Samfund
22. oktober 2024

Raser efter årtiers arbejde: "Aftalen er en fuckfinger til kvindefodbold"

I et åbent brev til FIFA-præsidenten kritiserer over 100 professionelle kvindelige fodboldspillere sponsoraftalen med det saudiske olieselskab Saudi Aramco.
Af: Signe Larsen
sofie junge fodbold

Foto: Jonathan Moscrop/AP/Ritzau Scanpix

De havde en følelse af, at det gik fremad for kvindefodbold.

At den nuværende generation vokser op i en verden, hvor drømmen om en professionel karriere som fodboldspiller ikke kun er forbeholdt små drenge.

Men med FIFA's nye saudiske sponsor, olieselskabet Saudi Aramco, giver det internationale fodboldforbund kvindefodbolden en "mavepuster" og "underminerer" årtiers arbejde og bestræbelser på at gøre fodbold til et spil for alle - også kvinder og LGBTQ+ spillere og tilhængere.

Sådan lyder budskabet fra 100 professionelle kvindelige fodboldspillere fra 24 lande i et åbent brev til FIFA-præsidenten Gianni Infantino, ifølge Politiken.

Brevet har de skrevet på bagkant af FIFA's sponsoraftale fra april i år med olieselskabet Aramco, der er ejet af den saudiske stat. Et regime kendt for blandt andet at krænke menneskerettigheder og undertrykke kvinder og LGBTQ+ personer.

Brevet er forfattet af blandt andre den danske landsholdsspiller Sofie Junge, der til daglig spiller for den Italienske klub Inter Milan.

- Vi er så stolte af den måde, som kvindefodbolden har udviklet sig på. De kampe, vi har taget. De værdier, vi synes, at vi står for – lighed for køn og plads til alle, siger 32-årige Sofie Junge til Politiken og fortsætter:

Sofie Junge og underskriverne af brevet mener, at det saudiske styre langt hen ad vejen står for det modsatte. De ønsker ikke, at deres navn og ansigt bliver brugt til at promovere en sponsor, der undertrykker kvinder, LGBTQ+ personer og skader planeten, forklarer hun.

De professionelle fodboldspillere pointerer derudover, at FIFA med sponsoratet går direkte imod deres egne politiske budskaber om inklusion og bæredygtighed.

Spillerne håber, at brevet vil lægge op til dialog med FIFA og sætte gang i en samfundsdebat om hvilke værdier, sporten står for.

Læs også