Skal man lave én ændring i hverdagen for at passe på parforholdet, er det denne

Kindkys, håndkys og fingerkys. Tantekys eller tungeslasker. Kysset kommer i mange udgaver, og vores historie og hverdag er fulde af dem.

Kys, der har ændret verdens gang og præget vores kulturelle udvikling.

Et af de mest berømte kys findes i Biblen – da Judas kyssede Jesus – og så sent som for få måneder siden fik et kontroversielt kys konsekvenser for spansk fodbold og nåede landets regeringstop, da fodboldpræsidenten kyssede en kvindelig landsholdsspiller på munden under en præmieceremoni.

Og så er der tusindvis af kys, som får os til at drømme, længes, håbe eller føle os bevægede.

Vi var mange, der sukkede af glæde over det længe ventede kys mellem Ross og Rachel i “Venner”. Fik et sug i maven af Jack og Roses forbudte kys i “Titanic”. Og blev fjantede af David og Natalies forløsende kys i “Love Actually”.

Vi var også mange, der fik en klump i halsen over det lidenskabelige kys mellem Ennis og Jack i “Brokeback Mountain” – et banebrydende kys, som var med til at give queerkærlighed plads i mainstreamkulturen.

Mange af os husker også, hvordan det vakte opsigt og delte vandene mellem forargelse og jubel, da Madonna for 20 år siden tungekyssede Britney Spears på scenen til MTV Music Awards.

Og også sportsfolk har det med at spidse læberne i historiske øjeblikke – Usain Bolt kyssede løbebanens gummiunderlag, da han i 2012 blev verdensmester i 100-meterløb, og Caroline Wozniacki kyssede pokalen, da hun seks år senere vandt Australian Open.

Vores verden og kultur er på alle måder fuld af kys. Men hvad er det med de kys? Hvorfor kysser vi? Og har vi altid gjort det?

– Uanset om vi taler om romantiske kys eller andre slags kys, kan vi konstatere, at kys har en sindssyg stor betydning i alle mulige sammenhænge, siger Maj Wismann, klinisk sexolog og forskningsbaseret parterapeut.

Især det romantiske eller seksuelle kys fylder meget i vores liv, og dem har vi praktiseret i tusindvis af år. I oldtiden kyssede vi nemlig også hinanden lidenskabeligt på munden – og det er faktisk langt tidligere, end vi hidtil har troet, konstaterer Sophie Lund Rasmussen, zoolog og adfærdsbiolog på Oxford University og gæsteforsker på Aalborg Universitet.

Der blev snavet i Mellemøsten

Det trak overskrifter verden over, da Sophie Lund Rasmussen sammen med sin mand, assyriolog og adjunkt ved Københavns Universitet Troels Pank Arbøll, i foråret kunne slå fast, at mennesker med sikkerhed også kyssede hinanden for 4.500 år siden.

Hidtil har man i videnskabens verden holdt på, at det første dokumenterede kys mellem mennesker fandt sted for ca. 3.500 år siden.

Men det lavede det danske forskerægtepar om på, da de sammen kunne konkludere, at kys var del af den seksuelle praksis mellem mennesker i mellemøstlige kulturer endnu tidligere.

– Troels er assyriolog, specialiseret i oldtid og kan læse kileskrift, som er skrevet på lertavler, og vi sad en aften ved middagsbordet og diskuterede en artikel, der for nylig var blevet publiceret om herpes, og hvordan det har udviklet sig gennem tiden.

– Her foreslog forfatterne af artiklen, at herpes var blevet spredt i bronzealderen gennem bl.a. kys, og de henviste til den udbredte antagelse om, at kysset først opstod for 3.500 år siden. Så sagde Troels: “Det kan jeg slå med mindst 1.000 år.

– Jeg kender til kilder fra Mesopotamien, der er ældre end det.

Så styrtede vi op på hans kontor for at kigge på det, som man jo gør, når man er et nørdet forskerægtepar, fortæller Sophie Lund Rasmussen om den aften, da kimen til deres opsigtsvækkende kysseforskning blev sået.

Hun understreger, at det er en vigtig pointe, at det er den hidtil tidligste dokumentation for et seksuelt-romantisk kys, som parret har fundet.

– Dermed ikke sagt, at kysset ikke har eksisteret før, men det er den tidligste dokumentation, der findes for det. Vi mener begge, at mennesket har kysset tidligere, men indtil nu er der ikke dukket hulemalerier eller andet op, som kan bevise det, siger hun.

