Regionerne hilser ekstra midler til fødegange velkomne: ”Der er et akut behov derude”

Opdateret 7. oktober kl. 14.44.

Efter flere måneders tavshed sendte sundhedsminister Magnus Heunicke i denne uge en økonomisk redningsplanke mod landets fødegange i et interview med femina.

Hvis regionerne har brug for ekstraordinære midler nu og her, står han klar med dem.

Han kalder selv situationen på fødegangene for ”uacceptabel” og fremhæver, at de akutte midler ikke er nok. I februar lovede han nationale rettigheder til gravide og fødende i et interview med femina, og han har nu – endelig – sat forhandlingerne om dem i gang.

I mellemtiden tager Danske Regioner meget gerne imod ekstra midler, lyder det fra næstformand Ulla Astman (S).

– Situationen er alvorlig på fødeafdelingerne, og der er et akut behov for ekstra penge derude. Jeg er ikke i tvivl om, at alle fem regioners fødeafdelinger vil kunne bruge ekstra midler.

Hvor mange penge har I brug for, hvis de skal gøre en forskel?

– Jeg vil nødigt sætte et beløb på, for det er helt nyt for os, at ministeren vil give ekstra midler. I sommer fik vi at vide, at det ikke kunne lade sig gøre. Vi har selv fundet 100 mio. kr. i regionerne til fødeområdet i 2022, så det er i hvert fald et minimum – men der er behov for mere, siger Ulla Astman.

Hun sender også et ønske om, at hver enkel region selv kan få lov at bestemme, hvad de ekstra midler skal gå til, da der er forskellige behov i de fem regioner.

Ikke alle regioner har eksempelvis lige så store problemer med at rekruttere, som Region Hovedstaden har, og i nogle regioner vil der være behov for at målrette ekstra midler til eksempelvis at udbyde fødselsforberedelse i mindre hold og til at kunne opspore sårbare gravide tidligt i forløbet.

Derfor ser Ulla Astman også gerne, at midlerne kommer for at blive.

– Kommer der akutte midler, har vi brug for dem i en længere periode, for vi kan ikke sætte noget i gang og så stoppe det om to år, fordi midlerne udløber. Vi forventer selvfølgelig, at der følger flere penge med de nationale rettigheder, for man kan ikke bruge de samme penge to gange, siger hun.

I flere måneder har det været svært at rekruttere jordemødre, specielt i Region Hovedstaden. Tror du, ekstra midler kan afhjælpe det problem?

– Jeg tror, det kan være med til at skabe et bedre arbejdsmiljø og tilrettelæggelse af arbejdet, for det handler ikke kun om løn for de jordemødre, der ikke vil tage job, siger Ulla Astman.

Benhårdt arbejdsmiljø

Lis Munk er formand i Jordemoderforeningen og mener, det er positivt, at ministeren også har registreret, at situationen på fødegangene er akut, og at der er behov for ekstraordinære midler.

– Men jeg kan ikke lade være med at tænke, at der også ligger en klausul i, at regionerne selv skal sige, at de har behov, siger Lis Munk.

– Man kan godt læse mellem linjerne i dit interview med ham, at: ”Kan I ikke godt selv justere tingene?”

Men positivt er det trods alt med flere midler, som Lis Munk blandt andet mener bør bruges til at opjustere normeringerne, så der kan komme flere jordemødre fødegangene.

Men hjælper flere midler, hvis jordemødrene alligevel ikke vil tage jobs, før de er blevet lovet en bedre løn?

– Løn er helt klart vigtigt for at få jordemødre til at tage job i regionerne. Men jordemødrene flygter måske i endnu højere grad, fordi arbejdsmiljøet er så benhårdt, at de ikke kan holde til det. Det er alt sammen del af en negativ spiral, der skal vendes.

En ting er akutte midler. Hvor meget haster det med de nationale rettigheder?

– Det haster med at rette op på forholdene på fødeafdelingerne. Det kan næsten kun gå for langsomt. Om det skal ske via rettigheder eller på en anden måde, må politikerne vurdere. For mig er det bare vigtigt, at normeringerne følger med, så der rent faktisk er jordemødre nok til at løse opgaverne, siger hun.

De gravide er nervøse

Mie Ryborg-Larsen er forkvinde i foreningen Forældre og fødsel, hvor mange kvinder har delt deres fødselsoplevelser.

Hun hilser ekstra midler velkommen, men er også bekymret for, hvordan fødeafdelingerne skal tiltrække flere jordemødre, hvis ikke lønnen sættes op.

– De gravide synes ikke, det er rart at høre de historier, medierne bringer, og de er nervøse. De fleste har gode oplevelser, men det betyder jo ikke, at det er ok for dem, der får de dårlige oplevelser. Det er der for mange, der får – mange flere end der burde i det her land, siger hun og fortsætter:

– Området har brug for et alvorligt løft. Der er en masse hensigtserklæringer og gode tanker fra regeringen og politikerne, men der er ikke sket noget endnu. Det er fint, at ministeren ikke vil lave lappeløsning, men kom nu i gang – det er jo ikke raketvidenskab, siger hun.

femina har forsøgt at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke. Ministerens presseafdeling skriver, at han "for nuværende" ingen kommentar har.