Rasmus havde ét uomtvisteligt krav, inden han sagde ja til "Bachelorette": "Dét var jeg slet ikke interesseret i"

Tårerne flød frit efter den fjerde roseceremoni i TV 2’s datingprogram “Bachelorette”, som blev den sidste for bejlerne Niklas og Alexander.

Selv om de ikke fik en rose af hverken Julie eller Mette, så var det ikke afvisningen fra de to kvinder, som de var taget til Mexico for at date, der fik 30-årige Alexander til at græde som pisket, da det stod klart, at han måtte vende snuden mod Danmark.

– Den store sorg ligger jo her, hulkede han og omfavnede sine nye kammerater en sidste gang.

Selv om han ikke fandt kærligheden i kvinderne, så fandt han den åbenlyst i mandegruppen, og det stod klart, at Alexander ikke var kommet til Mexico “for at spille spillet.”

Faktisk virker det til, at langt de fleste mænd i “Bachelorette” er taget på kærlighedseventyret med noble intentioner. Det er ikke altid tilfældet, når 16 unge mænd sættes sammen i et reality-format, hvor de både indirekte og direkte kæmper mod hinanden i en iscenesat popularitetskonkurrence for rullende kameraer.

Nej, de fleste mænd i “Bachelorette” passer ikke ned i de kønsstereotype og hypermaskuline kasser, som vi tidligere har mødt i programmer som “Paradise Hotel” eller “F-boy Island”, hvor samtalerne mændene imellem ofte bærer præg af jargonen i et omklædningsrum.

I “Bachelorette” møder vi i stedet en gruppe vidt forskellige mænd, der viser hinanden omsorg, spørger om hjælp, laver perlehalskæder, kysser hinanden på munden og græder, når de siger på gensyn.

Et tema i programmet har sågar været “den moderne mand”, men spørger du to af deltagerne, Boris Hiort og Rasmus Andersen, mener de selv, at de bare er ganske almindelige, danske unge mænd. De ser sig ikke som “klassiske” reality-deltagere og ej heller som “moderne” mænd.

De vil faktisk allerhelst frabede sig at blive sat i kasser, fortæller de til femina update.

Pudsigt indslag

Da Rasmus Andersen blev spurgt af TV 2, om han ville medvirke i programmet, sagde han først nej to gange. Han havde ikke set de tidligere “Bachelor”-sæsoner, men da han researchede på det, bemærkede han, at det var nogle meget smukke mænd og kvinder, der var castet.

– Og her er Rasmus, en meget gennemsnitlig dansk mand. Jeg tænkte, at jeg slet ikke skulle være med i sådan et format, hvis kun der blev repræsenteret muskelbundtet, den kloge, den stærke, og at jeg så skulle komme ind som et sjovt, pudsigt indslag. Det var jeg slet ikke interesseret i, siger Rasmus Andersen.

Men han lod sig til sidst overtale af produktionen bag programmet, der forsikrede ham om, at de var ude efter at finde ganske “normale” mænd.

Alligevel var han lidt betænkelig ved både at skulle deltage i et reality-program, og at han derudover skulle indgå i en stor mandegruppe. På sin Instagram-profil har han blandt andet fortalt sine følgere, at han var meget spændt på, hvordan dynamikken ville blive.

– Vi var mange i “Bachelorette”, som ikke rigtig har haft den der store mandegruppe før. Og jeg tror, at det er det, flere af os havde frygtet. Hvordan ville kulturen pludselig blive i sådan en gruppe?

Boris Hiort havde heller ikke før været en del af en større mandegruppe, før han landede i Mexico og mødte de 15 andre mænd på et hotel, inden optagelserne startede.

– Når der er mange mænd sammen, så kan vi tit godt gøre os dummere, end vi er, siger Boris Hiort.

– Men vi prøvede at gøre hinanden klogere, og det, synes jeg, var det mest fantastiske ved det, fortsætter Rasmus Andersen.

Som seer lægger man også mærke til, at mændene i programmet hurtigt bliver fortrolige med hinanden og også meget sårbare. De er sammen 24 timer i døgnet i godt fem uger, og hvis ikke man bliver inviteret på date, bruger man hele dagen og ofte flere dage i træk hjemme i villaen med de andre mænd.

