Sara betaler 7.500 kr. for barselshotel efter sin tredje fødsel: “Det kan gøre mig rigtig rasende"

Sara Marie Sandfærs første barn, Vagn, døde tre og en halv time efter, han blev født.

Hendes graviditet havde været ukompliceret, og de ved ikke, hvorfor han døde. Det gjorde han bare.

På hospitalet oplevede de et personale, der ikke var klædt på til at tage sig af forældre, som ikke får deres barn med hjem.

– Det var et reelt overgreb, siger Sara Marie Sandfær.

Tre måneder senere blev hun gravid, og i august 2020 fødte hun deres datter, Robyn.

Fordi de havde mistet Vagn, fik de det store “Rolls-Royce”-forløb gennem graviditeten.

Efter fødslen blev de indlagt på neonatalafdelingen. Til sidst lå de et par dage på barselsgangen for sårbare forældre.

– Men her blev vi mødt af jordemødre, som var helt udkørte. Det endte med at blive en rigtig dårlig oplevelse, fordi de var så fortravlede og stressede.

Efter 14 dages indlæggelse havde de ikke haft tid til at hjælpe amningen ordentligt i gang.

Og bagefter udviklede Sara Marie Sandfær en “mild” form for PTSD og havde “en barsel i helvede” med sin datter.

Derfor har parret booket plads på et privat barselshotel, når Sara Marie Sandfær om lidt skal føde deres tredje barn.

Det koster 7.500 kroner pr. døgn.

I disse år gør mange andre gravide og nybagte forældre det samme: Køber sig til den tryghed og tid, som de ikke oplever, det offentlige kan give dem.

De køber blandt andet “tryghedsscanninger”, fødselsforberedelse og ammehjælp.

Både Jordemoderforeningen og Forældre & Fødsel oplever en klar stigning i antallet af gravide og forældre, som søger mod de privatpraktiserende jordemødre.

Jordemødre siver fra fødegangen

Tal fra Sygeforsikringen “danmark” viser også, at der fra 2017 til 2021 var mere end en fordobling i antallet af udbetalte tilskud til jordemoder til deres medlemmer.

Der er tale om 100 medlemmer, som modtog tilskud i 2017, mens 154 modtog tilskud i 2022.

Femina har foretaget en rundringning blandt landets fire største udbydere af sundhedsforsikringer, men ingen af dem giver tilskud til behandling hos private jordemødre.

De fleste betaler altså formentlig af egen lomme.

Hos Styrelsen for Patientsikkerhed er der 68 registrerede private jordemoderklinikker, mens der findes 23 fødeafdelinger i Danmark. Det skal understreges, at der kun findes én privatklinik, hvor du kan føde.

Ifølge Jes Søgaard, som er sundhedsøkonom ved SDU, er privatiseringen en generel tendens i sundhedsvæsnet, og han nævner to ting, der trækker udviklingen på fødeområdet:

– Det ene er efterspørgslen fra de fødende, fordi de enten selv har haft dårlige oplevelser i det offentlige eller har hørt om andre, der har. Det andet er jordemødrene, som siver fra de offentlige fødegange, hvor nogle bliver selvstændige.

I de seneste år har flere medier, især femina, dækket fødeområdet, hvor kvinder har fortalt om voldsomme fødselsoplevelser, og jordemødre om arbejdsvilkår, der får dem til at frygte for de nyfødtes liv.

Mediernes afdækning af forholdene har ifølge Jes Søgaard også fået flere gravide og forældre til at søge mod privatpraktiserende jordemødre.

Enorm betalingsvillighed

Lis Munk, formand for Jordemoderforeningen, kalder det “helt grotesk”, at Sara Marie Sandfær er nødt til at købe opholdet på barselshotellet for at føle sig tryg efter hendes oplevelser på føde- og barselsgangen med sine to første børn.

Lis Munk mener, at det offentlige burde tilbyde et basistilbud, der sikrede alle en velforberedt graviditet, fødsel og barsel – med ordentlig fødselsforberedelse, hjælp til at få amningen i gang og med støtte efter fødslen.

– Det har vi bare ikke i dag, og derfor køber de gravide og nybagte forældre ydelser hos de private udbydere. Der er en enorm betalingsvillighed, konstaterer hun.

Hun fremhæver især “tryghedsscanninger” som noget, folk er meget villige til at betale for.

Tidligere var graviditeten noget, kvinden kunne mærke i kroppen, og først når barnet bevægede sig, kunne partneren også mærke det.

