Louise er overbevist om, at hun havde født i deres Skoda på motorvejen, hvis ikke hendes kæreste havde sagt fra

Louise Ravn Christiansens vand var gået som en vandballon, der eksploderede, og i flere timer havde hun klaret sig gennem veerne, mens hendes kæreste havde holdt øje med, hvor længe der var mellem dem. Hendes stribede pyjamas var gennemblødt af fostervand og sved.

Fra deres hjem i Brønshøj havde parret ringet til Herlevs fødemodtagelse og fået at vide, at de skulle ringe igen, når det var nu.

Det var det nu.

Men da de ringede igen, fik de at vide, at afdelingen ikke længere havde plads til dem. De skulle omvisiteres, altså selv køre til en anden fødeafdeling, for at føde der. Jordemoderen ville ringe igen, når hun havde fundet ud af, hvor der var plads.

- Det var skrækkeligt. Jeg lå og tænkte: Hvornår fanden ringer de? Jeg nåede også over panikpunktet og sagde til min kæreste: Jeg kan ikke mere, fortæller Louise Ravn Christiansen.

Parret havde ikke forinden fået at vide, at en omvisitering kunne komme på tale.

- Det gjorde os utrygge og lidt panikken, siger Louise Ravn Christiansen.

Tal fra Region Hovedstaden, som femina har fået, viser, at 167 kvinder frem til 20. september 2022 er blevet omvisiteret fra Hvidovre Hospital, Rigshospitalet og Herlev Hospital.

Til sammenligning var der i alt 165 omvisiteringer i hele 2021 fra de tre hospitaler.

Herlev er det hospital, der har sendt flest kvinder afsted til en anden fødeafdeling i 2022. Frem til den 20. september har de haft 132 omvisiteringer. Imens har Hvidovre haft 22, og Rigshospitalet har haft 13.

I 2021 havde Herlev 82 omvisiteringer, Hvidovre havde 63, mens Rigshospitalet havde 20.

At man sender kvinder til et andet fødested end forventet i 11. time møder kritik fra Mie Ryborg-Larsen, der er formand for Forældre & Fødsel.

- Jeg mener, det er en falliterklæring, at regionen ikke kan få deres fødesteder til at hænge sammen uden at sende fødende frem og tilbage som brikker i et puslespil.

Hun er ikke i tvivl om, at det har negative konsekvenser for de fødende.

- Det gør dem utrygge og bekymrede.

Hos Jordemoderforeningen konstaterer kredsformand i Hovedstaden, Sus Hartung, at det ”langt fra er optimalt”.

- Det er jo helt grundlæggende en nødløsning, som opstår, fordi fødeafdelingerne har kapacitetsproblemer, siger hun.

Ti centimeter åben

Hjemme i Brønshøj ventede Louise Ravn Christiansen og hendes kæreste en halv time, før de igen blev ringet op af Herlevs fødemodtagelse. De blev bedt om at køre til Hillerød. En tur, der er 25 kilometer længere end de fem kilometer, parret havde regnet med at køre til Herlev.

Men Louise Ravn Christiansens kæreste nægtede at køre derop.

I telefonen sagde han, at det ikke var en mulighed længere, for han var bange for, at hans kæreste ville føde på vejen. Så parret fik lov til at komme til Herlev til en forundersøgelse, så personalet kunne tjekke, om det var forsvarligt at lade dem køre videre til Hillerød.

Louise Ravn Christiansen tog en morgenkåbe ud over sin pyjamas og fik sko på. Hendes kæreste trådte på speederen i deres lysegrå Skoda, mens de kørte gennem byen klokken et om natten.

- Jeg kunne ikke sidde ned, fordi barnet var på vej ud, så jeg prøvede at holde mig løftet, siger hun.

Da de kom ind på fødegangen, sagde en jordemoder til hende, at hun var ”ti centimeter åben og skulle føde NU”.

Et af de største kontroltab

Mie de Wolff er postdoc., klinisk jordemoderspecialist og formand for Dansk Jordemoderfagligt Selskab, og ifølge hende er omvisiteringerne et strukturelt problem.

- Vi har en svangreomsorg, der er så presset, at almindelige udsving i travlhed ikke kan håndteres inden for de rammer, vi har.

Hun kalder også omvisiteringerne for et brud på den kontrakt, sundhedspersonalet har med de fødende.

- For selvfølgelig skal en kvinde kunne føde det sted, hvor det er planlagt, og som hun er tryg ved, siger hun.

Sker det ikke, opleves det som et tillidsbrud for den fødende.

