Som femårig blev Jino tvunget til at gå med tørklæde – men hun synes, det er lige så slemt, når det skal tvinges af

Jino Victoria Doabi gik selv med tørklæde de første seks år af hendes levetid. Her voksede hun op i Iran, hvor man skulle gå med tørklæde som pige. Det var tvunget. Men da familien flygtede til Tyrkiet, så hun sin mor slå sit lange, mørke, bølgede hår ud, og gjorde det samme. Når hun tænker tilbage på det, var det noget af det smukkeste, hun nogensinde har set.

Siden har hun lagt tørklædet langt væk. For Jino Victoria Doabi er tørklædet symbol på kvindeundertrykkelse, for det var det, da hun voksede op, og da hun blev tvunget til at gå med det.

Torsdag kom de frem, at ’Kommissionen for den glemte kvindekamp’ anbefaler et forbud mod hovedtørklædet i grundskolerne. Målet er at forhindre, at piger bliver ekskluderet fra fællesskab eller aktiviteter på grund af den religiøse hovedbeklædning. Mange har blandet sig i debatten på Twitter, og særligt Jino Victoria Doabi fik mange reaktioner med sit tweet.

Men selv om Jino Victoria Doabi selv har været tvunget til at gå med tørklæde, mener hun, at det er den helt forkerte vej at gå. Jino Victoria Doabi er radikal politiker – og var opstillet til Københavns Borgerrepræsentation.

- Min definition på frihed og frigørelse, er en anden end andres. For nogle er det en frigørelse at gå med tørklæde, for andre er det ikke. Så længe, der ikke er noget tvunget, er det en frigørelse – om så det er at vælge tørklædet til eller fra.

Kommissionen har til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan vi i Danmark kan sikre, at kvinder med minoritetsbaggrund kan nyde samme rettigheder og frihed – som andre danske kvinder. Altså undgå social kontrol for piger og kvinder i indvandrermiljøer.

De peger på, at tørklædet deler børnene i grundskolerne op. Da det vises tydeligt, at de muslimske piger er anderledes end etnisk danske piger.

Fra Christina Krzyrosiak Hansen (S), formand for kommissionen og borgmester i Holbæk kommune, lyder det til DR:

“Vores fokus er at sikre, at pigerne, der ikke har de samme frihedsrettigheder som alle os andre, får dem. Noget, der fylder meget, er spørgsmålet om tørklædet og piger, der får det på i en meget tidlig alder.”

Man skal starte et andet sted

Jino Victoria Doabi (R) ser det som en for nem løsning at ville lave et forbud, hvis man vil bekæmpe social kontrol. Hun gik blandt andet til valg for at bekæmpe social kontrol.

- Udfordringen er ikke, at piger og kvinder går med tørklæde. Udfordringen er, hvis det er pålagt. Når man sætter et forbud op, der rammer alle med tørklæde, så diskriminerer man og tvinger nogle kvinder, der har valgt tørklædet til, til at tage det af.

- Vi kæmpede for, at en pige skal have ret til at gå med croptop i skolen. Hun skulle selv have lov til at vælge, hvad hun ville have på. Rettigheder kommer ikke med forbud, de kommer ved at give frihed. Ingen kvinde er blevet frigjort af forbud.

Hun anfægter ikke, at udfordringerne eksisterer, for selvfølgelig er det nogen, der bliver tvunget. Hun ser i stedet, at man styrker kvinderne, der er kommet ud af social kontrol, i lokalsamfundene og styrker krisecentrene, så man griber dem, der skal gribes. Et andet sted at starte kan være igennem seksualundervisningen, hvor unge lærer, hvad der føles rigtigt og forkert.

Familien har noget at sige

Hvor mange piger, der har tørklæde på i de danske grundskoler, findes der ikke tal på. DR har snakket med Lene Kühle, der er professor i religionssociologi ved Aarhus Universitet. Hun mener, der er piger, som kan føle sig pressede af deres forældre til at vælge hovedbeklædningen til.

“Vi ved, at der er forhandlinger i nogle familier om at tage tørklæde på. Nogle piger vil gerne tage det på, men det er klart med helt små piger, så er det nok forældrenes valg, mere end det er pigernes valg,” siger Lene Kühle.

Hun mener, man skal overveje, hvor mange piger, der konkret er tale om, før man indfører et forbud for alle i grundskolerne.

“Der kan være enkelte piger, hvis forældre presser dem til at tage tørklæde på, men om det skal gå ud over andre piger, der selv tager det på, det er et proportionalitetsprincip, der er ret afgørende,” siger Lene Kühle til DR.

Frygt for at pigerne stopper i skole

I 2004 indførte man et lignende forbud mod hovedtørklæde i Frankrig, her forbød man både lærere og elever at have religiøse symboler på i skolen.

En undersøgelse lavet ud fra det franske forbud viste, at selv om flere muslimske piger smed tørklædet, så var der mellem ti og 15 procent af pigerne, der helt stoppede med at gå i skole.

Netop det kan blive en reel frygt i Danmark, at pigerne stopper i skole, hvis man indfører forbuddet. Det siger, Brian Arly Jacobsen, lektor i religionssociologi på Københavns Universitet, til DR.

“Vi har ikke skolepligt i Danmark, så det kan være, at man skubber de mest udsatte børn ud af skolerne, og de så i stedet får hjemmeundervisning,” siger Brian Arly Jacobsen.

- Hvis børn og piger bliver taget ud af skolen, så risikerer man, at de mister muligheden for at identificere, hvad der er rigtigt og forkert, socialisere sig og få en uddannelse. Jeg tror, forbuddet vil føles mere som om, at staten skubber nogen ud, fremfor at trække dem til friheden, siger Jino Victoria Doabi.