Maria fik trillinger: ”Jeg havde aldrig set billeder af en mave, der så ud som min efter fødslen”

Hvorfor deler du fotos og tanker om moderskabet?

– Jeg oprettede min konto, så min familie og mine venner i Norge kunne følge med.

– Jeg havde aldrig kendt til nogen trillingeforældre før og syntes, det var fascinerende, så det var vigtigt for mig at dokumentere graviditeten, som den i virkeligheden var. Derudover var det også for at komme i kontakt med andre trillingeforældre i hele verden.

- Den eneste information, jeg kunne finde om at vente sig trillinger og om livet med trillinger, fandt jeg gennem Instagram.

En ting er at søge viden, men hvad får du ud af at dele historier fra jeres eget liv?

– Det har været et outlet for mig, fordi jeg har været meget isoleret hjemme, da jeg blev sygemeldt, da jeg var 17 uger henne. Jeg oplevede et stort fællesskab.

– Det er ofte de helt generelle følelser, som mange mødre kan genkende sig selv i, som for eksempel ikke at føle, at man slår til, at man ikke har tid nok, at man føler sig isoleret. Det blev mit eget lille community – og pludselig blev vi rigtig mange.

Hvordan skete det?

– Jeg delte en video, da jeg var højgravid, og et foto med ni fotos taget løbende gennem graviditeten, så man kunne se, hvordan maven havde vokset.

– Både videoen og fotoet gik viralt på samme tid, så på ganske kort tid fik jeg 200.000 nye følgere fra hele verden.

Genindlæs din browser, hvis opslaget ikke dukker op

- En ting, du har delt meget om, er postpartum-kroppen – fordi du selv er blevet opereret, da dine mavemuskler var meget separerede efter fødslen og ikke voksede sammen af sig selv – tilstanden hedder diastasis recti.

Hvorfor har du valgt at dele det?

– Jeg havde aldrig set billeder af en mave, der så ud som min efter fødslen. Derfor følte jeg næsten et ansvar for at dele processen efter fødslen, selv om det føltes lidt grænseoverskridende. Men så fik jeg voldsomt meget feedback – på den gode måde.Hvilken feedback var det?

– Endnu en gang gik det viralt, og jeg blev kontaktet af internationale medier. Jeg fik så mange beskeder fra kvinder over hele verden, som var så glade for, at jeg delte det.

Hvordan er det at have været med til at aftabuisere det emne?

– Jeg forstår ikke, hvorfor kvinders sundhed har været underprioriteret og tabuiseret så længe. Jeg bliver så sur over, at der ikke er bedre hjælp at få, at der ikke er mere forskning i kvinders sundhed, og at det bare er noget, vi selv må tackle, fordi det har kvinder altid gjort.

Er der nogen beskeder, der har gjort særligt indtryk på dig?

– Ja, især de beskeder, hvor kvinder fortæller, hvor meget de har skammet sig over, at deres krop har set ud, som den har gjort efter deres fødsel.

– Det er kvinder, som har gået rundt med diastasis recti i 15 år uden at vide, hvad de fejlede, fordi deres læge bare har sagt til dem, at sådan er det, sådan ser kroppen ud efter en fødsel.

- De har altså set gravide ud i 15 år, haft rygproblemer, ubehag og dårlig selvtillid, fordi de ikke kunne komme af med maven, inden de endelig fik den rigtige hjælp og blev opereret, fordi der er så lidt viden om det.