Som otteårig kæmpede hun for sin ret til at gå i shorts. Nu kæmper hun for at sætte en stopper for palæstinensiske kvinders lidelser

Randa Siniora var bare otte år gammel, da hun fik at vide, at hun ikke burde gå i shorts.

Det forstod hun ikke – for drengene måtte jo gerne?

Hendes egne forældre var egentlig okay med, at hun gjorde det. Til gengæld var der andre mere konservative familiemedlemmer, som ikke var glade for Randas små shorts.

Hendes fars fætter var en af dem, der talte med store bogstaver, når hun tog dem på.

Men det ville Randa ikke finde sig i.

For at trodse ham valgte hun derfor hver eneste dag at trække i sine shorts for derefter at tage bussen fra et stoppested tæt på den tankstation, hvor han arbejdede.

Og så spankulerede hun ellers dagligt forbi ham i sine shorts.

– Jeg ville altid kæmpe mod min fars fætter, fordi han var imod ligestilling mellem piger og drenge. Det var derfor, jeg trodsede ham og sagde, ‘vi er lige, og vi skal behandles ens’, fortæller Randa Siniora.

Randa blev altid opfordret af sin far til at trodse traditionerne om, at piger ikke måtte bære korte kjoler eller have shorts på.

Når faderens fætter kom på besøg, sagde hendes far det også på forhånd, så hun kunne tage sine shorts på.

Men på trods af faderens åbenhed, var der grænser for, hvad man kunne tillade sig.

Palæstinensiske piger og kvinder lever under flere lag af undertrykkelse. Resultatet er blandt andet kønsbaseret vold, seksuel chikane, overgreb, voldtægt, økonomisk, social og psykisk undertrykkelse.

På den ene side lider de under patriarkatets konservative strukturer og normer, mens de samtidig lider under den israelske besættelsesmagt.

Sådan lyder det fra den nu mangeårige menneske- og kvinderettighedsforkæmper Randa Siniora, der er direktør for det palæstinensiske Women's Center for Legal Aid and Counseling.

I godt 37 år har hun kæmpet indædt for at forbedre vilkårene for de palæstinensiske kvinder, og hun har ingen planer om at stoppe, selv om hun sætter sit eget liv på spil.

Selv voksede hun op med sin familie i den østlige del af Jerusalem, som den yngste i en søskendeflok på tre piger og en dreng. På nogle områder var hun sine forældres yndlings, siger hun.

– Min far var stolt af, at jeg altid var modig, konfrontatorisk, og fordi jeg råbte op om uretfærdigheder. ‘En dag bliver du advokat’, plejede min far at sige, fortæller Randa Siniora.

Randa var som barn meget frittalende og direkte, og hendes far støttede hende, selv om det var ualmindeligt. Han var også selv underlagt sociale strukturer og normer i det patriarkalske samfund, der begrænser piger og kvinder.

Det betød også, at Randa i løbet af sin opvækst var jaloux på sin bror. Han var den eneste søn i familien, og det var ham, der skulle føre familienavnet videre. Det gav ham og andre drenge en række privilegier, som pigerne ikke fik.

– Drengen er meget vigtig for familien. Man plejer derimod at sige, at pigen er en byrde fra den dag, hun bliver født, til den dag hun dør, forklarer Randa Siniora, der trods alt ved, at hun havde det nemmere end nogle andre piger.

Palæstinensiske piger og kvinders lidelser er mange, fordi de er underlagt konservative traditioner, patriarkalske strukturer og israelernes besættelse af palæstinensiske områder, forklarer Randa Siniora.

Det kommer blandt andet til udtryk ved, at kvinderne stadig den dag i dag er begrænset til deres traditionelle roller som hustruer og mødre. Det er dem, der skal tage sig af husholdningen og familien.

Kvinderne arbejder hjemme og nogle omkring hjemmet i landbruget, mens mændene forlader hjemmet for blandt andet at arbejde som billig arbejdskraft i Israel.

Det meste arbejde, som kvinderne udfører, gør de gratis, mens mændene tjener penge.

Kvinderne arbejder blandt andet i Jordandalen i landbruget ved de israelske bosættelser. De bliver hentet tidligt om morgenen i varevogne og kørt afsted via palæstinensiske forhandlere. Sent om aftenen bliver de kørt hjem igen, fortæller Randa Siniora.

De palæstinensiske mænd må ikke komme derind.

– Ingen ved præcis, hvad der sker derinde, for det er helt lukket. Men flere kvinder har fortalt os, at de bliver udsat for seksuelle overgreb blandt andet.

Samtidig er det ikke ualmindeligt, at kvinderne også bliver misbrugt i hjemmet af deres egen mand. Og manden har ofte flere koner.

