Lige nu udkæmpes en central kamp for kvinders rettigheder – og på hver sin side står Hervør og Rebekka

Om en time må hun spise igen.

Klokken er 18, det er mandag aften og der er gået 23 timer siden Birita Lamhauge Jóansdóttir sidst indtog noget mad.

Sammen med en gruppe kristne ligesindede bruger hun den sidste time af fasten på at bede.

Og sådan har hun gjort hver uge siden januar.

Hun har fastet og bedt for det “ufødte barn”, der har været til forhandling i det færøske lagting, som har behandlet et lovforslag om fri abort til 12 uge.

Resultatet blev, som hun håbede. Den 15. maj stemte de færøske politikere nemlig nej til fri abort.

Det var første gang siden 1956, at de 33 lagtingsmedlemmer skulle tage stilling til spørgsmålet, og helt frem til selve dagen kendte ingen udfaldet.

15 stemte for og 15 imod. En lovændring krævede flertal, og da den afgørende stemme var udeblevet på grund af sygdom, blev forslaget forkastet.

Det betyder, at abort fortsat er ulovligt på Færøerne, medmindre kvinden opfylder ét af fire kriterier, hvoraf to blandt andet lyder, at hun skal have været udsat for voldtægt eller incest eller være i livsfare.

Hvis lovens betingelser ikke opfyldes, kan kvinden straffes med fængsel.

– Jeg er taknemmelig, lettet og føler en fred, siger Birita om resultatet af afstemningen. Hun er uddannet psykolog og arbejder til daglig med børn og unge.

– For uanset om du er en lille menneskeklump i maven, eller om du er født, så har du samme værdi og er en del af den menneskelige familie. Og barnet er det samme, uanset om det er ønsket eller ej. Det er ikke ok at frarøve nogen deres liv, bare fordi de er mindre, siger Birita om sit syn på abort.

Ifølge dansk lovgivning er der ikke tale om et barn, når fosteret er mindre end 22 fulde uger.

Men selv om forslaget blev forkastet, er Birita vemodig. Det har været en hård proces, og afstemningen skal ikke ses som en fodboldkamp, hvor de som “vindere” nu begynder at bue af det andet hold, forklarer hun.

– Jeg har stor sympati for de kvinder, der kæmper for fri abort – for det har jeg også selv gjort – men det har været hårdt at høre på, fordi de ikke vil forholde sig til, hvad det reelt betyder, når man afliver et barn.

Kort efter lagtinget havde nedstemt lovforslaget om fri abort, begyndte et hashtag at sprede sig på de sociale medier. Det lyder #Ikke mítt val og blev startet af organisationen Frítt Val, der kæmper for fri abort.

28-årige Hervør Pálsdóttir er en af medstifterne af Frítt Val samt medlem af det færøske lagting for det venstreorienterede, separatistiske parti Tjóðveldi.

For hende var det “en enorm skuffelse,” at forslaget blev stemt ned, fordi hun ser det som et stort nederlag for færøske kvinder, der dermed fortsat ikke har ret over egen krop.

– Jeg bliver så frustreret, fordi jeg ved, hvad flere af mine veninder har været igennem for at få en abort. Hvad mange kvinder på min alder går igennem. Det er frustrerende, at nogle ikke tager det alvorligt, eller ikke gør noget ved, at kvinder bliver nødt til at bruge 15.000 kroner på at tage til Danmark for at få en abort.

Sundhedsministeriet har vurderet, at det koster omkring 13.300 kroner for en færøsk kvinde at få foretaget en abort i Danmark. Dertil kommer udgifter til transport og ophold.

– Ingen kvinder gør det her for sjov, og jeg synes derfor grundlæggende, at det bør være op til kvinden selv at beslutte, om hun vil have en abort eller ej, siger Hervør Pálsdóttir.

For hende var afstemningen kulminationen på mange års kamp for fri abort, der for alvor begyndte tilbage i 2017 på det kommunale bibliotek i Tórshavn, hvor hun sammen med en række andre kvinder mødtes mandag aften uge efter uge og til sidst stiftede Frítt Val.