Det kan nogle gange være svært at vurdere, om folk virkelig kysser, når man ser på arkæologiske genstande som små statuer, relieffer eller malerier, forklarer hun, men de to forskere har også fundet dokumentation i tekster fra det gamle Mesopotamien, som er oldtidskulturer i det nuværende Irak og Syrien.

Lertavlerne indeholder tydelige eksempler på, at kysset var en del af menneskelig intimitet og en del af hverdagslivet, og teksterne fortæller en beretning om guder, som kysser og har samleje, fortæller Sophie Lund Rasmussen.

– I teksten står der, at denne her gud har samleje med og kyssede en kvinde og sprøjtede sæd af syv tvillinger ind i hende, så der er ikke tvivl om, at det er seksuelt-romantisk, og der står helt eksplicit, at der blev kysset i den forbindelse.

– Det er en mytisk tekst om guder og ikke en beretning om, at hr. og fru Hansen kyssede inderligt. Men når de her myter blev skrevet, og for at kunne beskrive det på den måde, tog det udgangspunkt i, hvad folk selv havde oplevet. Så det har haft afsæt i virkeligheden, og derfor kan vi konkludere, at man kyssede, altså virkelig snavede, med hinanden for ca. 4.500 år siden, forklarer hun.

Ifølge Sophie Lund Rasmussen skelner man i forskningen mellem to typer af kys, nemlig det venskabeligt-forældrelignende kys og det romantisk-seksuelle kys.

Det venskabeligt-forældrelignende kys lader til at have været udbredt blandt mennesker altid og over hele kloden.

Men det romantisk-seksuelle kys er ikke universelt og praktiseres ikke i alle kulturer.

Som biolog er Sophie Lund Rasmussen selv specialiseret i dyrs adfærd, og derfor har hun kigget på, om der er dyrearter, som kysser hinanden seksuelt. Det gør chimpanser og særligt dværgchimpanser, konstaterer hun.

– Det er seksuelt med tungeslasker og det hele, og når vores tætteste nulevende slægtning, dværgschimpansen, også gør det, tyder det på, at det romantisk-seksuelle kys også er ældre end det, vi hidtil har opdaget. Måske har neanderthalerne også kysset, siger hun om fortidsmennesket, der levede indtil for ca. 25.000 år siden, og uddyber:

– Studier af bakterier, som bor i munden, viser, at de også er blevet overført for op imod 100.000 år siden. De overføres enten ved kys eller ved at tage en bid af det samme stykke mad. Det kan indikere, at mennesker har kysset endnu tidligere. Det tror jeg også, at de har, men vi har ikke dokumentation for det.

Kys frøerne

Et dybt, intimt kys kan give de fleste af os et sug i maven og lyst til at komme endnu tættere på den person, vi kysser med.

Det er netop en af grundene til, at vi overhovedet kysser, forklarer Sophie Lund Rasmussen. Det romantisk-seksuelle kys har nemlig som formål at skabe seksuel ophidselse inden parring.

Men det skaber også en form for “pair bonding”. For det meget intime samvær i kysset, forstærker følelsen af at være et par og høre sammen. En teori er, at kysset også er en måde at vurdere kvaliteten af ens partner på.

– Når vi ser på dyreverdenen, handler hele livet om at få spredt sine gener. Det er det vigtigste, man kan opnå som skabning. Derfor vil man selvfølgelig gerne spille på den stærkeste hest og vælge den mage, som har gener til at give ens afkom de bedste chancer i verden, forklarer hun.

Vi har mange måder at vurdere vores partner på. Bl.a. kigger vi efter kriterier som smuk, lækker, stærk og bedst.

– Derfor betaler det sig at være ung og tiltrækkende, fordi det giver andre lyst til at forplante sig med en. Men der er også noget, vi ikke kan vurdere ved at kigge på hinanden. F.eks. kan det være, at de hårdt pumpede fyre måske slet ikke er lige så sunde indeni, som de ser ud til at være udenpå, siger hun.

Når vi kysser, overføres der kemiske signaler i spyttet, som kan indikere, om ens partner er sund og rask, forklarer Sophie Lund Rasmussen.

– Prøv bare at tænke på, hvis du har kysset én, der har virkelig dårlig ånde. Det er ikke så lækkert. Dårlig ånde kan komme af, at man har spist noget særligt, men det kan også være tegn på dårlig tandhygiejne eller på, at du er syg eller forsømmer din sundhed og dermed en indikation på dårligt helbred eller svagt immunforsvar.

