Sygeplejersken bliver en, du sjældent kommer til at se. Ligesom Julie forlader de faget

Julie Bork vil helt væk fra sygeplejerskefaget.

Aldrig mere vil hun tage hjem fra vagter med dårlig samvittighed. Fra forældre, som vågede over deres kræftramte eller for tidligt fødte barn med rædsel i øjnene, mens de spejdede efter Julie Borks skikkelse på gangen.

- Forældrene er skrækslagne, fordi deres elskede barn er sygt. Det har de brug for at snakke med nogen om, siger hun.

Den snak ville hun hellere end gerne tage, men hun havde ofte så travlt, at hun kun havde tid til at udføre de mest nødvendige opgaver som medicinering.

- Men hvad med omsorgen? Hvad med at lytte, være til stede og nærværende? Spørger hun.

Det havde hun ikke tid til, og det udhulede stille og roligt hendes lyst til at være sygeplejerske.

Da hun selv blev mor og skulle jonglere vagter på alle tider af døgnet med et familieliv, blev det nok for hende, og hun begyndte at læse videre i 2019 efter syv år som sygeplejerske.

- Jeg følte mig tvunget til at have skiftende vagter og supplere med overarbejde og nattevagter for at få en løn, der var høj nok til, at vores økonomi kunne hænge sammen. Derfor arbejdede jeg tit om lørdagen, mens min mand tog i Zoologisk Have med vores datter. Jeg tænkte: Hvad laver jeg? Jeg vil også med.

I 2025 vil 6.000 sygeplejersker ligesom Julie Bork mangle hos de danske patienter ifølge tal fra Dansk Sygeplejeråd. Præcis det samme antal sygeplejersker, der strejker ved udgangen af august, hvis ikke strejken ophører inden da.

Med andre ord: I 2025 vil det pres, som de strejkende sygeplejersker i disse uger lægger på sundhedsvæsnet, og som resulterer i, at patienter må se deres operationer og behandlinger blive udskudt, være normalen.

Den seneste opgørelse viser, at strejken, der nu har stået på siden 19. juni, har resulteret i 49.000 udskudte aktiviteter i regionerne.

Sygeplejerskerne søger væk

Mange af de sygeplejersker, som patienter må undvære i 2025, vil ligesom Julie Bork have forladt faget på grund af et ønske om højere løn og et bedre arbejdsmiljø.

Det viser en undersøgelse foretaget af Megafon og Dansk Sygeplejeråd i oktober sidste år, hvor seks ud af ti sygeplejersker svarede, at de overvejer at skifte job.

Derudover er antallet af ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen også faldet hvert år siden 2015 på nær i 2020, hvor der var afsat flere midler til optagelse på grund af et valgløfte om 1.000 ekstra sygeplejersker.

Det bekymrer sundhedsøkonom Jes Søgaard, som minder om, at sygeplejerskerne er den største faggruppe i sundhedsvæsnet.

- Jeg begynder at se ind i et egentligt ressourcesvagt sundhedsvæsen på grund af manglen på sygeplejersker. Allerede i dag, når der ikke er strejke, svarer normalkapaciteten stort set til det, vi kan kalde et nødberedskab, siger han.

Sygeplejersker søger væk fra det kliniske arbejde til enten administrativt arbejde eller helt væk fra faget, ligesom mange går på deltid for at kunne holde til det.

Ifølge Jes Søgaard oplever mange sygeplejersker det, han kalder klinisk træthed: De kan ikke gøre det for patienterne, som de ved, ville være godt for dem, fordi vagtnormeringerne er blevet tyndere og tyndere.

- Man kalder det for rationaliseringer, men i virkeligheden handler det om, at mange arbejdsgivere har svært ved at besætte stillinger. Der bliver færre sygeplejersker pr. patient, og så falder patientsikkerheden, og der sker flere fejl, siger han.

Patienter lister sig rundt

Det vækker genklang hos Bibi Hølge-Hazelton, som er professor i klinisk sygepleje og har forsket i, hvad manglen på sygeplejersker betyder for patienterne.

- De patienter og pårørende, som har deltaget i forskningen, fortæller, at de forsøger at liste sig rundt, ikke fylde for meget, ikke spørge for meget og ikke forstyrre. De fortæller også, at de er dybt bekymret for, at der kommer til at mangle sygeplejersker i fremtiden.

- Det er klart, at i takt med, at situationen udvikler sig på længere sigt og ikke kun i forhold til strejken, så bliver en sygeplejerske sådan en, man kun ser i sjældne tilfælde, siger hun.

Derudover viser international forskning, at færre sygeplejersker pr. patient øger patientdødeligheden, fortæller Bibi Hølge-Hazelton.

Hos Dansk Sygeplejeråd ser formand Grete Christensen også med uro på fremtidens mangel på sygeplejersker.

- Min forventning og frygt er, at tallet bliver højere end de 6.000, som det lige nu vurderes, vi mangler i 2025, siger hun.

Det frygter hun blandt andet, fordi en undersøgelse fra VIA University i 2020 viser, at 20 procent af de studerende er usikre på, om de ønsker at arbejde som sygeplejerske om fem år, og at næsten en tredjedel af nyuddannede er usikre på, om de ønsker at arbejde med faget om fem år.

Når du aldrig rigtigt har fri

Allerede i dag har arbejdsgiverne også svært ved at besætte de sygeplejerskestillinger, de slår op. For nylig viste en undersøgelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at hver tredje opslåede stilling ikke kan besættes.

- Det er et kæmpe problem, som er medvirkende til, at sygeplejersker bredt set er blevet mere og mere frustrerede over deres arbejdssituation. De oplever aldrig at have rigtigt fri, for der er stort ikke en sygeplejerske, som ikke bliver ringet op og spurgt, om hun kan tage en vagt på fridage. I det ligger der et ekstremt stressniveau, siger Grete Christensen.

Hvis det skal blive anderledes, skal politikerne på Christiansborg skabe bedre rammer for at tiltrække og fastholde sygeplejersker. Ifølge Grete Christensen har Dansk Sygeplejeråd allerede gjort, hvad der stod i deres magt.

For Julie Bork vil det dog ikke gøre nogen forskel, at rammerne forbedres. Men hun håber, at en bedre løn og flere kolleger kan fastholde andre sygeplejersker i faget.

Selv håber hun på at arbejde som konsulent, efter hun for nylig færdiggjorde sin kandidatuddannelse i læring og forandringsprocesser.

- Jeg elsker sygeplejerskefaget og er på ingen måde træt af de opgaver, der følger med. Men kender du det med at komme hjem fra en arbejdsdag, hvor du ikke føler, du har kunnet yde det, du gerne ville? Sådan var 80 procent af mine arbejdsdage som sygeplejerske, siger hun.

Derfor er det helt bevidst, at hun har læst en kandidat, der intet har med sygepleje at gøre. For at komme væk fra sygeplejen og følelsen af at være utilstrækkelig for de forældre, der ikke vidste, om de ville tage hjem med et rask barn eller ej.