SF og EL vil have de fødendes rettigheder på finansloven: ”Jeg får næsten lyst til at sige undskyld”

Når Pia Olsen Dyhr og Mai Villadsen dette efterår forhandler finansloven for 2022, står særligt et emne øverst på deres liste over krav til regeringen:

De fødende kvinders rettigheder.

Men de er ikke at finde på det finanslovsforslag, regeringen fremsatte i slutningen af august.

- Jeg har svært ved at se, at der kommer en finanslov, uden at der sker noget på området, siger Mai Villadsen, Enhedslistens politiske ordfører.

Pia Olsen Dyhr, SF’s partileder, supplerer:

- Regeringen har sagt, det er en politisk prioritering for dem, men de har ikke leveret. Når vi siger, det er en politisk prioritering for os, tager vi ikke let på det. Så bringer vi det til forhandlingsbordet, og jeg regner bestemt også med, at regeringen leverer.

Imens flyder lyden af barnegråd gennem skråvinduet på Mai Villadsens kontor.

Det må komme fra et barn nede i Bibliotekshaven, en stille oase ved siden af Christiansborg.

Som en lille tone fra det talstærke kor af fødende og gravide, der efterhånden i et år har insisteret på en værdig fødsel og delt skrækindjagende beretninger fra fødegange.

Herfra er danske kvinder taget hjem og har udviklet PTSD, angste for nogensinde at føde igen.

Et momentum, som over 1.000 jordemødre og jordemoderstuderende har grebet. De vil ikke lade sig ansætte på ny, før de er blevet lovet bedre vilkår og en højere løn, så de kan sikre trygge fødsler.

Intet tyder dog på, at et økonomisk løft af fødeområdet fra en finanslov får jordemødrene til at droppe deres kamp for ligeløn, hvor de lige nu presser især Region Hovedstaden ved ikke at lade sig fastansætte.

Hvor alvorligt er det, at der ikke er jordemødrene ude på gangene til at varetage de ekstra opgaver, I gerne vil pålægge dem?

Mai Villadsen: - Det er jo uhyggeligt og alvorligt.

Hun nævner, at jordemoderuddannelsen er enormt populær – snittet er tårnhøjt, men alligevel kan de ikke fastholdes på fødegangene.

- Det er grotesk, siger hun.

Pia Olsen Dyhr: - Hvis du skulle flyve med en flyvemaskine uden pilot, ville jeg lige overveje det en ekstra gang, før jeg trådte ind i maskinen. Problemet med en fødsel er bare, at det kan du ikke overveje. Du kan ikke sige: ”Jeg springer over – jeg kommer i morgen i stedet.”

Men hvad vil I sige til alle de kvinder, der står i den situation netop nu – som ikke kan springe over, og som er bange for at skulle føde på en dansk fødegang, mens I forhandler?

Pia Olsen Dyhr: - Jeg får næsten lyst til at sige undskyld. Jeg håber, vi kan levere noget allerede til årsskiftet, men jeg ved godt, der er nogle, som skal føde nu, og jeg kan godt forstå, de er bekymrede. Så nu vil vi have de her penge på finansloven.

Mai Villadsen: - Det er derfor, det her haster. Vi kan ikke vente længere. Og helt ærligt. Regeringen har også selv bundet sig til masten.

Det gjorde regeringen, da den underskrev det forståelsespapir, som gjorde den til regeringsparti i juni 2019.

Her står det, at de fødendes forhold skal forbedres.

Omsorgen, der hænger sammen med svangre

Tilbage i februar lovede sundhedsminister Magnus Heunicke så nationale rettigheder til gravide og fødende i et interview med femina, men han ventede på nye anbefalinger for svangreomsorgen fra Sundhedsstyrelsen, lød det.

Det har han gjort lige siden.

Mai Villadsen: - Udfordringerne og problemerne har været åbenlyse længe, og jeg synes, anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen er blevet en undskyldning for at skubbe handling langt frem i tiden.

Pia Olsen Dyhr kalder det for ”absurd”, at regeringen ikke har igangsat reelle forhandlinger endnu. Selv spiller SF ind med 150 millioner kroner, mens Enhedslisten har fremlagt et udspil, hvor 300 millioner kroner skal pumpe nyt liv i fødeafdelingerne.

Sundhedsøkonom Jes Søgaard vurderer, at 150 mio. kr. årligt enten vil kunne bruges til et permanent løft af normeringen af jordemødre på hospitalerne eller på at etablere mindre fødeklinikker og dermed gå væk fra de store mastodont-fødegange, vi har i dag. En mulighed, som sundhedsministeren også luftede i februar.

På SF’s og Enhedslistens ønskelister står det todages ophold efter fødslen, som ministeren også lovede i februar. Det skal demontere fremtidige historier om nybagte mødre, der bliver sendt hjem fra fødegangen, fire timer efter de har presset et barn ud af deres krop, som det lige nu er kutyme for fødende på eksempelvis Rigshospitalet.

De to partier er også fælles om at ville forbedre fødselsforberedelsen, og de vil også, at de fødende rent faktisk skal kende den jordemoder, der skal bistå dem under fødslen. I det hele taget: Mere tid, mere af den omsorg, der hænger sammen med svangre.

Et mandat er fattigt uden et folkeligt tryk

Både Pia Olsen Dyhr og Mai Villadsen anerkender, at fødegangene næppe var kravlet så langt op på den politiske dagsorden, hvis ikke de fødende kvinder havde forenet sig og delt rædselsfulde vidnesbyrd fra fødegangene, og hvis ikke jordemødrene havde grebet det momentum til at kræve bedre arbejdsvilkår og en højere løn.

Men jordemødrene har jo i virkeligheden råbt op i årevis. Er det ikke rimelig nemt for jer at profilere jer på det nu, fordi nogle gravide kvinder, som er jeres potentielle vælgere, råber højt?

- Styrken ved sådan nogle sager opstår altid, når danskerne står bag. Det er et helt andet tryk end de mandater, vi selv kommer med, siger Pia Olsen Dyhr og fortsætter:

- Man må erkende, at vi ikke kan gøre alt parlamentarisk. Der er også nødt til at ske noget uden for Christiansborg, og det sker nu. Jeg tror, der er et tryk, der gør, at politikerne ikke kan gemme sig mere, siger hun.

Mai Villadsen beskriver også det pres, der især har manifesteret sig gennem foreningen Forældre og Fødsel og græsrodsbevægelsen Jordemødre for Ligeløn, som en hjælpende hånd i forhandlingslokalet.

Både Pia Olsen Dyhr og Mai Villadsen fremhæver også, at det er en sag, de har været optaget af i ”årevis”.

Mai Villadsen supplerer: - Men nu har vi en åbning, hvor en regering faktisk også har lovet noget. Det bliver vi nødt til at presse dem til at levere, siger hun.

Imens kæmper især fødeafdelingerne i Region Hovedstaden med at få vagtplanerne til at gå op, hvor de over sommeren har haft omkring 55 ledige jordemoderstillinger.

De forsøger at dække sig ind med jordemoder-vikarer, der tjener næsten det dobbelte af en fastansat jordemoder. Intet mindre end 70 vagter stod ledige i en periode i august. Før sommer bad de også ansatte i HR og IT-afdelinger med jordemoderbaggrund om at tage vagter på fødegangen.

Situationen var alvorlig, lød det.