Magnus Heunicke: Hvis fødegangene har brug for ekstraordinære midler nu, står vi klar med dem

På sundhedsminister Magnus Heunickes kontor hænger et stort maleri af en kvinde, som sidder og ammer sit barn.

– Du kan ikke argumentere imod det. Det er så stramt. Ømhed og power på én gang. Det er en meget intim situation, men samtidig er hun stærk, når hun sidder der, svarer han, da jeg spørger, hvorfor lige netop det maleri hænger på hans kontor.

Han valgte det selv, da han blev udnævnt som minister i sommeren 2019 – uvidende om den massive opmærksomhed, fødeområdet senere skulle få.

Siden sidste vinter har femina afdækket forholdene på de danske fødegange, og i februar var kritikken så massiv, at Magnus Heunicke i et interview med femina lovede nationale rettigheder til gravide og fødende.

Det var, efter Susan Jensen for eksempel havde fortalt, hvordan hun udviklede PTSD efter at have født. Det var, efter jordemødrene Petra Thorsen og Steffanie Anna Rask Bødskov havde fortalt, hvordan de sommetider tog imod tre børn på en 12 timers vagt – og mistede fornemmelsen for sult og tog hjem komplet udmattet af at arbejde i et misvedligeholdt system.

Disse historier var blot få af mange.

Siden ministeren lovede nationale rettigheder, er meget lidt sket – og det, der er sket, kan endnu ikke mærkes på fødegangene.

Magnus Heunicke, der kan vel ikke længere være tvivl om, at situationen på de danske fødegange er uacceptabel?

– Nej, det er en fuldstændigt uacceptabel situation. Det er jo ikke nye problemer, vi har med at gøre, men vi er bare ude over kanten nu, siger han.

I februar lød det fra ministeren, at han afventede nye anbefalinger for svangreomsorgen fra Sundhedsstyrelsen, som skulle danne det faglige grundlag for forhandlinger om nationale rettigheder med folketingets øvrige partier.

Nu er de her, og derfor møder femina ham igen for at spørge, hvorfor der er ikke er sket mere på otte måneder, og hvornår løfterne bliver omsat til forandringer, man kan mærke som jordemoder, gravid og fødende i Danmark.

Uacceptabel situation

Mens ministeren har været tavs, er presset på fødegangene kun vokset. Jordemødre har samlet sig i græsrodsbevægelsen Jordemødre for ligeløn, hvor over 1.000 jordemødre og studerende har skrevet under på ikke at lade sig ansætte i nye stillinger, før de er blevet lovet bedre løn.

Det har resulteret i en massiv mangel på jordemødre især i Region Hovedstaden, hvor antallet af ubesatte stillinger har ligget på omkring 55 i flere måneder.

Kan du som sundhedsminister acceptere, at familier får en dårlig start, og kvinder har så dårlige oplevelser på danske fødegange?

– Nej, det kan jeg ikke acceptere.

Som noget nyt er ministeren derfor nu klar med økonomisk nødhjælp.

– Hvis regionerne siger til os, at de har behov for ekstraordinære midler for at kunne løse problemer nu og her på den korte bane på fødegangene, så vil vi ikke tøve med at give dem. Så vil vi være klar til at gøre det, siger han.

Men han understreger i samme ombæring, at det ikke er nok.

– Vi kan ikke kun lave lappeløsninger. Vi er nødt til også at se på, hvad der skal laves helt konkret af ting, siger han, mens han løfter en tyk bunke papir med farverige små noter sat i siden.

Effektiviseringer får menneskelige konsekvenser

Det er Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger på området, som danner det faglige grundlag for de forhandlinger om nationale rettigheder, som han netop har igangsat med alle Folketingets partier.

SF og Enhedslisten har også i et interview med femina fremsat krav om, at fødeområdet skal med i næste års finanslov, som forhandles i løbet af efteråret.

– Jeg har svært ved at se, at der kommer en finanslov, uden at der sker noget på området, sagde Mai Villadsen, Enhedslistens politiske ordfører.

Men Magnus Heunicke vil ikke kommentere, om området kommer med i finansloven. Han anerkender dog, at de nye anbefalinger råber på store forandringer:

– Det er ikke en beskrivelse af et system, der bare lige skal justeres et par småsteder, og så kører det. Det er et rimelig grundlæggende syrebad, som de har nedsat det i. Det er også styrelsens opgave, men der er virkelig behov for forandringer, siger han om de nye anbefalinger, der erstatter de tidligere anbefalinger fra 2013.

Ministeren regner med, at forhandlingerne fortsætter i løbet af efteråret, men allerede fra årsskiftet skal man kunne mærke forandringer på fødegangene, for i aftalen om regionernes økonomi for 2022 er der afsat midler til området, siger ministeren.

Men det er jo ikke nok?

