Som en del af 68-generationen kan Susanne huske tre gennembrud, der forandrede den kvindelige seksualitet for altid

Når Susanne Krage på 77 fortæller unge kvinder om den tid, hun var ung i, “tror de nærmest ikke deres egne ører”:

– Der var en form for eufori. Det hele kørte lettere. Der var en optimisme, og da p-pillen kom, gav den jo en enorm frihed for pigerne, der altid var bange for at blive gravide.

Som del af den berygtede 68-generation, var Susanne ung i en tid, hvor den seksuelle revolution, frisind og kvindefrigørelsen buldrede derudaf.

Susanne Krage fortæller her om et liv som skuespiller, model, escortpige og billedkunstner i en tid, hvor der var et fuldstændigt anderledes syn på sex end generationerne før og efter.

Om at opleve en tid inden p-pillen, og de begrænsninger, det medførte, da hun som 18-årig blev gravid og måtte gifte sig med manden.

Og om at opleve hvordan p-pillens indtog, for første gang i verdenshistorien, gjorde sex til noget, kvinder kunne have på lige vilkår med mænd uden at frygte for de livsomvæltende konsekvenser ved en uplanlagt graviditet.

For Susanne Krage var ung i en tid, hvor p-pillen kom til Danmark, pornografien blev lovlig og aborten sat fri.

Tre nedslagspunkter der for altid forandrede den kvindelige seksualitet.

Kontroversielt gennembrud

Det første offentlige gennembrud fik Susanne for rollen i den kontroversielle film “Stille Dage i Clichy”, der havde premiere i 1970.

Filmens sexscener gjorde, at den blev anset som ekstra dristig og kontroversiel, særligt fordi det var den første offentligt viste danske spillefilm, der viste explicit penetrationssex.

Handlingen centrerer sig om to forfatteres bohemeliv i en lejlighed i Paris – med særligt fokus på deres seksuelle udfoldelser. Susanne spiller en skandinavisk model, der ender til en fest i lejligheden med de to.

På det tidspunkt var Susanne i starten af tyverne og kærester med den danske skuespiller Claus Nissen. De var en del af kunstnermiljøet omkring ABC-teatret, der var en form for datidens cirkusrevy.

En dag hvor Susanne og Claus var i byen sammen med andre fra branchen, blev hun tilbudt en rolle i en film.

– Det foregik sådan: “Nå, hej Susanne, du skal da lige have den rolle i den der film.” Der var ikke nogen casting. Jeg sagde ja, og så var det sådan, det var.

Susanne havde ikke tidligere spillet med i film, men med sit lange lyse hår og 178 centimeters højde, var hun perfekt til rollen som skandinavisk model.

Men filmen endte med at få en stor offentlig bevågenhed. I løbet af de første tre uger af juni 1970 blev filmen set af over 100.000 mennesker herhjemme.

– Fordi det var en ret kontroversiel film, den fik meget opmærksomhed. Paven bandlyste den, men det var bare god reklame for filmen.

Grænserne mellem porno og kunst var ikke så hårdt optrukne i tiden. Mange af de film, der indeholdt pornografiske scener, gik i biograferne som ganske almindelige spillefilm og endda som familiefilm, fortæller Susanne.

Hvad, der anses som moralsk rigtigt og forkert seksuel adfærd, svinger fra generation til generation, forklarer Lene Stavngaard, der er sexolog og tidligere national chef for Sex og Samfund

– Hvad, vi anser som værende acceptabelt både indenfor og udenfor styrende normer, er ikke kun en positivt udviklende bevægelse, hvor vi bliver klogere og mere tolerante eller mere frisindede. Basale rettigheder rulles ligeledes tilbage og synet på seksualitet er kontinuerligt i bevægelse.

Kunstnerkredse og fri pornografi

I dag mener Susanne, at filmen “Stille Dage i Clichy” giver et godt indblik i tiden. Og billetsalget tydede da også på, at den vakte genklang.

– Tiden var bare sådan, at alle gik i seng med hinanden. Men jeg kom også i nogle særlige kunstnermiljøer, for eksempel teatermiljøet.

Den, der reagerede mest voldsomt på hendes deltagelse i filmen, var hendes daværende kæreste Claus Nissen, der selv var skuespiller:

– Men han var altså så jaloux. Han ville vide, om det nu var rigtige sexscener – det var det altså ikke. De to hovedpersoner var homoseksuelle. De var mere optaget af hinanden end mig, husker hun.

