Når kvinder flygter, øges deres risiko for at blive udsat for vold: "Voldtægt er i mange konflikter et våben"

På en banegård i Polen står tomme barnevogne på en række.

De venter på, at kvinder fra Ukraine ankommer og lægger deres børn i dem.

Fotoet af barnevognene er blot et af mange, der de seneste uger har vist os, hvem der primært flygter fra den russiske invasion af Ukraine: Kvinder og deres børn.

Når kvinderne flygter, øges deres risiko for at blive udsat for vold. Det fortæller Katja Kjar-Levin, der er humanitær leder i Oxfam IBIS’ internationale afdeling.

- Vi ser i alle kriser, at kvinder er mere udsatte end mænd, blandt andet fordi de fysisk er mænd underlegne. Og når du er på flugt, bliver den måde, du beskytter dig på i vante omgivelser, sat ud af kurs. Du har ikke noget netværk, du taler ofte ikke sproget, og så bliver du mere sårbar, siger hun.

Flere end 2,8 millioner personer er allerede flygtet fra Ukraine ifølge FN, som forventer, at flere end fire millioner vil flygte.

Det har hidtil primært været kvinder og børn, fordi den ukrainske regering har forbudt mænd mellem 16 og 60 år at flygte. I stedet er de blevet opfordret til at blive en del af hæren.

Men de kvinder, der nu har forladt landet for at bringe dem selv og deres børn i sikkerhed, har måske allerede oplevet volden. Ifølge FN er vold mod kvinder udbredt i Ukraine, og de seneste år har Krim-konflikten og coronapandemien også fået omfanget til at stige.

I 2018 modtog det ukrainske politi 115.000 anmeldelser om vold i hjemmet, og i 2020 var antallet fordoblet. FN regner med, at kun 15 procent af alle voldstilfælde anmeldes, og der eksisterer derfor et stort mørketal.

Tænd lyset

Men hvad udsættes kvinder for, når de flygter? Ifølge Katja Kjar-Levin fra Oxfam IBIS spænder det bredt fra verbale krænkelser til voldtægt.

- Voldtægt er i mange konflikter et våben – det gælder ikke Ukraine specifikt, men generelt. Er du sulten og skal have mad til dine børn, men ikke har penge, hvad har du så af værdi? Du har din krop. Piger og kvinder kan føle sig presset til at tilbyde sig selv for at få adgang til en service eller nødhjælp, fortæller Katja Kjar-Levin.

Det kan være, de bliver befamlet på sovesalen eller modtager en sexistisk kommentar i toiletkøen. Det kan komme fra taxachaufføren, din ægtefælle, manden i billetlugen eller ham, der uddeler vandflasker på modtagecentret.

- Det kan være i alle afskygninger, siger Katja Kjar-Levin.

Det sker også, at piger bliver giftet bort, og at der sker en stigning i teenagegraviditeter.

Derfor gør Oxfam Ibis brug af en bred palette af tiltag, når de skal mindske kvindernes risiko for at blive udsat for vold.

De arbejder eksempelvis for, at de steder, som kvinderne passerer på deres flugt, er sikre for kvinder og piger. Det kan for eksempel være ved at kønsopdele sovesale og toiletter eller sørge for, at der er lys.

- Vi ved, at sandsynligheden for overgreb øges, hvis det er mørkt. Derfor er det vigtigt med lys på centrale steder som for eksempel toiletter, og at man ikke laver uddelinger af varer og ting om aftenen, hvor kvinden skal gå derfra i mørke, siger Katja Kjar-Levin.

De sørger også for, at kvinderne har let adgang til information om servicer og adgang til hjælp, hvis de har oplevet vold.

I mange konflikter har Oxfam IBIS også uddelt penge, så kvinder og deres familier kan dække basale behov som mad, medicin og hygiejneartikler.

Derudover arbejder de også med familier og lokalsamfund for at forebygge vold og hjælpe kvinder.

- Kvinder er ofre, men de er også stærke. Man kan jo se, hvordan de ukrainske kvinder siger farvel og finder deres vej til beskyttelse med deres børn.