– Der var plads til det hele i mandegruppen. Der var en konsensus om, at man altid skulle sige, hvad man følte, fordi vi stod med åbne arme, og du kunne smide dig derned som i en blød dyne. Det var pissedejligt, fordi det så lige pludselig blev meget hjemligt alligevel, siger Rasmus Andersen.

– Og det var sjovt, fordi selv de fyre, som måske ikke var så vant til at tale sådan, fordi vi var så forskellige, også på en måde blev tvunget til at følge den norm. Vi havde det så fedt. Vi hyggede os virkelig meget fra start til slut, og der var aldrig dårlig stemning, siger Boris Hiort.

De to kan godt genkende forestillingen om den typiske, hypermaskuline mandlige reality-deltager, der bonder over, i nogle tilfælde i hvert fald, mere overfladiske mandehørmsting, som Rasmus Andersen og Boris Hiort kalder det.

– Jeg tror, det er sindssygt sundt for den danske seer at se, hvor vigtigt det er at snakke om sine følelser, at være sig selv og ikke skamme sig over at sige, ‘jeg er ked af det’. Det er vigtigt for den danske mandeseer især at se, at det er okay bare at sige det højt, siger Rasmus Andersen.

Ulven Peter er fortid

Ifølge kulturformidler Mathilde Anhøj, der beskæftiger sig med køn i populærkulturen og reality-tv generelt, hører “Bachelorette”-formatet generelt til det, hun kalder overproducerede reality-programmer, der genremæssigt er eventyrlige, og som er enormt tilbageskuende.

– Vi skal ud af hverdagen, og det skal være så lidt almindeligt som muligt. Vi snakker lange øjenvipper, vanvittige kroppe, festkjoler, jakkesæt og fuld makeup. Du kommer ikke til at se et par jeans i sådan nogle programmer, forklarer Mathilde Anhøj.

Hun henviser især til de amerikanske udgaver af “Bachelor” og “Bachelorette”, men de to tidligere danske “Bachelor”-sæsoner levede også op til det, mener hun.

Det er almindeligt, at der i den reality-genre bliver castet forskellige arketyper af mænd til programmet, forklarer hun.

– Én af dem er den traditionelle maskuline skurk, "fissekarlen", Ulven Peter-typen, som er et rovdyr med høj libido og ingen moral. Men der er også andre mandetyper med i programmet, som den søde fyr, der ikke får lige så mange kvinder, siger Mathilde Anhøj.

Modsætningen er det socialrealistiske reality-format, som vi kender fra “De unge mødre” eller “Gift ved første blik”. Her er der masser hverdag og jeans, og man typecaster slet ikke i samme grad, for det skal ikke være et eventyr med prinsessen, heksen, prinsen og trolden.

– Det, jeg tror, der sker i “Bachelorette” i år, er, at den strømning fra hverdagsrealityen har bevæget sig ind i castingen.

Hun understreger, at det unægteligt har noget at gøre med, at mainstream-kulturen vender sig væk fra de traditionelle stereotyper, og at de nye toner først og fremmest er et ekko af yngre generationers indtog.

– Efterhånden som vi bliver ældre, og det er de yngre generationer, der skal se reality, er det ikke så smart at have Ulven Peter gående rundt, for det støtter seerne ikke op om, siger Mathilde Anhøj.

Den moderne mand er en hån

I uge tre af årets “Bachelorette” tonede vært Petra Nagel pludselig frem på skærmen med beskeden om, at ugens tema i datingprogrammet var “den moderne mand”.

Det indebar blandt andet, at Mette og Julie skulle udforske mændenes følsomme sider på en sensuel tantra-date, og selv om Rasmus Andersen var en af “de heldige”, der blev inviteret med på den date, faldt temaet ham for brystet.

– Jeg var helt oppe at ringe over det. Hvorfor skal der være begreb på alt? Kan vi ikke for helvede bare få lov til at være os selv?

I en TikTok har Rasmus Andersen også delt sine tanker om programmets tema. Han spørger ud blandt sine følgere, hvad der er galt med at være ganske normal, og om det er blevet umoderne.

– Det, jeg er blevet provokeret over ved den her snak om den moderne mand, det er, at vi var repræsenteret som ganske normale mænd. Så hvorfor smide et label på, når vi måske er moderne mænd alle sammen?