Som en del af 68-generationen kan Susanne huske to gennembrud, der næsten som et trylleslag ændrede samfundet markant: P-pillen og pornoens frigivelse.

I 1966 kom p-pillen til Danmark og gav kvinder en helt anden frihed og sikkerhed. Før var sex forbundet med en betydelig risiko, hvor en mulig konsekvens ramte kvinden hårdest.

– At vi fik p-pillen, var noget af det, der gjorde, at kvinders seksualitet, især i den vestlige verden, blev langt mere frigjort, fordi kvinder nu kunne have sex uden de konsekvenser, som en uønsket graviditet medførte, forklarer Lene Stavngaard, der er sexolog og tidligere national chef for Sex og Samfund:

– Hvis man ser på seksualiteten i det historiske lange lys, så er det først for ganske nyligt, at kvindens seksualitet i et rettighedsmæssigt perspektiv er sat fri.

Og det var ikke kun p-pillens indtog, der påvirkede den kvindelige seksualitet. For i 1969 legaliserede Danmark pornoen som det første land i verden.

Da forbuddet mod porno blev ophævet, eksploderede det, husker Susanne Krage.

– Det var jo heftigt i den tid, porno hang frit fremme, så børnene kunne se det i supermarkederne. Det var også for meget, husker Susanne.

Pludselig var der pornobutikker alle steder – fra supermarkedshylderne til Strøget.

Turisterne kom langvejs fra til Danmark. Bladet "weekendsex" udkom. Der var liveshows med porno – alle, der kunne banke en eller anden dobbeltseng op i et loftslokale, gjorde det.

Den vilde seksuelle frigørelse stod i kontrast til Susanne Krages opvækst.

I Susannes barndomshjem i lejligheden på Nørre Voldgade i København blev der ikke snakket om sex.

Hendes far var arkitekt, og hendes mor solgte billetter på ABC-teateret på Frederiksberg – en slags forløber for Cirkusrevyen, hvor stjerner som Dirch Passer optrådte.

– Mine forældre beskæftigede sig meget med sig selv og ikke så meget med mig. Så længe jeg var hjemme til tiden, og de ikke klagede fra skolen, var der ikke nogle problemer – men det gjorde de så alligevel nogle gange, siger hun med et grin.

Sex var heller ikke noget, man snakkede om eller underviste i på den katolske-pigeskole, hvor Susanne gik de første år af sin skolegang.

Men Susanne var et vildt barn, hun tegnede nonnerne, der underviste eleverne, i undertøj, og senere da hun blev teenager, syede hun og veninden skoleuniformerne til efter tidens mode, fra stramme miniskørter til store strutskørter.

Da hun var omkring trettenårs alderen, blev hun smidt ud og startede i stedet på Sankt Ansgars Skole, hvor der både gik drenge og piger.

Kvindehemmeligheder

Som mange andre kvinder, der var unge før p-pillens frigivelse og inden aborten blev legaliseret herhjemme i 1973, endte Susanne med at blive gravid og få en datter som 18-årig.

Det skete, da hun i en periode var sendt til England for at arbejde i huset hos en familie, som det var kutyme i hendes tid.

Det var også her, hun havde sex for første gang. En nytårsaften. Hun husker det ikke som specielt vildt, men alligevel følte hun, at hun havde fået indsigt i noget nyt og spændende:

– Jeg følte, at jeg blev indviet i en form for kvindehemmeligheder. Jeg følte mig meget speciel – fra ikke at have haft sex til at have prøvet det. Jeg syntes, man kunne se på mig, at der var sket et eller andet.

Men på grund af graviditeten blev hun nødt til at gifte sig med Jim, som manden hed. Det sagde hendes far, at de skulle – sådan var tiden:

– Jeg var så lettet over, at jeg ikke fik mere skældud. Så da han sagde, at jeg skulle giftes, så tænkte jeg, at det kunne da blive meget sjovt at blive gift.

Susanne, Jim og datteren Josefine vendte hjem til Danmark, men ægteskabet mellem de to holdt kun ét år:

– Jeg var jo ikke forelsket i ham. Jeg kan huske, da vi var gift, og vi havde fået indrettet lejlighed, sad jeg og så på ham og tænkte: “Gud, skal jeg være sammen med ham hele resten af livet?" Det var virkelig angstfremkaldende, husker Susanne.