– Men scanninger giver parrene mulighed for at være mere fælles om graviditeten, når de ser hjerteblinket og sammen bliver bekræftet i, at alt er, som det skal være, siger Lis Munk.

Hun mener, det er “utrolig trist,” at der bliver skabt et a- og b-hold, hvor dem, der har råd, kan købe sig til mere tryghed end andre forældre med færre midler.

Men hvad med jordemødrene? Nogle bliver privatpraktiserende, fordi iværksætteri tiltaler dem.

– Men en stor gruppe gør det i frustration over at ikke kunne levere varen inden for det offentliges rammer, siger Lis Munk.

Der er tid nemlig en mangelvare, men den bestemmer de selv over i det private.

– Der har du ikke et skema, hvor skal se en gravid hvert 20. minut. I stedet kan du bruge det dobbelte og gøre dit arbejde ordentligt, siger Lis Munk.

En anden nærhed

En af de private jordemoderklinikker er Moderliv, som jordemoder og direktør Nanna Cathrine Olesen har været med til at grundlægge.

På klinikken, som ligger i København, tilbyder de blandt andet fødselsforberedelse, scanninger og ammerådgivning.

Nanna Cathrine Olesen fortæller, at de ser de fleste par allerede, når den gravide er seks-syv uger henne i graviditeten.

– Vi griber dem, hvor de er allermest usikre, det hele er nyt, og der er ikke en offentlig ansat jordemoder klar til at se dem endnu.

Hos det offentlige bliver du kaldt til første scanning i uge 12 og efterfølgende konsultation.

Men mange par vil gerne have scanninger af det lille nye liv før, og rigtig mange køber også fødselsforberedelse, fortæller Nanna Cathrine Olesen.

Under coronanedlukningen blev mange offentlige fødselsforberedelses-tilbud enten fjernet eller begrænset til kun at være digitale.

Men det er svært at forberede en fødsel over et Teams-opkald med mange andre deltagere.

– Parrene kommer til os, fordi der er en anden nærhed, når de sidder otte par og en jordemoder sammen. De kommer hjem med andet end et foredrag.

Det gør de blandt andet på grund af den dialog, der kan opstå på så småt et hold. Her vil nogle af de andre par stille spørgsmål, man ikke selv havde overvejet.

Binde en sløjfe

Hos Forældre og Fødsel nævner forkvinde Mie Ryborg-Larsen også fødselsforberedelsen som noget, mange søger i det private.

– I dag er det blevet sådan, at hvis du vil forberedes til din fødsel, er det noget, du køber dig til. Jeg hører ikke nogen sige, at det på sygehuset er mere end rigeligt. Det er noget, man møder op til for at få det nummer, man skal ringe på og for at vide, hvor man skal parkere. Det er praktiske oplysninger.

Mie Ryborg-Larsen er ikke i tvivl om, at det bunder i en mangel på kvalitet i det offentlige tilbud.

Hun har sågar hørt om gravide, der har taget en konsultation hos en privat jordemoder for at forberede sig til sin konsultation i det offentlige.

– “Jeg har kun 20 minutter, hvad skal jeg spørge om og være opmærksom på?” Sådan tænker de, fordi de ikke stoler på det tilbud, som det offentlige byder dem.

Hun hører også om gravide, der bruger det private ved deres anden graviditet, fordi deres første oplevelse var utilfredsstillende. Nogle har brug for at få oplevelsen bearbejdet.

Ligesom Sara Marie Sandfær, der har booket det private barselshotel.

– Efter at have været i så tæt kontakt med fødeområdet ved jeg, at det halter hele vejen rundt. Jeg skal føde for tredje gang, formentlig min sidste gang, og jeg har behov for at binde en sløjfe, siger hun.

Barselshotellet lover tid og ro til det, hun og hendes familie har brug for efter fødslen.

Her får de deres eget værelse, og der er hele tiden en jordemoder til stede, som blandt andet hjælper med at få amning i gang og desuden holder øje med, hvordan den lille ny har det.

– Men det kan gøre mig rigtig rasende, at jeg skal betale de penge for at få en ordentlig start på vores liv med vores barn.

De har råd til at betale de 7.500 kroner pr. døgn, fordi Sara Marie Sandfærs forældre bruger noget af deres opsparing på det.

Hun har bare et spørgsmål: Hvad med dem, der ikke har råd?