Olga, Susan, Mie og Petra var med til at sparke fødselsdebatten i gang. Men hvad nu?

”Men måske sker der noget nu.”

Sådan skrev jeg i en artikel 6. oktober sidste år, hvor jeg havde interviewet Olga Ravn. Hun havde modtaget hundredvis af beskeder fra fremmede kvinder, der havde det ligesom hende: De følte afmagt, de følte skam, og så følte de sig alene i deres moderskab.

- Mit indtryk er, at der er gået hul på noget, for det er nogle meget lange beskeder, jeg får. Der er virkelig nogle, der har noget på hjerte, og ved rigtig mange får jeg det indtryk, at de ikke rigtig har snakket med nogen om det før, sagde Olga Ravn dengang.

To måneder senere, mandag 7. december, udgav femina.dk det første vidnesbyrd. Det var Laura Holm, som fortalte, at få timer efter de var blevet sendt hjem med deres nyfødte datter, var hun blå og lilla.

De blev genindlagt og fik at vide, at datteren måske ikke havde overlevet, hvis de ikke havde ringet.

Det blev startskuddet på artikelserien "I Danmark er jeg født", hvor jeg har undersøgt, hvorfor så mange kvinder oplever utrygge fødsler

I en artikel fortalte professor Karen Hvidtfeldt, at MeToo-bevægelsen har banet vejen for, at kvinderne netop nu kan diskutere rammerne for graviditet, fødsel og moderskab offentligt, og at den slags oftest sker, når fællesskaber bliver stærke.

”Som når tusinde af kvinder står sammen og bekræfter hinanden i, at det, de har oplevet, ikke var værdigt.

Og insisterer på at blive hørt,” skrev jeg.

Nu er kvinderne blevet hørt.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) vil indføre rettigheder til gravide og fødende, og han vil se på den måde, jordemødrenes arbejde organiseres.

Jeg har genbesøgt fire af de kvinder, der har bidraget til, at opråbet blev så kraftfuldt, at det ikke længere kunne ignoreres.

Mie Ryborg-Larsen, fødte en datter i 2016 og en søn i 2020

Da Mie og jeg talte sammen i slutningen af november, var hun lige begyndt at engagere sig i foreningen Forældre og Fødsel, der i skrivende stund har over 4.000 følgere på Facebook, og som for nylig forfattede et borgerforslag, der skal sikre kvinder rettigheder ved graviditet og fødsel.

- Jeg blev engageret på grund af de vidnesbyrd, jeg selv og andre kvinder begyndte at dele. Vi ville vise politikerne og samfundet, at det er et omfattende og strukturelt problem. Jeg håbede, vi kunne være med til at ændre noget, men jeg troede ikke, det ville gå så stærkt.

- Jeg forestillede mig, det ville blive et meget længere, sejt stræk, at vi skulle arbejde hårdere for at opnå lydhørhed og bevise, at det, vi sagde, var rigtigt, siger Mie Ryborg-Larsen.

Petra Thorsen, jordemoder på Hvidovre Hospital

Petra Thorsen er jordemoder på Hvidovre Hospitals fødeafdeling og fortalte med sin kollega, Steffanie Anna Rask Bødskov, om, hvordan de sommetider arbejder 60 timer om ugen og når at tage imod tre børn på en 12 timers vagt.

Hun håber, at der med Magnus Heunickes udmelding følger en gennemgribende revision af hele fødselsområdet, og at han lægger handling bag ordene, når han lufter ideen om mindre fødeafdelinger.

- Jeg håber også, der følger nogle penge med, så vi ikke skal løbe så stærkt, som vi gør nu, siger hun.

Jordemoder Steffanie Anna Rask Bødskov (th.) og jordemoder Petra Thorsen (tv.)

Det er vigtigt for hende, at der bliver skabt et bæredygtigt arbejdsliv for jordemødrene i forhold til deres løn- og arbejdsvilkår, så det bliver muligt at fastholde jordemødre med erfaring.

Det er nemlig dem, der skal lære fra sig til de nyuddannede og sikre en høj faglighed i deres omsorg.

Hun undrer sig over, at det bliver modtaget som noget sensationelt, at ministeren lover de gravide og fødende nationale rettigheder, for kvinderne har allerede en række rettigheder.

De har for eksempel ret til at have en jordemoder hos sig, når de føder. De har ret til respektfuld omsorg, for det har alle patienter i sundhedsvæsenet, og de har også ret til lige adgang til sundhedsvæsenet.

- Men som er det er nu, kan systemet ikke understøtte de rettigheder, og vi jordemødre er heller ikke tjent med den ringe omsorg, vi er nødsaget til at give med de nuværende rammer, siger hun.

- Derfor klinger ministerens ord lidt hult for mig. Det er letkøbt at sige, at alle skal have lov til todages ophold, for der skal ske en reel omstrukturering, så der både er midlerne og rammerne til, at vi kan tage os af kvinderne i to dage efter fødslen.

Susan Jensen, fødte en datter i 2015

Under sin graviditet havde Susan Jensen kvalme. Hun kastede op og tabte sig voldsomt – og kæmpede for at få den rette behandling i systemet.

Det viste sig, at hun led af Hyperemesis gravidarum, hvor den gravide har kraftig kvalme og opkastninger. Forløbet var så tærende, at Susan fik konstateret PTSD efter fødslen. Sammen med sin mand besluttede hun, at de ikke turde få barn nummer to.