– Det er ikke nok! Jeg siger ikke, det er nok. Med så store fundamentale problemer, vi har, kan vi ikke løse det uden at finansiere det. Igennem mange år har man ikke sat nok midler af til området, siger ministeren og fortsætter:

– Man har strammet skruen lidt mere, set, om man kunne løbe lidt stærkere, effektivisere lidt mere. Men på et område som fødsler er det stærkt begrænset, hvor meget man kan effektivisere, uden det får virkelig store menneskelige konsekvenser, siger han.

”Det skal være forsvarligt”

Men selvom ministeren nu åbner for at tilføre regionerne ekstraordinære midler, ændrer det ikke på, at fødeafdelingerne har svært ved at rekruttere jordemødre til faste stillinger.

– Det er helt vildt bekymrende, siger Magnus Heunicke.

Det har blandt resulteret i et boom i brugen af jordemødre-vikarer. På en tirsdag i august kunne femina fortælle, at der de følgende 10 dage var flere end 70 ledige vagter på Herlev og Hvidovres fødeafdelinger.

Femina har blandt andet også talt med jordemoderen Emma Bonde, der har opsagt sin faste stilling, fordi hun som vikar kan tjene næsten det dobbelte og desuden selv planlægge sit vagtskema.

Men for Region Hovedstaden slog vikarerne ikke til i sommer. Derfor bad de medarbejdere med jordemoderbaggrund i deres IT- og HR-afdelinger om at tage vagter, og det sagde en chefkonsulent, Dickte Noël Toft, ja til. 10 år efter hun sidst havde stået på en fødegang.

– Jeg kan jo ikke lave fødslen om, hvis det går galt. En fødsel kan aldrig blive en ommer, skrev hun og kaldte det for en ”falliterklæring”, at regionen forsøgte at løse problemet på den måde.

Er det forsvarligt at bede jordemødre, der har været væk fra faget i 10 år, om at tage vagter?

– Det skal være forsvarligt, siger ministeren og fortæller, at han selv bad regionen om at gøre alt, hvad de kunne, for at få dækket vagtplanerne.

Ministeren kan sagtens forstå, at jordemødrene foretrækker de vilkår, de kan få som vikarer, men historierne bekymrer ham.

– Det er et symptom på noget, der er helt galt. Den store brug af vikarer lyder heller ikke som en særlig klog brug af vores penge, siger han og fortsætter:

– Det psykiske og fysiske pres, der er på en fødeafdeling, håndterer man ikke godt ved kun at have vikarer. Der er brug for et anker. Et fast hold, som kender hinanden, og de læger eller den erfarne jordemoder, man skal kalde på, hvis det bliver nødvendigt.

Magnus Heunicke er selv far til to døtre, og ved den ene fødsel var der netop behov for, at en erfaren jordemoder blev kaldt ind, fortæller han. Heldigvis var der sådan en på vagt den dag.

Jeg fortæller om en dag på Herlevs fødemodtagelse, hvor en vikar var den eneste, der mødte ind om morgenen på grund af sygdom.

Hvis du og din kone i dag stod overfor at skulle have et kompliceret fødselsforløb i morgen på Herlev, hvor der kun er mødt en vikar ind på fødemodtagelsen, ville du så være tryg ved det?

– Den dag, du beskriver, er der ingen, der kan være trygge ved eller glade for. Der er nok mange, der har haft et fint forløb den dag, men der er risiko for, at flere falder igennem og får et utilfredsstillende forløb.

Ministeren anerkender, at fødslen er så stor en livsforandring, at det kan sætte sig voldsomt psykisk, hvis afgørende ting går skævt.

– Det er ikke ting, som man bare lige kan genoptræne, ligesom man kan med et skadet knæ. Det er virkelig vigtige timer, vi har med at gøre, siger han.

Du anerkender, at der er et stort problem, og det virker, som om sagen er vigtig for dig. Men det er otte måneder siden, du lovede nationale rettigheder. Hvorfor har du ikke gjort noget ved det endnu?

– Det er et kedeligt svar for dig at skrive, men arbejdet har været i gang i noget tid, og nu forhandler vi. Det bliver ikke perfekt i morgen, og du vil også kunne lave historier, efter vi er færdige med de politiske aftaler. Men det skal være sådan, at man på helt konkrete elementer kan se, at der er en forskel, siger ministeren.

Han vender tilbage til det faglige grundlag og ønsket om at lave fundamentale ændringer på området.

– Jeg vil ikke være den minister, som hopper over, hvor gærdet er lavest, og siger: ”Nu har vi løst problemet”, hvor det bare er lappeløsninger. Det er en af de vigtigste ting, jeg har på min personlige liste. Jeg skal have leveret på det, siger han.

Er det trygt at føde i Danmark i dag?

– Det skal være trygt at føde i Danmark.

Men er det?

Magnus Heunicke trækker på det.

– Der er for mange, for hvem det er utrygt. Jeg kommer ikke til at tegne noget glansbillede af fødselssituationen i Danmark, siger han.

– Det er en national problemstilling, og som fødende skal du have et sæt rettigheder, der gælder, uanset hvor i landet du skal føde.