Dengang gik rygtet, at ungdomspartiet til det kristendemokratiske parti Miðflokkurin, der er kendt for at føre en hård linje mod abort, ville arbejde for en stramning af abortlovgivningen.

Kvinderne følte derfor, at de var nødt til at gøre noget.

De startede en underskriftindsamling, og på dag et var der cirka 200, der skrev under med navn, og ret hurtigt var de oppe på over 1000 underskrifter. Men de oplevede også, at der var mange, som ikke turde “bekende kulør”, fordi de blandt andet var bange for at miste deres arbejde, forklarer Hervør.

Et godt eksempel på den stigmatisering, de også ønskede at gøre op med, og som ifølge postdoc ved Aarhus Universitet Turið Hermannsdóttir, der har skrevet ph.d. om kvinders adgang til abort på Færøerne, stadig eksisterer.

– Abort er et område der historisk har været præget af en stor tavshedskultur på Færøerne, blandt andet fordi det er et lille samfund, hvor moderskab har en rigtig høj værdi.

Af samme grund fandt Turið Hermannsdóttir at de kvinder, hun interviewede i forbindelse med sin ph.d., ofte brugte tavsheden strategisk, fordi de – bevidst eller ubevidst – vurderede, at det var smartest i et samfund, hvor abort er forbundet med så meget tabu og stigmatisering.

– Jeg oplevede, at mange kvinder forholdt sig tavst om uønskede graviditeter eller aborter for ikke at miste deres tilhørsforhold til samfundet udadtil, og at det i praksis også var nødvendigt for at få adgang til en abort, fordi det ofte er forbundet med at lyve.

Efter afstemningen om fri abort var der jubel i lagtingssalen blandt abortmodstanderne. Rebekka Fuglø Poulsen, forkvinde i antiabort organisationen Pro Vita, var blandt dem, der begejstret deltog i fejringen.

– Det er en stor sejr, for når man brænder så meget for det ufødte barn, så betyder det jo bare rigtig meget, at udfaldet blev, som det gjorde, siger hun.

– Jeg bliver faktisk meget rørt, siger hun og fejer udramatisk en stille tåre væk fra øjenkrogen.

Rebekka Fuglø Poulsen har altid været pro life, som hun kalder det, og meldte sig af samme grund ind i Pro Vita for godt fire år siden, hvorefter hun hurtigt blev valgt som forkvinde.

Hun mener, at livet starter ved undfangelsen, og at et ufødt “menneske” dermed har lige så høj værdi som et født menneske.

– Jeg føler et stort ansvar for det ufødte barn, at det skal have den samme rettighed til livet, som vi andre har, og at det er vores medmenneskelige pligt at sørge for dette, siger hun.

Allerede 22 dage efter befrugtningen begynder "fosterets" hjerte at slå, påpeger hun, og det mener hun må ses som en "universel målestok for liv".

Hun er overbevist om, at enhver kvinde kan blive en god mor, selv hvis hun ikke ønsker det, eller det ikke er den "perfekte timing", som hun kalder det.

- Det er ikke unormalt at blive ked af at blive uplanlagt gravid. Tværtimod. Men det betyder ikke, at du er nødsaget til at få en abort. Der er mange af os, som ikke ville være her idag, hvis det kom an på, om man var planlagt eller ej.

– Jeg tror på, at kvinden besidder en omsorg i sit DNA; og hvis hun har svært ved at finde den frem, så må vi som samfund og som medmennesker være dygtige til at vise kvinden den hjælp og omsorg, som hun har brug for. Gør vi det, tror jeg på, at hun finder modet frem og får styrke til at gennemføre gravidteten, siger hun.

En af dem der modsat mener, at færøske kvinder bør have ret til fri abort, er Jóan Pauli Dahl Jakobsen, der er medstifter af initiativet “Menn fyri fríum vali”, som kan oversættes til: “Mænd for frit valg”.

Han er født og opvokset på Færøerne, men flyttede i 2017 til Danmark og arbejder i dag for Sjúrður Skaale fra det socialdemokratiske parti Javnaðarflokkurin, som er medlem af det danske folketing.