– At det er turn-off, når man kysser, kan være et advarselssignal om, at der er noget galt, og at denne person ikke er værd at parre sig med.

– Det at være så tæt på hinanden og smage på hinanden kan give os et hint om, at der er noget galt. Det er interessant og ikke noget, jeg havde tænkt over, før vi gik i gang med at undersøge kysset, siger hun og indskyder:

– Det giver jo pludselig helt ny betydning til den gamle eventyrlogik om, at man må kysse nogle frøer, før man finder den rigtige.

Seks sekunder gør forskellen

Millioner af tv-seere så med, da prins Charles og prinsesse Diana forseglede deres ægteskab med kys på balkonen på Buckingham Palace i 1981 – og også da Frederik og Mary 23 år senere gav hinanden deres ja med et kys i Vor Frue Kirke.

Det var “pæne” kys, som måske fik os til at drømme om romantik og den eneste ene. Mange blev derimod anderledes bløde i knæene, da de så Ryan Gosling kysse Rachel McAdams dybt og inderligt – og lidt længere – i “The Notebook”.

Det er der måske en grund til. For hvor længe vi kysser, gør en forskel for, hvad kysset vækker i os, forklarer Maj Wismann, der er klinisk sexolog og forskningsbaseret parterapeut.

– Vi kysser for at få fysisk berøring, for at tjekke ind med hinanden og for at vise, at vi begærer hinanden. Men vi kysser også af vane.

– Vi kysser af så mange forskellige grunde, at man tror, det er løgn. Men kysser man i mere end seks sekunder, får kysset en helt anden betydning, siger hun med henvisning til teorien om sekssekunderskys, som psykolog John Gottman, der med mere end 40 års erfaring er den førende forsker inden for arbejdet med par og parforhold, står bag.

– Man ved, at kys, der varer mere end seks sekunder, gør forskellen for, hvornår kroppen begynder at slappe af og koncentrere sig om kysset i stedet for om, hvad der foregår i hovedet.

– Det er nærmest som en mindfulnessøvelse, for det reducerer kortisol og stresshormon og booster tilknytningshormonerne. Det beroliger os med kys, der varer mere end seks sekunder, og det øger sandsynligheden for, at det leder til noget seksuelt, for vi mærker det mere i kroppen end det hurtige kys på vej ud ad døren, siger hun og indskyder, at det selvfølgelig forudsætter, at man kan lide den, man kysser med.

– Men vi kysser slet ikke nok. Vi er nogle skvadderhoveder til at passe på vores parforhold, og kys er en måde at signalere, at jeg kan lide dig, og at du betyder meget for mig, fastslår hun.

Det er typisk i forelskelsesfasen, at man kysser meget.

– Der er mange, som kan tænke tilbage på en tid, hvor man kyssede så meget, at man vitterligt fik ondt i munden og kæberne.

– Men 10-15-20 år senere har man måske ikke engang tid til at kysse hinanden farvel om morgenen. Skal man som par lave én ændring i hverdagen, så bør det måske være, at man tager sig tid til et langt kram og et ordentligt kys på mere end seks sekunder hver dag, siger Maj Wismann.

Hun tilføjer, at man jo kan tage det som en udfordring og se, hvad det kan ændre i forholdet at gøre det dagligt i 14 dage.

For et er sikkert, tilføjer hun, kys kan gøre en stor forskel og bore sig fast i vores minder.

– Det romantiske kys kan være svært, hvis man ikke kender hinanden. Men vi husker alligevel de fleste. Også det første kys. Jeg kan stadig tydeligt huske mit, fortæller Maj Wismann og tilføjer med et lille fnis:

– Det var i 6. klasse til en skolefest oppe i et legetårn.

Forskel på kys

Dampende hede, seksuelle kys kan både i virkeligheden og på film give os kildren i maven, men de kan også vække store følelser og ligefrem forargelse. Det har det gjort adskillige gange.

Det har de forældrelignende kys også, og det, man måske kan kalde formelle kys.

På den politiske scene har vi over årene set statsledere møsse hinanden på kinderne, men også her har nogle vakt mere opsigt end andre.

Under Den Kolde Krig var sovjetlederne kendt for efter gammel russisk tradition at kysse hinanden på munden i officielle sammenhænge.

