.

– Anbefalingen om at tage kvinderne med hjem er ikke kun af hensyn til børnenes tarv. Det er også af hensyn til rigets sikkerhed. Der er ikke noget sikkerhedsmæssig grundlag for ikke at hente kvinderne med hjem, siger hun.

Anbefalingen om at tage kvinder og børn hjem i samlet flok er kun blevet forstærket, siger Maja Greenwood.

Hendes vurdering baserer sig på hendes kendskab til, hvordan sikkerhedsdynamikker udvikler sig, men også i den grad på, hvad der anbefales i det internationale sikkerhedsmiljø, fortæller hun.

– FN's sikkerhedsråd bliver mere og mere skarpe i tonen fra 2019 og frem. Rådet starter med at sige, at det nok vil være en god idé, og det ender med at sige i et vildt frustreret tonefald, at man ikke kan forstå, hvorfor lande ikke får folk ud af de lejre, siger hun.

At lade dem blive i lejren er i hendes øjne lig med at vente på, at katastrofen sker. Sikkerhed handler i høj grad om, hvor meget kontrol, man har over en situation, fortæller hun.

Den kontrol har vi ikke ifølge Maja Greenwood, så længe de er i Syrien. Der er der stor risiko for, at de enten slipper ud af lejren eller bliver taget af Islamisk Stat, som også har en praksis med at tage børn og træne dem til børnesoldater, siger hun.

– Lige nu er de bare i et sikkerhedsmæssigt ingenmandsland, som er den største rekrutteringsbase, Islamisk Stat har lige nu, siger hun.

”Helvede på jord”

Tore Hamming har i flere år fulgt situationen i lejrene. Han skulle også selv have været der nu, men han kom aldrig afsted, fordi sikkerhedssituationen er for dårlig.

Når han taler med folk, der har været i lejrene mange gange, fortæller de ham, hvordan de kurdiske vagter, der viser en rundt, kan finde på at stoppe i dele af lejrene og sige: "Du må gerne fortsætte, men vi går ikke med." Det gør de ikke, fordi det er for farligt, fortæller han.

De fortæller ham også, at de aldrig har været der, uden at de små børn løber efter dem, kaster med sten og råber kafir, som betyder vantro.

– Det er det miljø, børnene vokser op i. Et miljø, hvor der bliver slået folk ihjel, hvor radikale kvinder overfalder folk, hvor der bliver sat ild til telte, siger Tore Hamming.

femina har tidligere beskrevet, hvordan både sikkerhedssituationen og den humanitære situation i al-Roj-lejren er forværret.

Tore Hamming er i kontakt med en af de danske kvinder, der sidder i lejren. Alt er vådt på grund af oversvømmelser – deres mad, deres tøj, fortæller hun.

– Det er umuligt ikke at blive syg og underernæret i sådan en situation som barn, og det, du hele tiden får at vide, er bare: "Du skal blive her i det her helvede på jord, fordi dit land ikke vil have, at du kommer hjem med din mor", siger han.

Tore Hamming fortæller, at der også er stor sandsynlighed for, at de her kvinder gerne vil lægge det, de har oplevet, bag sig og komme videre med deres liv, hvis de kommer til Danmark.

Den mulighed har de ikke, så længe de er i lejren eller på fri fod i Syrien, siger han.

– Der bliver de fastholdt i deres radikalisering. Så det handler også om ikke at give dem endnu større grund til at hade Danmark, siger han.

Terrorisme og farlighed er ikke begrænset af landegrænser, siger han.

– Bare fordi de er i Syrien, kan de stadigvæk være farlige for os i Danmark.

Det kan de via sociale medier, som kan anvendes som del i et radikaliseringsarbejde, fordi de der kan udbrede deres holdninger, fortæller han.

Maja Greenwood vurderer også, at det ikke er usandsynligt, at de danske kvinder selv kan bevæge sig tilbage til Danmark – også selvom de ikke længere er danske statsborgere.

– Vi har set folk, der har været i Islamisk Stats territorie ende tilbage i Europa. Vi har også set kvinder gøre det. Vi ved, at folk kan bevæge sig rundt og også kan ende tilbage i Danmark, siger hun.

Og så har børnene stadig en ubetinget ret til at komme hertil, fordi de er danske statsborgere.

Tore Hamming og Maja Greenwood ved godt, hvad de ønsker for deres egen sikkerhed. At både børn og mødre kommer hjem nu, så vi har kontrol over dem, kan arbejde med dem og retsforfølge deres mødre.

Ikke når børnene er 18 år og har levet deres liv i fangelejren eller på flugt.