– Jeg synes, det er stereotypt at smide ind i sådan et format, hvor vi egentlig alle er så frie, som vi er. Jeg synes, det er sindssygt ærgerligt, slår Rasmus Andersen fast.

Boris Hiort pointerer, at det i programmet ikke engang bliver defineret, hvad det betyder.

– Det er egentlig bare sund fornuft at rumme andres følelser, og at respektere sine egne og sige dem højt. Så lad os ikke smide “moderne” på det, for det er jo bare at være god ved sig selv at opføre sig sådan, siger han.

En rigtig mand

Kulturformidler Mathilde Anhøj kalder begrebet “den moderne mand”, eller kvinde for den sags skyld, irriterende. Hun mener, at det bliver brugt som en form for hån, fordi det indikerer, at det er anderledes end noget andet.

Det er anderledes end at være en gammeldags mand, og det er typisk feminine karakteristika, der fremhæves, når vi taler om moderne mænd, fordi vi tænker “mand” som en anti-kvinde, hvor der ikke er plads til noget binært forhold.

– Det er ligesom at sige, at den moderne kvinde går på arbejde. Men det gør alle kvinder, det er bare kvinder generelt. Det er helt udateret at sige “den moderne mand” om mændene i “Bachelorette”, for det er alt sammen normal maskulinitet i 2023, slår Mathilde Anhøj fast.

Ifølge KVINFO, Danmarks center for køn og ligestilling, har ét enkelt maskulinitetideal længe domineret. En “rigtig mand” ville blive beskrevet som stærk eller handlekraftig.

KVINFO påpeger, at selv om der sker forandring, så er der stadig snævre idealer og normer, der dikterer, hvad “en rigtig mand” er. De normer og idealer påvirker alle og er også giftige for mændene selv, der fastholdes i låste roller og adfærdsmønstre.

På trods af at vi i “Bachelorette” i overvejende grad er vidne til bredere og mere inkluderende maskulinitetforståelser, så konfronteres vi også med de mere traditionelle.

Det møder vi blandt andet, da en af mændene på en date med Julie siger, at han ville give hende sin jakke, så hun ikke frøs, fordi hun har en livmoder, og det kunne være, hun havde hans søn i maven.

Den samme mand nævner også, at hvis han fik sønner, så ville han være ekstra opmærksom på at være en god maskulin rollemodel for dem, for det, synes han, mangler i vores institutioner.

– Det er interessant, at der i “Bachelorette” er en anden tilstedeværelse af maskulinitet, for det siger noget vigtigt om, at det, som mændene i programmet overordnet set repræsenterer, ikke længere er marginaliseret maskulinitet. Det er tæt på mainstream maskulinitet, og når det får plads i eventyr-reality, så betyder det, at de normer er nået ud i folkedybet. Den nye mærkelige type er ham, der taler om livmoderen, siger kulturformidler Mathilde Anhøj.

Hun mener, at der er blevet nedbrudt nogle “typer” i reality-genren, som indikerer, at der er sket et generationsskift. Men det vil være en glidende overgang, for produktionerne bag vil, ifølge hende, stadig være opmærksomme på at appellere til et bredt seerfelt.

I dag ser både Rasmus Andersen og Boris Hiort tilbage på deres deltagelse i “Bachelorette” som en god oplevelse, de ikke ville have været foruden. Trods betænkeligheder, nervøsitet og skuffelser undervejs forklarer de, at de har fået en masse ud af det. Ikke mindst nye venskaber og et bedre kendskab til dem selv.

Samtidig håber de på, at seerne får noget brugbart ud af programmet.

– Jeg synes, det er ret tydeligt, at vi repræsenterer hele paletten af mænd. Lige fra kreative til konservative, skæve typer, store uddannelser, en med hus, en på TikTok'en, nogen der er gode til at formulere sig, og andre der er gode til at bage, siger Rasmus Andersen og fortsætter:

– Vi har alle vidt forskellige passioner, vidt forskellige følelser, vi kommer fra vidt forskellige steder i Danmark. Det var også det, tror jeg, der resulterede i, at vi fandt så godt ud af det med hinanden.

Om de to også ender med at finde kærligheden i programmet, må vi vente at se. “Bachelorette” kan ses på TV 2 og TV 2 Play.