Rettigheder til gravide og fødende rykker tættere på end nogensinde. Og ministeren tvinges til forhandlingsbordet

I dag er en milepæl i kampen for bedre fødsler.

Folketinget har nemlig vedtaget borgerforslaget om at sikre fødende rettigheder.

Borgerforslaget blev stillet af foreningen Forældre og Fødsel i februar, blot få dage inden, sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i et interview med femina lovede nationale rettigheder til gravide og fødende.

På det tidspunkt havde femina og flere andre medier i månedsvis beskrevet kvinders traumatiske fødselsoplevelser og jordemødre, som følte sig komplet udmattede i et system, der mindede mere om et samlebånd end et sted, hvor mennesker kommer til verden.

Udover borgerforslaget blev der også vedtaget to andre forslag om de fødendes rettigheder i dag. Det ene handler om, at de fødende skal sikres retten til todages-ophold på fødestedet efter fødslen, stillet af SF, og det andet handler om, at sundhedsministeren skal igangsætte forhandlinger før sommerferien, stillet af Enhedslisten. Med vedtagelsen af disse forslag rykker de fødende og gravides rettigheder tættere på end nogensinde før.

Mie Ryborg-Larsen er hovedstiller af borgerforslaget og aktiv i Forældre og Fødsel, der som forening repræsenterer de fødende og familierne.

- Det føles fuldstændig overvældende og fantastisk. Det er meget forløsende, siger Mie Ryborg-Larsen om vedtagelsen af forslaget, som kommer bag på hende:

- Vores ambition med borgerforslaget var at skabe debat og få politikernes opmærksomhed. Vi troede faktisk, vores krav var for omfattende til, at et politisk flertal ville bakke op om det, fortæller hun.

Hellere i går end i dag

Sundhedsordfører hos DF, Liselott Blixt, mener, sundhedsminister Magnus Heunicke bør igangsætte forhandlinger hurtigst muligt, som det ene forslag vedtaget i dag også forpligter ham til.

- Han skulle helst have handlet på fødselsområdet i går. Vi har diskuteret det længe, men ministeren nøler. Vi har stemt for i dag for at vise, at vi ikke kan blive ved med at vente, siger hun.

Marlene Ambo-Rasmussen er familieordfører hos Venstre og mener også, at sundhedsministeren bør skride til handling nu.

Det samme gør sig gældende hos Enhedslistens Pernille Skipper.

- Hastigheden er grunden til, at vi fremsatte forslaget om at igangsætte forhandlinger før sommerferien, fordi vi grundlæggende synes, det er en dårlig undskyldning at vente på Sundhedsstyrelsens anbefalinger og nødvendigvis skulle gøre det i forbindelse med en sundhedsaftale. Det er teknokrat argument, siger Pernille Skipper.

- Derfor er jeg meget glad for, at vi får vedtaget vores forslag, der tvinger ham til at starte forhandlinger op før sommerferien, som for mig at se kunne være startet for flere måneder siden.

”Har vi leveret på det? Nej, det har vi ikke”

Camilla Fabricius er familieordfører for Socialdemokratier og fortæller, at fødselsområdet er vigtigt for Socialdemokratiet.

- Derfor har det også været vigtigt for os at sætte på dagsorden.

Hvis det er så vigtigt for jer, hvorfor har det så været nødvendigt for andre partier og stillerne af borgerforslaget at sætte på dagsorden – og blandt andet kræve, at I igangsætter forhandlinger før sommerferien?

- Jeg synes, det er rigtig væsentligt, at vi står på ordentlig viden, og derfor er det vigtigt, at vi modtager Sundhedsstyrelsens anbefalinger på svangreområdet.

Men skulle I selv have igangsat forhandlinger før nu?

- Det er vigtigt for Socialdemokratiet at diskutere kvinders rettigheder og fødendes rettigheder. Har vi leveret på det? Nej, det har vi ikke, for der har også været en pandemi, som vi har været nødt til at forholde os til, men nu vi her, hvor en række parter har ment, at det er vigtigt, og det synes jeg er rigtig rart.

Men det er fire måneder siden, sundhedsministeren lovede nationale rettigheder, og nu skal andre partier tvinge jer til forhandlingsbordet. Nøler I ikke lidt?

- Jeg synes, de problematikker, der bliver peget på, er væsentlige, og jeg ser frem til, at vi skal diskutere det, men jeg er ret optaget af, at vi får anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen. Jeg forstår, at når man står derude i det, har man brug for, at der sker noget, og at ens minister lytter.

Men hvornår sker der så noget?

- Vi har aftalt, at ministeren indkalder til drøftelser, og så kommer det i den kommende sundhedsaftale.

Er det før eller efter sommer?

- Det kan jeg ikke svare på.

Men hvis et af dagens forslag pålægger jer at indkalde til forhandlinger før sommerferien?

- Hvis det bliver os pålagt, så har vi selv stemt for det forslag i dag, og så har jeg en klar forventning om, at det sker før sommer. Ministeren sagde også i dag på talerstolen, at emnet er ekstremt centralt.

Men hvis det er så ekstremt centralt for jer, hvorfor er der så ikke sket noget endnu? Han lovede nationale rettigheder for fire måneder siden.

- Fordi vi venter på anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen.

Hvornår kommer de?

- De kommer lige efter sommerferien.

Så selvom I går i gang før sommerferien, kommer ministeren reelt først til at gøre noget efter?

- Det kommer til at tage tid at forhandle og lave en ordentlig svangreomsorg, så om det bliver august eller september, synes jeg ikke er så væsentligt.

Så alle dem, der skal føde før august eller september må bare leve med det, som det er i dag?

- Sådan mener jeg nu ikke, det er. Jeg ved, at Region Hovedstaden er i gang med at drøfte området, fordi der er de største problemer på fødegange i København. Den drøftelse, vi går i gang med nu, handler om, hvordan vi griber det an på den lange bane. Sådan er det at lave politik.