Supermagtens satellitstater havde ikke samme tradition, men kysset blev alligevel praktiseret, når de mødtes med de sovjetiske spidser.

Et billede af sovjetlederen Leonid Bresjnev, som i 1979 plantede et lidenskabeligt smækkys på læberne af den østtyske regeringschef Erich Honecker, efter de to havde underskrevet en ny politisk aftale, gik over i historien som “broderskabets kys” og blev siden foreviget af graffitikunstneren Dmitri Vrubel som en karikatur over det, han kaldte “dødelig kærlighed”.

I den anden ende af kyssespektret har kendisparret David og Victoria Beckham flere gange været i vælten for at kysse deres børn på munden.

Både Spice Girl’en og fodboldspilleren har over årene postet billeder på Instagram, hvor de med trutmund kysser deres børn på læberne.

I 2017 talte David Beckham med BBC om kritikken og sagde:

“Jeg kysser alle mine børn på læberne. Måske ikke Brooklyn. Brooklyn er 18, og han vil måske synes, det er lidt mærkeligt. Men jeg er meget kærlig med mine børn. Det er sådan, jeg er opdraget og også Victoria, og det er sådan, vi er med vores børn. Vi vil gerne vise vores børn vores kærlighed og beskytte dem, se efter dem og støtte dem, og vi er meget kærlige med dem.”

Ifølge Maj Wismann er det mest i udlandet, at den slags vækker forargelse.

– Men til det må man sige: Rolig nu, ikke alle kys skal seksualiseres. Vi er nødt til at kigge på konteksten for kys, for der er ikke noget seksualiseret i at kysse sine børn. Hvis man betragter det som seksualiseret, bør man måske i stedet se på, hvorfor man opfatter det sådan, siger hun og tilføjer:

– Det siger noget om, hvor meget man kan lægge i et kys. Der er jo forskel på, om jeg giver min 95-årige bedstemor på plejehjemmet et kys på kinden, eller om jeg snaver min mand i gulvet.

– Det er individuelt, hvad vi tillægger tingene, og kys er et sted, hvor vi virkelig kan “clinche” med hinanden. I Danmark kysser vi f.eks. ikke på kinden, men det gør man i Frankrig.

– Kys er på den måde meget kulturelt betinget og dermed også meget komplekst, og derfor kan det afføde forskrækkelsesreaktioner. Ud af det kan vi jo konstatere, at kys har sindssygt stor betydning i alle mulige henseender.

At kys vækker mange og store følelser, mærkede Sophie Lund Rasmussen også, da hun og Troels Pank Arbøll offentliggjorde, at kys var en del af hverdagen i Mellemøsten for 4.500 år siden. Mere end 700 aviser og tv-stationer kastede sig over nyheden.

– Hele verden gik nærmest amok, da vores studie kom ud i maj. Det er videnskab, men det vækker virkelig noget i folk, for kys er noget, vi altid har taget for givet, men de færreste af os tænker nok over, hvorfor vi gør det, siger hun.

Noget af det, der især har vakt hendes opmærksomhed er, at det seksuelt-romantiske kys ikke er universelt.

– Mange kulturer nu til dags praktiserer ikke seksuelt-romantiske kys. Det kom bag på mig, men flere antropologiske studier viser, at der f.eks er stammesamfund, hvor det ikke findes. Det er virkelig interessant, at ikke alle kulturer kysser i den sammenhæng, siger hun.

Overvejelsen om, hvorfor vi kysser, har vakt mange nye spørgsmål hos Sophie Lund Rasmussen.

– Der sker en udveksling af bakterier, når vi kysser, og det kunne være spændende at undersøge. Der er lavet studier af folk, der kysser, hvor man har målt de bakterier, som bliver overført i kysset.

– Her fandt man ud af, at der i gennemsnit overføres 80 millioner bakterier, når man intimkysser med tunge i 10 sekunder. Det er et sindssygt tal, og det kunne være interessant at finde ud af, om det også spiller en rolle ved, at vi måske faktisk vaccinerer hinanden mod forskellige sygdomme.

– Det lyder jo “klammo” med alle de bakterier, så man skal måske ikke tænke for meget over det. Men det er et område, der kan udforskes langt mere, for at finde ud, hvad kysset måske yderligere tjener som formål, siger Sophie Lund Rasmussen.

Artiklen blev udgivet i femina uge 50, 2023.

Vil du lytte til femina? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: