Nyt fannetværk gør op med oldgammel fodboldkultur: "Det er stadig en mandeverden"

Kvinder hører ikke til på stadion. Kvinder har ikke forstand på fodbold.

Kvinder kan ikke stå i spidsen for fanklubberne. Kvinder råber og synger ikke nok på tribunerne. Og de kvinder, der rent faktisk råber og synger på tribunerne, de er ikke særlig ladylike.

Alt for mange kvindelige fodboldfans har mødt én eller flere af ovenstående kommentarer, hvis de har ytret sig i fodbolddebatten, har været på stadion eller blot har tilkendegivet, at de går op i fodbold.

Men selvom fordommene på ingen måder holder stik, kan de desværre alligevel have konsekvenser for kvindelige fodboldfans.

Flere kvinder trækker sig nemlig fra fodbolddebatten på sociale medier, og de føler ikke, at de er velkomne på stadiontribunerne, på samme måde som deres mandlige medfans er.

Sådan lyder det fra Katrine Blom, Ronja Louise Siesing, Sarah Agerklint, Katinka Riess og Anja Lilli Beikes, der har stiftet et nyt netværk for kvindelige fodboldfans i Danmark med navnet ”FanNetværket for Kvinder.”

For der har manglet et sted, hvor kvinder har kunnet mødes med andre kvindelige fans for at forenes over fodbolden, men det har fem kvindelige fodboldfans nu lavet om på.

”Du skal bevise, du er en værdig fodboldfan”

De fem kvinder forklarer, at formålet med netværket er at skabe synlighed om, at der også kommer kvinder på stadion og at give kvinder en mulighed for at samles med andre kvindelige fans i trygge rammer.

– Det er min og andre kvindelige fans’ oplevelse, at det er sværere at få adgang til fodbold og stadion som kvinde end som mand.

– Derfor er netværket også en måde at gøre fodbold mere tilgængeligt for kvinder på, fortæller Ronja Louise Siesing.

Fannetværket handler samtidigt om at skabe mere respekt om de kvindelige fans og gøre op med den sexistiske kultur, der hersker på de danske stadioner.

– Det er en mandeverden, man stadig arbejder for at finde en plads i som kvinde, siger Katrine Blom og bliver suppleret af Ronja Louise Siesing:

– Jeg bliver tit mødt med den her: ”Okay, du er kvinde, du er fodboldfan, du skal lige bevise, at du er en værdig fodboldfan.” Man skal kunne flere statistikker, kende til alle spillerne, kende deres placering på banen og lignende.

– Men hvis en mand siger, at han er fodboldfan, bliver der ikke sat spørgsmålstegn ved det.

Der er dog ingen tvivl om, at fodbold har en central plads i de fem kvinders liv. Og også lidt mere end det, fortæller Anja Lilli Beikes.

– Det er ens livs kærlighed. Og det lyder fuldstændig vildt, men jeg har fulgt AGF længere tid, end jeg har været sammen med nogen mænd i mit liv.

– Der sker udskiftninger med mænd, men der sker ikke udskiftninger med ens fodboldklub. På mit CV står der, at jeg er gift med AGF i både medgang og modgang, og det kan der ikke laves om på, siger hun.

Belærende ord

Idéen til at opstarte et fannetværk for kvinder begyndte, da det europæiske fannetværk ”Football Supporters Europe” i efteråret gik i gang med at etablere et kvindenetværk på europæisk plan.

Her var Sarah Agerklint med i styregruppen for projektet, og hun fik hurtigt kontakt til de fire andre kvinder med henblik på at oprette et kvindefannetværk i Danmark.

De fem kvinder har alle oplevet de fordomme og negative holdninger, som nogle mænd kan have til fodboldinteresserede kvinder.

– Jeg har i mange år lyttet til, at jeg kun kommer på stadion for at kigge på mænd. Og det gør jeg jo sådan set også - men på de mænd, der løber nede på banen, siger Sarah Agerklint, der udover at være fan af Brøndby IF også er formand for dens fanklub.

Gennem årene har hun måttet lytte til mange kommentarer fra mænd.

– Jeg har siddet i min position i fanmiljøet i over 10 år, og jeg oplever stadig, at mænd prøver at belære mig om ting, jeg faktisk ved rigtig meget om.

– Der er sådan en nedsættende tone af at: ”Jamen du ved jo alligevel ikke noget om rigtig fankultur,” siger hun og fortsætter:

– Jeg har også oplevet at få en kommentar om, at jeg som kvinde ikke kunne være formand for fanklubben, når vi støtter et hold af mænd, og 90 procent af vores medlemmer er mænd. Og det bliver jeg sgu lidt træt af, siger Sarah Agerklint.

Ikke særlig ladylike

Også på stemningstribunerne kan det være en udfordring at være med som kvinde.

Her oplever Katrine Blom, at hun som kvinde skal finde en balance mellem at give den gas, men samtidigt gøre det på en måde, så hun forbliver ladylike.

– Det synes jeg er en underlig ting at skulle leve op til. Det burde slet ikke været et issue - det burde jo være sådan, at jeg kunne slappe af og slå hovedet fra, præcis som mændene kan, forklarer hun.

Ronja Louise Siesing kan også nikke genkendende til at skulle finde en balance som kvinde på stemningstribunen.

Hun har været fast stadiongænger i mere end 10 år, men det er først inden for de seneste år, at hun er begyndt at hvile nok i sig selv som fan til at turde at give sig helt hen til stemningen.

– Jeg har tit haft lyst til at bryde ud og gå all in og virkelig give mig hen til massen. Men der er altid en stemme i mit baghoved, der fortæller mig, at sådan kan jeg ikke opføre mig, fordi nogle vil kigge skævt til det.

– Måske er det bare min egen forestilling, men jeg tror alligevel, at det er noget samfundsmæssigt, at vi kvinder bare skal opføre os pænt og ladylike og ikke må give os fuldstændig hen, fortæller hun og bliver suppleret af Sarah Agerklint:

– Du er hele følelsesspektret igennem som fodboldfan. Og når du så er i det her fællesskab, giver du lige 10 % ekstra på dine følelser og din stemning.

– Jeg er ikke ude i de ekstremer af følelser nogen andre steder i mit liv. Og det rammer jo kvinder, ligesom det rammer mænd. Det er ikke noget, mænd har for sig selv, fastslår Sarah Agerklint.

Føler sig uvelkomne

Udover at "FanNetværket for Kvinder" skal afhjælpe de problemer, eksisterende fans oplever, skal det også hjælpe med at få flere kvinder på stadion.

– Jeg tror, at rigtig mange kvinder bliver afholdt fra at komme på stadion og faktisk slet ikke tænker tanken, at det kunne være fedt, fordi de godt ved, at det er et lukket land på forhånd, fordi det er så mandsdomineret. Og det er netop også det, vi skal gøre noget ved, fortæller Katinka Riess og uddyber:

– Der er eksempelvis mangel på dametoiletter på rigtig mange stadioner, og det viser, at klubberne ikke tænker over, at der faktisk kommer kvinder på stadion. På den måde føler kvinder sig automatisk uvelkomne, siger hun.

Det er Katrine Blom enig i. Hun understreger, at det er på tide at gøre op med en verden, der har stået stille i alt for lang tid.

For som hun siger, er der efterhånden så mange kvinder på de danske stadioner, at det er nødvendigt at have en samtale om, hvilke signaler der bliver sendt til fansene, og hvem der føler sig velkomne.

– Alle de her små ting bygger sig op over tid til at blive en øv-oplevelse eller en samlet oplevelse af, at man ikke hører lige så meget til, fordi man er kvinde.

– Det kan være, fordi der er færre toiletter, eller man får en klam kommentar i ølboden, eller der bliver taget på dig under visitationen. Det synes jeg simpelthen, at tiden er løbet fra i dag, siger Katrine Blom.

Hun tror, at kulturen, hvor kvinder bliver set ned på i fodboldregi, har overlevet i så lang tid, fordi præmissen om, at ”det er bare sådan, det er” er blevet accepteret alt for længe.

Hun peger samtidigt på, at mange kvinder, der kommer på stadion, finder deres egne små grupper af mennesker, de føler sig trygge ved, og at det også har bidraget til, at der ikke er sket en ændring.

– Det skal ikke være nødvendigt at finde sin egen lille gruppe for at kunne føle sig tryg på stadion. Du skal også kunne være tryg med resten af dit fanfællesskab.

– Derfor synes jeg også, at det kunne være dejligt at nå til et sted, hvor man bare kan møde op og få den der velkomne følelse, som jeg er sikker på, gælder for rigtig mange andre i fanmiljøet, understreger Katrine Blom.

En hjælpende hånd

Indtil videre har fannetværket kun fået en masse positive tilkendegivelser med på vejen - også fra mænd.

Og det glæder de fem kvinder bag, for som de fortæller, er der rigtig mange mænd, der ikke har været opmærksomme på, at der er et problem.

– Indtil nu er der ingen, der har talt højt om, at der er et problem. Enkelte kvinder har måske sagt ”jeg føler mig ikke anerkendt”, eller ”jeg føler ikke, at der er plads til mig.”

Men der har ikke været en fælles stemme, og det tror jeg, at netværket kan skabe, siger Ronja Louise Siesing.

Fremover håber de fem kvinder på, at netværket både kan være med til at skabe anerkendelse for det arbejde, mange kvinder gør for fodbold rundt i landet.

Samtidig håber de på, at det kan bidrage til at opmuntre kvinder både til at diskutere fodbold uden at føle, at de skal vide det hele på forhånd, men også til at finde en mere simpel vej ind i fodboldens verden.

En vej, der ikke er præget af fordomme og nedsættende kommentarer.

– I virkeligheden vil vi gerne være en hjælpende hånd. Den der hånd, man kan tage fat i, hvis man som kvindelig fodboldfan ikke ved, hvor man skal starte henne.