En undersøgelse, som det palæstinensiske statistiske bureau PCBS gennemførte i december 2019, afslører blandt andet, at 58,2 procent af alle gifte kvinder i alderen 15-64 år i Palæstina, var blevet udsat for vold mindst én gang af deres ægtemænd.

Psykisk vold var den mest udbredte vold begået mod kvinder af deres mænd det år, hvilket 57,2 procent af kvinderne havde oplevet. 18,5 procent havde været udsat for fysisk vold mindst én gang, mens 9,4 procent havde været udsat for seksuel vold mindst én gang.

Der er samtidig talrige eksempler på kvinder, der bliver udsat for vold, chikane og seksuelle overgreb ved de mange checkpoints, der findes ved Vestbredden og omkring Gazastriben, som kontrolleres af bevæbnede israelske soldater.

– Vold mod kvinder, som sker på grund af, at de er kvinder, sker overalt, fordi vi alle lever i patriarkalske samfund. Men problemet bliver mere kompliceret, når også de israelske love blandt andet favoriserer mændene, siger Randa Siniora.

For at hjælpe de palæstinensiske kvinder går en del af Women's Center for Legal Aid and Counselings arbejde ud på at yde individuel retshjælp og ydelser til kvinder, der blandt andet er ofre for kønsbaseret vold.

– Kvinder kan henvende sig til os gennem vores gratis hjælpelinjer. Vi har også et krisecenter for dem, der er ofre for vold i hjemmet. Og vi har socialrådgivere og advokater, som kæmper på deres vegne og yder rådgivning til kvindelige voldsofre.

Derudover lobbyer de blandt andet for love baseret på ligestilling.

– Vi ønsker at have en lovgivning og politikere, der respekterer, at kvinder er ligeværdige borgere med mænd, og at de har økonomiske, sociale, politiske rettigheder.

Samtidig dokumenterer centret israelske krænkelser af menneskerettighederne.

Men det er ikke uden udfordringer at kæmpe for kvinders rettigheder.

Randa Siniora og hendes kolleger bliver blandt andet forsøgt bagvasket, ligesom der føres smædekampagner mod dem og deres arbejde, fordi de er en feministisk organisation.

– Dem, der er imod os, hævder, at vi ønsker at ødelægge familierne, at vi bringer vestlige idéer ind i samfundet, og at vi forstyrrer den sociale struktur ved at kræve ligestilling for mænd og kvinder. De siger, at vi opfordrer kvinderne til at klage over deres mænd til politiet.

Men kvinderne sætter livet på spil, hvis de opsøger hjælp. Og derfor er de også yderst påpasselige med at række ud.

– Tager hun på krisecentret, vil hun blive stigmatiseret. Går hun eksempelvis tilbage til sin familie, vil hun formentlig blive misbrugt igen. Det kan potentielt ende med et kvindedrab, siger Randa Siniora.

Derfor er der også stadig mange, der ikke tør benytte tilbuddet, som Randa Siniora og kollegerne tilbyder.

– En palæstinensisk undersøgelse fra 2019 viste, at over 60 procent af kvinderne kendte til vores organisation. Men at kun én procent henvendte sig til os.

Det viser netop, hvor farlig stigmatiseringen kan være, mener hun. Men det går fremad. De oplever i dag, at flere og flere kvinder undersøger, hvilke muligheder de har, hvis de eksempelvis er ofre for vold.

– Vi lægger altid vægt på, at det er kvinden der bestemmer, hvad hun vil. Vi pålægger hende ikke at forlade hjemmet. Vi fortæller hende i første omgang, hvilke muligheder, hun har.

I 37 år har Randa Siniora nu kæmpet for at forbedre andre kvinders liv. Men det er ikke uden omkostninger. Hun oplever selv at blive truet og forsøgt tiet.

– Min niece er bekymret. Hun siger, ‘sig mig, hvornår stopper du? Vil du blive ved med at demonstrere på gaden? Vil du fortsætte med at sætte dit eget liv på spil?’

– Truslen er så enorm, at mange af de yngre generationer afstår fra at deltage. Men jeg tror på, at vi kan være med til at skabe forandring. Jeg ønsker et bedre liv for de kommende generationer, og at fremtiden bliver bedre for vores døtre.

Så selv om det er svært, fortsætter Randa Siniora og hendes medsøstre med at kæmpe. Men kampen kan de ikke vinde, før de israelske bosættelser i Palæstina forsvinder, siger hun.

– Det palæstinensiske folk skal have selvbestemmelse og have deres egen suveræne stat. Det går vi ikke på kompromis med. Som feministisk bevægelse tror vi på, at alle kampe hænger sammen. Politisk, socialt, økonomisk. Ingen er vigtigere end andre.