- Hvis man er kommet dertil, hvor man har behov for, at nogen tager over, er det meget utrygt, hvis de siger ”det kan vi ikke.” Man skal føle sig tryg for at kunne give sig hen til sin fødsel, som er et af de største kontroltab, vi kan opleve.

Hun understreger også, at forskning viser, at det er ”ekstremt essentielt”, at man bliver mødt i sine behov. Sker det ikke, kan det have en række alvorlige konsekvenser.

For eksempel kan kvinden få sværere ved at danne veer. For at danne dem har vi nemlig brug for at frigive hormonet oxytycin, og det udskiller vi, når vi er trygge, rolige og får den omsorg, der skal til.

Det kan også øge risikoen for efterfødselsreaktioner og i det hele taget påvirke ens tillid til sundhedsvæsnet fremover. For nogle par kan det resultere i, at man overvejer, om man overhovedet ønsker at få et barn til – og i så fald, om det ikke kunne være en mulighed med et planlagt kejsersnit.

Mie de Wolff er klar over, at omvisiteringer kun sker, fordi afdelingerne er presset til at gøre det, og at det i det store billede ikke sker for mange par.

- Men bare det, at der er en risiko for det, betyder, at man kan tænke: ”Er de nok til, at de kan tage sig af mig?”

Motorvejen til Hillerød

Der gik ti minutter, fra Louise Ravn og hendes kæreste ankom til Herlevs fødeafdeling, til hun med tre presseveer havde født deres søn.

Udover, at hun fik besked om, at hun var ti centimeter åben og skulle føde nu, hørte hun kun jordemoderen sige til kæresten: ”Hold dét ben, jeg holder dette,” og til Louise: ”og du presser,” før barnet var ude.

- Jeg var glad og lettet, og han var sund og rask. Det var en kæmpe forløsning, siger hun.

Bagefter spiste de ristet brød med hindbærmarmelade og fejrede hans fødselsdag, inden de kørte hjem igen.

Det var først i tiden bagefter, de tænkte over det med omvisiteringen.

- Jeg synes, det er forfærdeligt, at man kan blive omvisiteret, for det skaber så meget utryghed – især når man først får det at vide til sidst. Jeg bebrejder ikke jordemødrene. De ved jo godt, det ikke altid er forsvarligt, men hvad skal de gøre? Krydse fingre og håbe på, der lige er lidt ekstra veer at køre på? Spørger Louise Ravn Christiansen.

Hvis ikke hendes kæreste havde insisteret, er hun overbevist om, at hun havde født i deres Skoda et sted på motorvejen mod Hillerød. Og hun frygter, at det kunne have været farligt for hende og hendes barn.

Region Hovedstaden svarer på kritik

femina har spurgt Region Hovedstaden, om de vil svare på kritikken i et interview. De har ikke ønsket at stille op, men sendt et skriftligt svar fra lægefaglig koncerndirektør Dorthe Crüger.

Hun skriver, at omvisiteringerne ”aldrig helt” kan undgås, fordi antallet af fødsler hele tiden varierer. Regionen oplever særligt mange omvisiteringer for tiden, fordi de mangler jordemødre og andet personale. Regionens fødeafdelinger omvisiterer kun, når det er fagligt forsvarligt, og deres ambition er at undgå det videst muligt omfang.

Hun understreger også, at regionen har tilført området midler, bl.a. 31 mio. kr. på budgettet for 2023, og at de er i gang med at styrke arbejdsmiljøet på afdelingerne.

Herlev Hospital svarer på kritik

femina har spurgt Herlev Hospital, om de vil svare på kritikken i et interview. De har ikke ønsket at stille op, men sendt et skriftligt svar fra chefjordemoder Vibeke Spring Lafrenz.

Her skriver hun, at hun anerkender, at Louise Ravn Christiansens forløb ikke har været optimalt og skriver, at hun er ked af, hvis en fødende ikke har haft en god oplevelse hos dem.

Af Louise Ravn Christiansens journal fremgår det desuden ikke, at personalet forsøgte at omvisitere hende, og her lyder det, at afdelingen kun skriver i journalen, når de omvisiterer.

Ligesom Region Hovedstaden skriver chefjordemoderen også, at travlheden varierer, og at de først omvisiterer, når de kan se, de ikke har kapaciteten. Det er derfor, Louise Ravn Christiansens bliver forsøgt omvisiteret så sent i sit forløb.

Hun skriver også, at de omvisiterer for at sikre en god patientsikkerhed for den fødende – for at sikre, at der er en jordemoder hos hende, når hun skal føde, og at det også smitter af på arbejdsmiljøet, fordi de på den måde reducerer deres belastning.