Initiativet startede som en uformel samtale blandt politisk engagerede i Jóan Paulis netværk, men udviklede sig hurtigt til en reel underskriftindsamling, som cirka 600 mænd indtil videre har skrevet under på. Et ikke ubetydeligt antal mænd, som Jóan Pauli påpeger, ud af en befolkning på ca. 53.000 indbyggere.

– Vi ville gerne synliggøre, at der også er mænd, som støtter op. Det er ment som et lille skridt, du som mand kan tage og derigennem sige; “Jeg støtter op om det her”, siger han.

Selv er han overrasket over, at så mange har skrevet under og påpeger, at det i en dansk målestok ville svare til cirka 60.000, hvilket ville kvalificere det til at blive taget op som et borgerforslag, der som bekendt kræver 50.000 underskrifter.

Det viser, at mange færøske mænd gerne vil vise deres opbakning, men ikke tidligere har vidst, hvordan de skulle gøre det, mener han.

Han fremhæver, at det på Færøerne er kvinderne, der har drevet kampen for fri abort, og at de i “Mænd for frit valg” er meget opmærksomme på ikke at “forstyrre” noget af det arbejde, som for eksempel Frítt Val udfører.

Debatten på Færøerne har desuden været meget præget af det etiske aspekt og ikke så meget det sundhedsmæssige spørgsmål, og det er ærgerligt, mener han.

– At the end of the day, så handler det om, at kvinder har ret til at tilgå en sundhedsydelse. Det handler om deres krop, og derfor er min personlige holdning lige meget, fordi det handler om en andens krop, siger han.

For Birita Lamhauge Jóansdóttir er det etiske aspekt derimod helt centralt, når det kommer til diskussionen om abort, eller som hun kalder det “fosturtøka”, der lidt løst oversat betyder “at tage et foster” og dermed henviser til, at “noget bliver aflivet”, som hun siger.

Til argumentet om kvindens ret over egen krop, mener hun, at det er en mere grundlæggende menneskeret at have ret til at leve.

– Retten til din krop slutter der, hvor barnets krop starter.

- Som udgangspunkt bør enhver kvinde derfor blive støttet i at vælge livet til sit barn og bære barnet i de ni måneder, barnet har brug for hende. Det ufødte barn bør have samme krav på samfundets beskyttelse mod at blive slået ihjel, som alle vi andre nyder godt af, som allerede er her, siger Birita.

Af samme grund mener hun ikke, at “vi har behov for fri abort i velfærdssamfundet,” fordi vi altid kan bortadoptere barnet eller har gode muligheder for at få støtte og hjælp, hvis vi ønsker det. Abort bør altid være undtagelsen fra reglen om "retten til liv", fastslår Birita.

– Lidelsen er et eksistensvilkår i vores liv, det er der, hvor vi vokser. At slå et barn ihjel er ikke en god løsning, siger hun.

Hun anerkender, at det kan være svært at finde de perfekte argumenter mod fri abort og fortæller, at hun selv frem til 2014 gik ind for kvindens ret over egen krop, og at kvinden var bedst egnet til at træffe beslutninger for sig selv.

Men dengang forholdt hun sig kun til kvinden og ikke til “barnet”, og hvornår et “menneske har værdi”

– Langsomt begyndte jeg at tage det kristne menneskesyn til mig, jeg begyndte at se noget andet og se det hele vejen rundt. Jeg er egentlig overrasket over, hvor jeg står i dag, men jeg tror på, det er den holdning, der bedst gavner menneskeheden, siger hun.

Kigger man på tallene har holdningen til abort på Færøerne rykket sig markant de seneste 20 år, og særligt inden for de sidste fem år.

I 2002 var kun ni procent af færingene for fri abort mod hele 49 procent i 2022, viser en undersøgelse foretaget af Gallup. 77 procent svarede desuden, at de var for en lovændring af den gældende abortlov fra 1956.

I juli 2022 viste en holdningsundersøgelse, at hele 54 procent af færingerne er for fri abort frem til 12. graviditetsuge.

De færøske aborttal har altid været præget af stor usikkerhed, da der ikke findes præcise tal for, hvor mange kvinder der tager til for eksempel Danmark for at få foretaget en abort.

