Unge flygter fra Facebook og Instagram: “De føler, at de råber ind i en mur,” siger ekspert

Pixelfed. Bluesky. Signal. Det lyder måske som volapyk, men snart kan det blive navnene på verdens førende sociale medier.

I hvert fald hvis det går, som Meta-kritiske brugere håber.

Metas administrerende direktør, Mark Zuckerberg, meddelte for nylig, at Meta, der ejer blandt andet Facebook og Instagram, vil ændre deres retningslinjer om faktacheck og censurering af indhold på deres platforme i et ønske om at beskytte brugernes ytringsfrihed.

Det giver brugerne mulighed for at chikanere blandt andre kvinder og minoritetsgrupper som transpersoner og nonbinære – uden konsekvenser.

Og det har fået bægeret til at flyde over for mange brugere, oplever Maia Kahlke Lorentzen, der er ekspert i internetkultur hos Cybernauterne, en forening af eksperter i cybersikkerhed og digitale medier.

I sidste uge deltog hun i en talk i København om digitale muligheder uden om Mark Zuckerbergs metavers, hvor fremmødet var så stort, at flere måtte afvises i døren.

Her var der fokus på, hvordan man kunne flytte sine onlineprofiler til decentraliserede platforme uden at miste det fællesskab, Metas sociale medier tilbyder brugerne.

Sociale mediers selvmord

Ifølge Maia Kahlke Lorentzen var Metas platforme i forvejen ikke optimale. Flere brugere oplevede blandt andet at blive shadow banned, hvor platformen mindsker synlighedheden af et opslag eller profil.

– Folk har en følelse af at råbe ind i en mur, når deres indhold ikke bliver vist af Meta, siger Maia Kahlke Lorentzen.

Ifølge Cybernauten har især fænomenet ‘enshittification’, der direkte oversat betyder lortificering og er en reel betegnelse, forværret Metas platforme de seneste par år.

Begrebet dækker over en proces, hvor platformen starter med at være brugernes kreative rum, hvorefter ejerne giver kommercielle indholdsskabere som virksomheder favorable vilkår for at nå brugerne.

– Når annoncørerne lukkes ind begynder brugergruppen at opleve, at platformen ikke længere er et sjovt og kreativt rum, siger Maia Kahlke Lorentzen og kalder processen sociale mediers selvmord.

Interneteksperten understreger dog, at brugerne ikke skal hoppe med på Meta-flugten uden at overveje, hvilke dele af platformene, de flygter fra.

– Er man træt af den måde, Meta fungerer på, eller er man generelt er træt af kommercielle sociale medier? Man kan risikere samme enshittification-mønstre på nye platforme, medmindre man vælger decentrale sociale medier som Pixelfed og Mastodon, siger Maia Kahlke Lorentzen og understreger, at en kombination af Meta og decentraliserede platforme kan være den rigtige tilgang for mange.

– Algoritmer får meget kritik for at være manipulerende, men at få serveret noget, du potentielt kunne interessere dig for, er jo også fedt. Så det er jo en overvejelse, man skal gøre, siger Maia Kahlke Lorentzen.

I skrivende stund er Instagram-alternativet Pixelfed nummer 10 på App Stores hitliste for sociale apps, mens Signal, der angiveligt kan det samme som beskedappen Messenger, ligger som nummer 5.

Det er endnu usikkert, om de nye apps vil få lige så stor succes som Metas mange muligheder. Spørger man Maia Kahlke Lorentzen, er der dog kun en måde at finde ud af det på.