Magnus Heunicke: Gravide og fødende skal have nationale rettigheder

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) vil indføre nationale rettigheder for gravide og fødende.

Alle nybagte mødre skal have ret til et todages ophold på fødestedet efter fødslen, og kvaliteten i tilbuddet om fødselsforberedelse skal være den samme landet over. Han åbner også for en diskussion om mindre fødeafdelinger.

- Man kan ikke lade det være op til den enkelte fødende eller den enkelte travle jordemoder at løse det her problem. Det er et samfundsproblem, som strukturelt er gået skævt, og de advarsler, der har været undervejs, har man ikke lyttet til. Derfor skal vi have nationale rettigheder, siger Magnus Heunicke.

Meldingen kommer fra ministeren, efter femina har dækket fødselsområdet intenst, og det i flere måneder har været til debat. Kvinder har delt voldsomme vidnesbyrd fra deres fødsler, jordemødre har råbt op om urimelige arbejdsvilkår, og eksperter har talt om en generel nedprioritering af området.

Senest har mere end 30.000 på blot få dage underskrevet et borgerforslag, der skal sikre gravide og fødende rettigheder, og 1.500 jordemødre, halvdelen af jordemoderstanden, har i et åbent brev krævet bedre arbejdsvilkår.

- Hvis vi ikke er villige til at se problemet reelt i øjnene som strukturelt og ændre grundlæggende på den måde, vi har indrettet os på, er det en tredobbelt-tragedie, siger ministeren og henviser til, at det både er en tragedie for kvinderne med ulykkelige forløb, jordemødrene, der flygter fra faget, og de nyuddannede jordemødre, der simpelthen bliver skræmt væk.

Ministeren mener, at det er helt ”utroligt”, at der er foretaget så massive besparelser på fødselsområdet, som han fremhæver som en stor, vigtig og afgørende del af sundhedsvæsenet. Ministeren vil derfor indkalde alle relevante parter til et rundbordsmøde i marts.

Konkret vil ministeren derfor indføre, at alle nybagte mødre skal have ret til at blive på et barselsafsnit i to dage efter fødslen med barnet og partner.

Et punkt, der også stod i Socialdemokratiets sundhedsudspil fra 2018. I dag vil du som nybagt mor nogle steder blive tilbudt ophold, mens du på Rigshospitalet bliver sendt hjem fire timer efter en ukompliceret fødsel.

Det har sundhedsudvalget i Region Hovedstaden netop meddelt, at de vil ændre.

- Men vi vil ikke acceptere, at der vil være regioner eller hospitaler, som ikke kan leve op til det. Så må vi sørge for, at man har de rammer, der skal til. Derfor skal der være rettigheder, som gælder i hele Danmark.

Hvorfor gør I først noget nu, når I nævner det i et udspil fra 2018, når jordemødrene allerede i 2015 kørte en stor kampagne for bedre arbejdsvilkår, og du kan finde artikler, der går ti år tilbage, hvor du kan læse de samme historier, som vi ser nu?

- Vi har aftalt med partierne i vores forståelsespapir, at det skal være en del af en kommende sundhedsplan, der kommer i år.

Hvornår i år kommer den?

- Vi arbejder på den på de indre linjer, og Sundhedsstyrelsen laver også svangreomsorgsanbefalinger, så der bliver arbejdet på det faglige grundlag.

Men der er i gennemsnit 170 kvinder, der føder dagligt, mennesker, der bliver forældre. Jeg tror, de er fuldstændigt ligeglade med, at I arbejder hårdt, og at Sundhedsstyrelsen laver anbefalinger. Jeg har haft grædende kvinder i røret, der har følt sig ensomme og traumatiserede over fødsler i årevis …

- I de økonomiaftaler, vi har lavet i vores regeringstid, har vi sat midler af til bedre rammer i sundhedsvæsenet generelt, og det er jo også fødselsområdet. Det er en af grundene til, at Region Hovedstaden nu kan stoppe deres besparelser og investere. Det skyldes også, at de ikke er tvunget til årlige besparelser.

- Jeg støtter, det, der bliver lagt frem nu - det er tankevækkende og godt, det kommer frem. Men vi er nødt til at have en klar politisk retning, som siger, at det her skal man altså levere alle steder – også de steder, hvor der ikke er et lokalt politisk pres eller et mediepres.

En af de ting, ministeren også vil se på, er retten til at føde på det hospital, man som gravid er tilknyttet. DR har afdækket, hvordan kvinder risikerer at blive sendt fra det ene hospital til et andet i en taxa, mens de er i fødsel, fordi der ikke er plads på fødegangene.

- At sende en kvinde afsted med veer i en taxa, så mange kilometer hjemmefra og fra sit hospital, er på ingen måde tilfredsstillende, siger ministeren.

