Hun guider kvinder til at få mere i løn: “Penge er vigtige, især hvis du tænker på dit fremtids-jeg”

Fra den 14. november i 2024 arbejdede danske kvinder principielt gratis. Kvinder tjener nemlig gennemsnitligt 12,4 procent mindre end mænd gør.

Måske det kan føles håbløst, for kan du overhovedet selv rykke på det tal, når nu der helt tydeligt er tale om et strukturelt problem?

Det kan du, siger Caroline Rønne, grundlægger af valU, ved at forhandle din løn eller goder på din arbejdsplads.

Caroline Rønne startede for et år siden firmaet valU. Her guider hun kvinder til, hvordan de klæder sig bedst på til lønforhandlinger og får mest muligt ud af det. Hun er uddannet inden for Business Administration, og bag sig har hun 17 års erfaring som blandt andet markedschef og salgsdirektør.

“Jeg hører ofte kvinder sige, at pengene ikke er det vigtigste. Men hvis vi alle sammen havde et godt arbejdsmiljø og fik 3000 kroner mere om måneden, så ville ingen sige: “Nej, jeg beholder den løn, jeg har lige nu,”” siger hun og fortsætter:

“Penge er vigtige, især hvis du tænker på dit fremtids-jeg.”

Men: Hvor skal man starte, hvad er man værd og ja, hvordan griber man det hele an. Det tager hun dig igennem i tre steps.

Inden lønforhandlingen

For at du er klædt ordentligt på til lønforhandlingen, er det uhyre vigtigt, at du forbereder dig ordentligt. Der er et helt specifikt sted, du skal starte: Du skal kende din markedsværdi.

“Din markedsværdi er den løn, du kan forvente. Gennemsnitslønnen i din position, firma, branche, hvilken by du arbejder i, din erfaring,” forklarer Caroline Rønne.

“Det er et flydende beløb, som hele tiden ændrer sig.”

For at finde din markedsværdi kan du starte med at kontakte din fagforening, eller se om de har løndata liggende på deres hjemmeside. Find din stillingsbetegnelse og tjek, hvad gennemsnitslønnen er.

Nu har du et godt udgangspunkt, men Caroline Rønne forklarer, at du slet ikke behøver stoppe her.

“Jeg vil gå skridtet videre. Det her er min stillingsbetegnelse, men hvilke arbejdsopgaver laver jeg til dagligt?”

Skriv dine fem vigtigste arbejdsopgaver ned, og find en alternativ jobtitel, der passer til dem. Tjek herefter, hvad gennemsnitslønnen for denne jobtitel er.

Måske du har én stillingsbetegnelse, men i virkeligheden laver du noget helt andet?

Herefter kan du taste de forskellige stillinger ind hos for eksempel Jobindex, og skrive de forskellige lønninger - fra højeste til laveste - ned.

Så langt så godt. Nu har du siddet bag din skærm og søgt nettet tyndt, så nu kommer den del, der for nogle, kan være grænseoverskridende: Tal åbent med dine kolleger om løn - spørg dem, hvad de tjener.

“Hvis du ved, hvad dine kollegaer i samme position som dig tjener, får du et meget mere realistisk billede af, om du er under- eller “overbetalt”,” siger Caroline Rønne.

Det er hverken ulovligt eller forkert at tale åbent om sin løn med sine kolleger. Faktisk viser forskning, at løntransparens, som det også kaldes, mindsker løngabet mellem kønnene.

Caroline Rønne kan dog godt forstå, hvis det kan være en snak, der for nogle kan virke grænseoverskridende. Derfor har hun et alternativ, der ikke kræver andet end en LinkedIn-konto.

Herinde kan du finde folk med samme jobtitel som dig selv og kontakte dem, få deres besyv med.

Du kan for eksempel skrive: “Hej, jeg har fundet frem til, at jeg i min stilling får 49.000 kroner om måneden inklusiv pension. Må jeg bede om din ekspertise i forhold til, om jeg ligger i den høje eller lave ende?”

På den måde spørger du ikke direkte til personens løn, men rækker ud efter hjælp.

Du har nu fået lagt et fundament og ved, hvad du er værd. Rønne anbefaler, at du undersøger din markedsværdi en gang årligt, da den konstant ændrer sig.

Næste step i forberedelsen er ankerteknikken.

“Hvis du har lavet et projekt, der er gået godt, har fået god feedback eller ros, er det her, du kan bane vejen til den næste lønforhandling,” forklarer hun.

Det er tid til at plante et frø hos din leder omkring, hvad du godt kunne tænke dig til næste lønforhandling - helt konkret.

