Tak for at udvide retten til fri abort. Nu vil vi gerne tale om, hvorfor det skal gøre så ondt at få en?

Anne Wittorff Rusbjerg er chefredaktør på femina. Kommentaren er et udtryk for skribentens holdning.

Da Linea fik en medicinsk abort, føltes det, som om hun havde voldsomme indre blødninger. Hun var bleg, koldsvedte, og det sortnede for hendes øjne. Hun var bange.

Linea er langt fra alene.

En lang række kvinder, femina har talt med, fortæller, at det er ekstremt smertefuldt at få en medicinsk abort. Kvinder og eksperter stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor vi ikke smertedækker godt nok.

I dag har regeringen besluttet, at retten til den frie abort udvides fra 12 uger til 18 uger. Og det er godt nyt for alle kvinder.

Det er lige knap 51 år siden, aborten blev fri til og med 12. uge. Abortgrænsen er siden blev kaldt “ikke tidssvarende” og “elastik i metermål”.

Vi har accepteret, at en række fremmede mennesker i et såkaldt abortsamråd var bedre til at tage stilling til, om en kvinde skulle have en abort, end kvinden selv var.

Nu sættes grænsen op til 18 uger. Samtidig nedlægges de regionale abortsamråd, og i stedet bliver et nationalt abortnævn oprettet, der skal vurdere aborter efter uge 18. Og endelig får 15-17-årige ret til abort uden forældresamtykke.

I en tid, hvor retten til abort nærmest er forsvundet i flere amerikanske stater, og hvor flere lande i Europa stadig har ekstremt restriktive eller ikke-eksisterende abortrettigheder, er det opmuntrende at se bevægelser i den anden retning.

Bevægelser, der i højere grad giver kvinder ret til at bestemme over deres egen krop.

I Frankrig er retten til fri abort nu blevet en del af forfatningen.

På Færøerne, der indtil nu heller ikke har haft ret til fri abort, blæser der også vinde i en anden retning.

Det er et helt afgørende fremskridt, men vi er selvfølgelig ikke færdige.

For selvom retten til abort virker urokkelig i Danmark - heldigvis - taler vi ekstremt lidt om, hvordan det rent faktisk er, at få en abort.

De seneste måneder har vi talt med en lang række kvinder, der fortæller helt vanvittige historier, om det, de gik igennem, da de fik en medicinsk abort.

Vi har talt med en norsk forsker, der fortæller, at der ikke er en eneste god grund til ikke at smertedække kvinderne ordentligt.

Alligevel gør vi det ikke.

For når det kommer til medicinsk abort, mangler vi også forskning. Det på trods af, at der foretages omkring 11.000 medicinske aborter om året i Danmark.

Det er endnu et eksempel på, at kvinders smerter ikke tages alvorligt.

Samme tendens ser vi, når kvinder får lagt en spiral, for ja, i 2024 er prævention desværre stadig i rigtig mange tilfælde kvindens ansvar.

Når kvinder må leve med slemme menstruationssmerter, og når kvinder med endometriose må kæmpe en lang kamp for at få en diagnose og en behandling.

Så kære politikere. Tak for at udvide retten til fri abort. Nu vil vi gerne tale om, hvorfor det skal gøre så ondt at få en?