En dansk juvel

Magnus Heunicke fremhæver også fødselsforberedelse som et forsømt område. Det anbefales af Sundhedsstyrelsen, men tilbuddet vil variere efter region og fødested, således at man nogle steder risikerer at sidde 100 mennesker stuvet sammen i et auditorie til det, ministeren selv kalder for ”envejskommunikation”.

- Flest muligt, hurtigst muligt, og så er det klaret. Det lyder som en lean-model, en effektiviseringsmodel, og det er vi nødt til at gå helt væk fra. Nedskæringerne er så kortsigtede, for bagefter skal de her kvinder faktisk føde, og mændene skal være nybagte fædre.

- Hvis der har været en dårlig eller utilstrækkelig fødselsforberedelse, vil fødslen også gå dårligt, og efterfølgende vil de formentlig have brug for mere hjælp fra det offentlige sundhedsvæsen. Her kan man forebygge noget, men det gør man ikke, siger han.

- Man skal derfor sikres et fødselsforberedelsesforløb af samme kvalitet landet over, siger han.

Tallet for efterfødselsdepression har ligget stabilt i mange år, og antallet af efterfødselsreaktioner er et mørketal. Mange kvinder fortæller, de er overladt til sig selv efter fødslen og må betale sig til privat hjælp. Vil I forbedre tilbuddene på det område?

- I dag kommer sundhedsplejen på besøg hos de danske familier, og det er guld værd, at vi har et system, hvor folk har tillid til at åbne døren for en myndighedsperson som nybagt familie. Den tillid er andre lande misundelige på, så det er en juvel, vi har særligt i Danmark, som vi behandler alt for dårligt, siger ministeren.

Han mener, det er oplagt, at sundhedsplejersken, der besøger familien i den første tid, er opmærksom på eventuelle efterfødselsreaktioner.

- Det er ikke dem, der skal behandle det, men det er oplagt, at de er opmærksomme på det. Det er svært at sige fra start, hvem der er i risikogruppen før fødslen, men når man opdager det efter, bør man have bedre mulighed for at målrette arbejdet i sundhedsplejen.

Før de møder sundhedsplejen, har de mødt jordemødre, og i den nuværende debat har 1.500 underskrevet et brev, hvor de efterlyser bedre arbejdsvilkår. Hvad skal der ske med deres vilkår?

- Jordemødrene er klar på, at der vil være travlhed, men travlheden bliver til utilfredsstillende arbejdsforhold, hvor de ikke kan levere en tilfredsstillende omsorg og faglighed for de nybagte mødre og forældre, og hvis vi skal løse det, er vi nødt til at se på organiseringen.

- Hvor store skal vores fødeafdelinger være? Er det klogt, at de kun har vokset sig større og større i lang tid? Er det muligt som stordrift at have en ordentlig ledelse og overblik over fordelingen af ressourcer? Spørger ministeren.

Han åbner dermed for et opgør med de seneste 50 år, hvor antallet af danske fødeafdelinger er svundet fra 82 i 1972 til 23 i 2021.

Ministeren vil også se på jordemødrenes arbejdsopgaver, for eksempel om nogle af dem kan varetages af andet sundhedspersonale, så jordemødrene kan koncentrere deres tid mere om graviditet og fødsel.

"Det største og mest livsafgørende øjeblik"

Forsker fra SDU Christina Prinds mener, vi har devalueret fødslens betydning. Mange kvinder beskriver også, at de kommer ind på et samlebånd og hurtigt skal ud igen. Skal vi ændre vores syn på fødslen og værdsætte den som samfund, fordi der også ligger et sundhedspotentiale i den?

- De vigtigste perioder af ens liv handler ikke om valg, du selv træffer. Det handler om de ting, der sker lige umiddelbart før og efter, du bliver født. Hvordan graviditet og fødslen går. Hvis vi som samfund erkender det, er der vundet meget, selvfølgelig for den enkelte, men faktisk også for vores samlede samfund.

- At blive forældre er det største og mest livsafgørende øjeblik i ens liv. Det er det vigtigste – det, der betyder mest. Og for dem, der har haft en dårlig oplevelse, er det måske det hårdeste i deres liv. Det og rent sundhedsfaglige faktorer taler for, at vi skal gøre nogle investeringer, der faktisk lønner sig i form af en sundere befolkning.

- Der går noget tid, før man kan hæve gevinsten, men jeg mener, vi bruger alt for mange midler på at reparere ting, der er gået i stykker, i stedet for at forebygge.

Det lyder, som om du vil lave et paradigmeskift på fødselsområdet?

- Ja, det mener jeg virkelig også, der er behov for. Svarer vi de mange virkelig klare advarsler, beskrivelser og nødråb ved at gøre lidt mere af det samme, og så skal det nok løse sig – så når vi det ikke.

Derfor vil ministeren sikre danske gravide og fødende kvinder nationale rettigheder.

Tusindvis af kvinders opråb er blevet hørt.