“Du kan sige til din chef, at du er glad for dit arbejde, og du har gjort det godt, men du mangler 4.000 kroner mere i løn. Eller du kan spørge din chef: Hey, vil du egentlig vide, hvad jeg vil bede om næste gang, vi forhandler løn?” siger Caroline Rønne og fortsætter:

“På den måde deler du den tunge snak op i mindre bidder, så det hele ikke nødvendigvis skal klares til lønforhandlingen.”

At du sætter et helt konkret tal på, hvad du forventer er det, teknikken går ud på. Når du planter det tal hos din leder, har personen meget lettere ved at huske det. Og det bliver svært at spise dig af med 1.000 kroner, hvis du flere måneder i forvejen har bedt om 4.000 kroner.

Det sidste du skal gøre inden lønforhandlingen er at vurdere, hvor din smertegrænse går. Hvor går grænsen for mindstelønnen, når du træder ind til forhandlingen.

Lønforhandlingen

Hvis alt er gået efter planen, ved din leder allerede, hvad du vil have i løn, inden du sidder i den varme stol. Men det kan også være, at du først skal sige beløbet til forhandlingen - uanset er fremgangsmåden den samme.

For at du i sidste ende kan få en lønforhøjelse, skal du have dine argumenter i orden. Hvorfor skal din leder give dig mere i løn?

“Find dine to allerbedste argumenter. De skal være et miks af dine resultater på arbejdspladsen, og hvad du fremadrettet kan bidrage med,” forklarer Caroline Rønne.

Når du har fremlagt dine argumenter, slutter du af med det beløb, du gerne vil bede om. Sig det i samme tonefald, som du ville sige dit navn. Og så venter du. Ingen undskyldninger, ikke noget med at sige mindre også ville kunne gøre det.

“Du kan nynne en melodi i dit hoved for at holde stilheden ud, men du tøver ikke. Du fremsætter dit ønske, og lader det hænge i luften,” siger hun.

Mange mennesker kan være bange for et nej, men det skal man forvente, forklarer hun. Nej’et er ikke nødvendigvis det samme som en afvisning. Det er en lønforhandling, og den er ikke slut, så længe der er en dialog i gang.

Men hvad gør man, hvis ens leder siger nej?

Så har du på forhånd forberedt et par spørgsmål, som kan holde dialogen med din leder kørende, forklarer Rønne.

“Hvad skal jeg arbejde på for at retfærdiggøre den lønforhøjelse? Hvornår har du budget igen? Kunne du være åben for at finde en alternativ løsning?”

Hvis din leder ikke har et svar med det samme, kan du selv tage styringen og sige: “Vi behøver ikke beslutte noget nu og her, jeg kan sende dig mine spørgsmål.”

Når du skriver en mail, kan du med fordel lave en plan A og B. Alternative pakkeløsninger med forskellige forslag, du ville være tilfreds med, hvis det ikke er muligt for lederen at give dig mere i løn.

Nogle af de forslag kan for eksempel inkludere flere fridage på en uge til samme løn, fuld løn under barsel, abonnement på streamingtjenester eller betalt medlemskab til a-kasse og fagforening, forklarer hun, det handler om at se mulighederne, hvis din chef ikke siger ja til den lønforhøjelse, du havde sat næsen op efter.

“Og så skriv, du er åben for et tredje forslag. Nu er du i dialog og lønforhandlingen er stadig i gang. Du viser, at du er fleksibel, og det gør det meget lettere for lederen at imødekomme dine ønsker,” siger Caroline Rønne.

Hvis du er offentligt ansat kan det være, du føler dig låst på hænder og fødder. Men der findes tillæg, man kan forhandle sig til.

Her kan man spørge sin leder eller tillidsrepræsentant, hvad der skal til, for at man kan få dem.

Måske det kræver en efteruddannelse, som de kan betale for.

Resten af året

Kan jeg så slappe af resten af året?

“Nej,” siger Rønne, “lønforhandling er 365 dage om året.”

Du skal smide janteloven langt væk, løbende skrive dine succeser ned og advokere for dem foran lederen, når du får muligheden for det.

Det er nemlig ikke altid, din leder lægger mærke til dine resultater og bidrag. Derfor er det dit eget ansvar at fremhæve det.

Hun foreslår, at du kan gøre det til en månedlig ting at fortælle din leder om dine gode resultater. Det kan gøres på forskellige måder, en af dem er storytelling. I stedet for konkret at fremsætte dine resultater, så byg en lille historie op, der involverer følelser - så husker man den bedre.

Det kan føles akavet, måske du har mod på det til et møde, hvis ikke, kan du flette det ind under kaffepausen, og på den måde gøre dig selv synlig.

“Du skal ikke tænke på det som praleri. Det er dit ansvar at lave lidt PR-arbejde for dig selv, hvis du vil have en højere løn,” siger Rønne.

Så det er bare om at komme i gang med at fremhæve dine resultater, så vi kvinder ikke længere skal arbejde gratis den sidste halvanden måned af 2025.