De officielle tal fra Færøerne er langt lavere end i resten af de nordiske lande, men kigger man på antallet af færøske kvinder bosat i Danmark, der får foretaget en abort, er tallet næsten dobbelt så højt, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen. I 2022 fik 27 kvinder en abort på Færøerne, og cirka 60 i Danmark.

I en rapport udarbejdet af de færøske socialdemokrater i Folketinget fremgår det, at hver tiende færøske kvinde i løbet af livet får en abort.

Men selv om et flertal i den færøske befolkning går ind for fri abort, er der også dem, der synes, at loven bør strammes. Heriblandt Rebekka Fuglø Poulsen, forkvinde i Pro Vita.

Rebekka går sådan set ind for, at en kvinde skal have ret til at bestemme over sin egen krop, men når det kommer til abort, er det ikke længere kun ens egen krop, man bestemmer over, som hun siger: Det er en krop indeni kroppen.

– Det er en krop indeni kroppen. Vi snakker nu om to forskellige personer med hvert sit DNA.

Derfor mener hun heller ikke, at abort er en god løsning, hvis man har været udsat for eksempelvis voldtægt eller incest. For uanset omstændighederne, mener hun, at der er tale om et barn; et menneske, der skal have ret til liv.

– Jeg synes, vi burde fokusere mere på, hvordan vi kan gå seriøst ind og hjælpe de kvinder, der har været udsat for overgreb. Det kræver lidt mere af os som samfund, men jeg er overbevist om, at det i de fleste tilfælde giver et bedre resultat både for kvinden selv, for samfundet og for barnet. Jeg har hørt om mange kvinder, der fortæller, at netop barnet blev et lyspunkt i den ellers forfærdelige oplevelse, som et overgreb er.

- En kvinde fortjener bedre omsorg og hjælp end en abort, siger hun.

Hvad hvis en kvindes liv eller helbred er i fare, hvad vægter så tungest?

– Så må vi redde det, der kan reddes. Men jeg har også hørt eksempler om, at kvinder har fået at vide, at deres eller barnets liv er i fare, men så viser det sig, at lægerne har taget fejl. Så der må man være meget forsigtig med at drage en for hurtig konklusion, siger hun.

To dage efter lovforslaget blev forkastet af lagtinget har proabort organisationen Frítt Val arrangeret “Feministiskur Fimmari” på baren Sirkus i det centrale Tórshavn, hvor folk kan mødes for at støtte hinanden.

På den turkisfarvede væg hænger lyskæder og plakater, heriblandt en af to kyssende kvinder klædt i nationaldragt med teksten: “Kærlighed for alle. LGBT Færøerne ti år”, et prideflag titter også delvist frem bag en statue.

Ved bardisken sidder en kvinde iført en kasket med Frítt Vals logo, og i hjørnet bliver disse kasketter solgt såvel som T-shirts og illustrationer, hvor tallet 1956 er streget ud som en reference til sloganet “Stryg 1956” – året som den nuværende abortlovgivning er fra.

21 mennesker er mødt op og sidder i små grupper og lufter frustrationerne over en tår øl, da musikken bliver slukket og en kvinde, der repræsenterer ngo'en Amnestys afdeling på Færøerne, byder folk velkommen i en mikrofon.

– Vi tænkte, at I gerne ville have en mulighed for at samles, “bitche”, grine og græde.

Så tager kvinden med kasketten, der er fra Frítt Val, over.

– Vi er meget skuffede efter afstemningen, men vi har også oplevet meget opbakning efterfølgende.

– Det var første gang, det blev behandlet i lagtinget, og næste gang bliver det vedtaget, det gør det!

En klapsalve breder sig gennem rummet.

Da den er stilnet af, tager hun igen mikrofonen og slår fast, at de “vil kæmpe videre” – blandt andet har de en ambition om at oprette en fond sammen med organisationen Kvinnufelagið, så færøske kvinder kan få økonomisk støtte til at rejse til Danmark for at få foretaget en abort.

– Vi er kommet langt på fem år, så vi tror på, at fremtiden er lys, slutter kvinden fra Frítt Val af med at sige.