Frihed fra fordømmelse

I perioden efter at hun gik fra Jim, havde hun brug for at afreagere og have det sjovt.

Derfor fik hun job som Go-Go danser på diskoteket Starclub. Her var der livemusik, og så skulle Susanne stå oppe i et bur og danse:

– Det var hot. De skulle have sådan en pige, der stod og dansede oppe i et bur. Det var jo skide skægt, men kun et par måneder, det var for hårdt, og man fik aldrig sovet.

Efter jobbet som Go-Go danser og indspilningen af “Stille Dage i Clichy” bestemte Susanne sig for, at hun gerne ville have en uddannelse.

– Jeg havde ikke noget skuespiltalent. Jeg kunne ikke huske mine replikker, så jeg tænkte, at det nok var en god idé at tage en uddannelse, griner Susanne.

Valget faldt på reklametegner, der var selvbetalt. For at få råd til undervisningen og materialer, arbejdede hun sideløbende som escortpige på Kakadu Bar.

Et job hun var glad for.

– Jeg tror, at mange har en idé om, hvordan den branche er. Det har sikkert også ændret sig fra dengang til i dag. Det mindede nok mere om det, man i dag ville kalde sugardating.

Her mødte hun en masse forskellige mænd, heriblandt flere kendte ansigter. Arbejdet som escortpige var ikke noget, hun holdt hemmeligt eller skammede sig over.

Hun mener, at det hænger sammen med tiden. Hun oplevede 60’erne og 70’erne som meget fri og husker ikke, at der blev gjort forskel på, hvor mange man kunne være sammen med som mand og kvinde.

I hvert fald ikke i de miljøer, hvor hun havde sin gang. Efter bruddet fra Jim og forholdet til Claus Nissen mødte Susanne Henrik Stangerup, der var forfatter og journalist. De blev gift i 1982.

Selv om hun var sammen med Stangerup i femten år, var ægteskabet præget af hans problemer med alkohol:

– Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg var oppe at hente Stangerup spritstiv i Politikens kantine. Det var jo byens største værtshus. Alle bollede hinanden nede på kontorerne og alt muligt. Det var virkelig vildt.

Frisindets grænser

Generelt har Susanne har aldrig skammet sig over sin seksualitet, og hun har heller ikke oplevet, at andre forsøgte at ramme hende på den.

Hun har ikke et præcist tal på, hvor mange sexpartnere, hun har haft, men hendes bud er, at det nok er et par hundrede. Og så har hun været gift tre gange i alt i over 30 år af sit liv.

Hun har aldrig ført en liste.

– Antallet er da også lige meget. Jeg husker de mænd, jeg har været gift med, og nogle særligt søde mænd. Ellers er der ikke så meget forskel på dem.

Selv om Susanne Krage husker sin ungdom i 60’erne og 70’erne som fri, euforisk og sjov, mener hun også, at frisindet til tider kammede over og gik ud over mange parforhold og familier:

– Pludselig skulle der laves trekanter med vennerne. Det var meget oppe i tiden, men jeg har aldrig været tilhænger af det, for der er altid en, der står og tuder ovre i hjørnet.

Hun har set flere parforhold gå i stykker på grund af frisindet, og hvad det førte med sig af trekanter og partnerbytte.

– Enten har man en kæreste, eller også er man single – og så kan man gøre alle de tossede ting, man vil.

Men selv om hun også oplevede frisindets begrænsninger, ærgrer Susanne sig over, at de nye generationer ikke har oplevet samme frihed.

Hun undrer dig over, at det frisind, hun oplevede i sin ungdom, ikke fylder så meget for den nye generation:

– Jeg kan slet ikke forstå den tid, vi lever i, i dag. Jeg forstår ikke, hvordan det frisind kan lede over i moralske pegen fingre. Jeg synes, det er så synd for de unge, at det skal være sådan.

Hvis hun skulle give unge kvinder i dag et råd, ville det være, at det nok skal gå:

– Det skal nok forme sig og gå det hele. Jeg tror på, at det gode vinder. Selv om det kan være svært indimellem.

Adspurgt om, hvad hun ville give sig selv af råd som ung, tøver hun.

Men én ting er Susanne slet ikke i tvivl om:

– Jeg ville gøre det hele én gang til.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: