Samfund
7. juli 2023

Lærke konfronterede den mand, der filmede hende, mens hun tissede: "Jeg fik indtryk af, han ikke lavede andet til festivalen"

Da Lærke opdagde en mand filme hende og andre tissende kvinder i smug på Roskilde Festival, tænkte hun, der var tale om en enkelt klam mand. Men fænomenet hedder creepshots, hvor intetanende kvinder i intime situationer bliver delt og brugt som økonomisk og social valuta på internettet.
Af: Trina Nielsen
creepshots

Foto: Privat

31-årige Lærke Brink Møller havde lige set Thomas Helmig spille på Orange Scene ved sidste års Roskilde Festival, da hun og hendes veninde næsten ikke kunne holde sig længere.

De gik over mod toiletvognene. Som altid var der lang kø, så de valgte at sætte sig på hug ved hegnet og lade vandet. Og lige idet, de satte sig, fik Lærke Brink Møller øje på en mand midt i trediverne.

Han stod med et mobilkamera rettet mod dem og de fire-fem andre kvinder, der heller ikke havde set anden udvej end at blotte sig med bukserne nede om anklerne midt i det i forvejen urinsøbede græs.

– Jeg løb efter ham og sagde, at jeg vidste, han lige havde stået og filmet. Først benægtede han. Men så fik jeg ham overtalt til at se kamerarullen, siger Lærke Brink Møller.

Og hun kunne ikke tro, hvad hun så, da hun swipede gennem telefonen.

– Der var virkelig mange billeder og videoer af adskillige kvinder i tissesituationer. Jeg fik indtryk af, at han ikke lavede andet til festivalen end at tage billeder og videoer af tissende piger, siger Lærke Brink Møller, der havde svært ved at skjule sin foragt.

– Han så virkelig bange ud. Jeg sagde til ham, at jeg jo ikke kunne give ham telefonen tilbage. Han sagde, “nej nej, bare behold den.” Og så løb han, fortæller Lærke Brink Møller.

Hun fandt nogle vagter, som hun forklarede situationen til. De ville overdrage telefonen til politiet. Dengang bekræftede Midt- og Vestsjællands Politi over for Politiken, at de havde modtaget en telefon, der passede på beskrivelsen, og at deres teknikere ville gennemsøge den for krænkende billeder.

Men Lærke Brink Møller, der første gang fortalte om sin oplevelse til Politiken, har efterfølgende fået at vide, at politiet ikke endte med at gå videre med sagen.

I dag fortryder hun, at hun ikke udpegede manden over for vagterne eller forsøgte at gøre mere for at få ham stillet til ansvar.

Især efter hun hørte om fænomenet "creepshots," der senest gik ud over en 22-årig kvinde til dette års Roskilde Festival, som opdagede en mobiltelefon blive stukket ind i den toiletvogn, hvor hun sad og tissede.

Creepshots er et fænomen, hvor især kvinder bliver filmet eller fotograferet i smug i intime situationer og efterfølgende ender i online fora.

– Det er enormt trist, og jeg håber, at der kommer mere fokus på det, siger Lærke Brink Møller.

Adgangsbillet

Digital efterforsker og analytiker ved NJORD Law Firm, Christian Skettrup, der også er medvært på DR-podcasten "Enter - Internettets skygge", blev opmærksom på, at fænomenet var kommet til Danmark for nogle år siden.

I dag støder han i forbindelse med sit arbejde af og til på materiale af danske kvinder, der er blevet filmet uden deres viden i blandt andet S-tog, tøjbutikker og på festivaler.

– Nogen vil tro, at delingen af materialet kun foregår i mørke kringelkroge af internettet, men det er også noget, der florerer på mange af de største tjenester: sociale medier og søgemaskiner, som vi bruger hver dag, siger Christian Skettrup.

Og her ser han tilfælde, hvor billederne og videoerne fungerer som økonomisk og social valuta.

– Det er nogle fællesskaber, hvor krænkende billedmateriale – som f.eks. creepshots – kan fungere som en adgangsbillet. Og det er selvforstærkende i den forstand, at der hele tiden kommer nyt materiale til, siger han.

Creepshots er paraplybegrebet for materiale, der er taget uden samtykke og oftest også uden vedkommendes viden. Under det taler man blandt andet også om upskirting, som er fotos eller videoer taget oppe under nederdelen og downblousing, som er taget ned i kavalergangen.

Det har Christian Skettrup ikke kun vidnet online. En dag, da han sad i toget, opdagede han nemlig en mand i fuld gang med at lave den slags creepshots.

– Jeg er i et S-tog, hvor jeg ser en midaldrende mand, der tager billeder op under en kvindes nederdel. Jeg stopper manden og beder ham slette billederne.

Men da Christian Skettrup kort efter ringede til politiet for at anmelde blufærdighedskrænkelsen, fik han et svar, der overraskede ham.

– Jeg får at vide, at det kan jeg ikke. Det er kun den forurettede selv, der kan anmelde det.

Han endte dog med at få en anmeldelsen igennem, da han insisterede på, at det måtte være en overtrædelse af reglerne om optagelse og besiddelse af seksuelt krænkende materiale af mindreårige. Fordi kvinden sandsynligvis var under 18 år.

Magt og kontrol

Hos Everyday Sexism Project Danmark har man også oplevet, hvor svært det er at anmelde. Det fortæller foreningens talsperson Zen Donen.

– Vi har set noget materiale online, hvor det var tydeligt, at der ikke var givet samtykke. Da vi henvendte os til politiet, kunne de ikke sige andet end, at hvis det ser ud, som om ,dem, der er på materialet, er over 18, skal de selv anmelde det, siger Zen Donen.

Men ifølge politiet er det altså ikke et krav, at offeret selv skal stå bag en anmeldelse. Det fortæller kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi, Martin Bjerregaard.

– Du kan godt anmelde det, hvis du opdager noget materiale, der virker ulovligt på nettet. På den måde kan du henlede politiets opmærksomhed på det, og så må vi vurdere, om det er decideret ulovligt, og om vi skal gribe ind over for dem, der distribuerer det her, siger Martin Bjerregaard.

Men for at man kan køre en straffesag, skal man typisk have en forurettet, fortæller han.

– Hvis du for eksempel ser en give en anden et knytnæveslag i hovedet, kan du godt anmelde det. Men hvis parterne er gået hver til sit, og ingen har fat i hverken den mistænkte eller offeret, så er det besværligt for politiet at komme videre.

Og så er det altid en vurderingssag for politiet i forhold til sagens karakter, lyder det.

Spørgsmålet er, hvordan vi kommer det stadig voksende fænomen med creepshots til livs, så kvinder kan bevæge sig og tisse i fred. Ifølge Zen Donen fra Everyday Sexism Project Danmark, er der ét svar på det spørgsmål:

– Vi skal ændre kulturen. De her creepshots er et meget konkret eksempel på, at vi har det modsatte af en samtykkekultur, siger Zen Donen og fortsætter:

– Dem, der kigger på det, tænder på, at der ikke er et samtykke. For ellers kunne de finde masser af gratis billeder og porno – men de tænder på den her magt og kontrol: At et andet menneske er uden magt og kontrol. Det er uhyggeligt og ubehageligt, siger Zen Donen.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Læs mere om:

Læs også