Indtil Susan blev gravid igen, og til sommer bliver deres datter storesøster. Hendes nuværende graviditet sætter debatten, som hendes eget vidnesbyrd var med til at sparke i gang, i perspektiv.

- Det rører mig dybt. Jeg føler med alle de kvinder, der bliver smidt på gulvet under graviditet og fødsel, som bliver afvist på fødestuen, når de er i fødsel, fordi der ikke er plads til. Det er utroligt utrygt, siger hun.

Hun synes, det er ”fantastisk”, at de fem vidnesbyrd, femina bragte i december, blev begyndelsen på den bevægelse, der nåede sin kulmination med sundhedsministerens udmelding.

- Jeg er enormt rørt over, at bare det, at vi fortalte, hvad vi havde oplevet, kunne rykke så meget. At det kunne sætte så meget i gang og blive et springbræt til, at man får råbt regeringen op. Det er helt vildt.

For hende er det vigtigt, at der både bliver ændret på jordemødrenes arbejdsvilkår og på mantraet om, at så længe barnet har det godt, gør det ikke noget, at mor lider.

Olga Ravn

Olga Ravns roman ”Mit arbejde”, der omhandler hendes egen fødselsdepression og moderskabet som et arbejde, satte gang i debatten, som for alvor blev antændt, da Politiken bragte hendes kronik med titlen "Den tid er forbi, hvor vores kroppe og psyker skal ofres for at bringe nye børn til verden".

Det var efter den kronik, jeg talte med Olga Ravn og begyndte at undersøge, om hun havde ret i, at der "var gået hul på noget".

Hvad mener hun, hele debattens ophavskvinde, om sundhedsministerens udmelding?

- Jeg er håbefuld efter Heunickes udmelding og ser frem til, at der bliver sat handling bag ordene. Forhåbentligt er det her kun begyndelsen på en større ændring i vores fælles syn på graviditet, fødsel og postpartum, og hvilken stor rolle det spiller i vores alles liv.

- Der findes jo ikke et menneske på jorden, der ikke er blevet født, siger hun.

Moderskabet og MeToo - et overblik

13. august 2020: femina.dk bringer interview med Olga Ravn om hendes roman ”Mit arbejde”. Den handler om hendes efterfødselsdepression og moderskabet. Hun kalder selv romanen for et frihedsbrev for hende selv og andre mødre.

4. september 2020: Olga Ravn udgiver ”Mit arbejde” og modtager flere hundrede beskeder fra kvinder, der har følt sig ensomme og utilstrækkelige som mødre. Efter udgivelsen skriver Olga Ravn et debatindlæg i Politiken med titlen: ”Den tid er forbi, hvor vores kroppe og psyker skal ofres for at bringe nye børn til verden”. I mellemtiden har MeToo-debatten fået fat i Danmark og sat kvinders rettigheder på dagsordenen.

6. oktober 2020: Olga Ravn fortæller i et interview med femina.dk, at hun har modtaget flere end 300 beskeder som reaktion på Politiken-debatindlægget. ”Der er meget ubearbejdet traume”, siger hun.

8. oktober 2020: Mødrehjælpen lancerer et manifest for en tryg fødsel. De ønsker blandt andet gratis fødselsforberedelse i små hold, gratis hjælp døgnet rundt til at komme godt i gang med amning og gratis hjælp til alle familier med psykiske efterveer. I et interview med femina.dk fortæller direktør for Mødrehjælpen, Ninna Thomsen, at der på det tidspunkt er 10.000 underskrivere, og at flere end 500 har indsendt deres fødselsberetning. ”Jeg synes, voldsomheden er slående,” siger Ninna Thomsen.

17. november 2020: En gruppe jordemødre bakker op om Olga Ravn og de kvinder, der oplever svigt i den danske fødselskultur i et debatindlæg i Information. De fremhæver, at strukturel sexisme også eksisterer i den danske fødselskultur. Allerede i 2015 protesterede jordemødre i et fælles opråb, og i 2016 forlod Morten Hedegaard Rigshospitalet i protest efter at have været fødselschef på stedet i 14 år. Han mente, der var for få hænder og for lidt tid til de fødende.

December 2020: Hvidovre Hospital melder ud, at alle førstegangsfødende med ukompliceret graviditet og fødsel skal sendes hjem otte timer efter fødslen. Regeringen og dens støttepartier samt Alternativet bliver enige om finansloven for 2021. Selvom det fremgår af regeringens forståelsespapir, at den vil forbedre de fødendes forhold, er de fødende ikke nævnt i finansloven. Over 25.000 har nu underskrevet Mødrehjælpens manifest, og over 1200 har sendt deres vidnesbyrd til dem.

Januar 2021: Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden afviser Hvidovre Hospitals anmodning om at sende førstegangsfødende med ukomplicerede forløb hjem efter otte timer. 30.000 har nu underskrevet Mødrehjælpens manifest, og over 1.200 har sendt deres vidnesbyrd til dem.

Februar 2021: Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kaldes i samråd om fødselsområdet. SF, Enhedslisten, de Radikale, Venstre og Konservative kræver handling på området. Foreningen Forældre og Fødsel skriver et borgerforslag, der skal sikre gravide og fødende rettigheder. Sundhedminister Magnus Heunicke lover nationale rettigheder til gravide og fødende i et interview med femina.dk.