Vi skrev, at kvinder kunne holde fri resten af året. Nye tal er endnu værre

17. november skrev femina, at danske kvinder kunne holde fri resten af året. Den dag markerede nemlig den sidste betalte arbejdsdag for kvinder, når man sammenlignede deres lønniveau med mændenes.

Ny forskning viser nu, at løngabet er endnu større, end vi troede – og at mændenes lønforspring også finder sted for samme jobfunktion på samme arbejdspladser.

Det er konklusionen i et nyt og stort internationalt studie, som Copenhagen Business School (CBS) har bidraget til, skriver Berlingske.

– Tidligere forskning har indikeret, at det meste af løngabet forsvinder, hvis man tager højde for arbejdsplads og jobfunktion, men den forskning stammer helt tilbage fra 80’erne og starten af 90’erne, siger lektor på CBS og medforfatter til studiet, Lasse Folke Henriksen, til Berlingske.

– Nu viser det sig, at kvinderne tjener markant mindre end mændene for samme jobfunktion på samme arbejdsplads.

I studiet har forskere kortlagt den gennemsnitlige lønforskel mellem kvinder og mænd i 15 lande.

Ud fra danske tal om faktiske lønudbetalinger til 1,2 millioner lønmodtagere i alderen 30-55 år fra 2015 viser studiet, at mænd generelt tjener 18 procent mere end kvinder.

Men den mest opsigtsvækkende del af studiet er, at forskerne også har fundet frem til, at mænd i gennemsnit tjener syv procent mere end kvinder i Danmark for den samme jobfunktion på den samme arbejdsplads.

De syv procent udgør altså 40 procent af det samlede løngab i Danmark.

Det gælder både i det offentlige og det private, og tallene er renset for mulige forstyrrelser af sammenligningen – som at kvinder oftere er på deltid, og mænd oftere er ledere, fremgår det af en pressemeddelelse fra CBS.

Ifølge lektor Lasse Folke Henriksen var det i forvejen kendt, at kvinder i store dele af verden tjener mindre end mænd.

– Det nye i studiet er, at dokumentationen nu hviler på massive mængder data, og at studiet påviser, at i alle lande – også i Danmark – skyldes en betydelig del af den generelle lønforskel mellem alle mænd og kvinder, at der ikke er lige løn for lige arbejde på de konkrete arbejdspladser.

Lige løn for lige arbejde er ellers et krav i den danske Ligelønsloven, siger han.

– I Danmark plejer man at forklare det generelle løngab med, at kvinder og mænd arbejder i forskellige typer job, siger Lasse Folke Henriksen.

– Kvinderne er i overtal i lavt betalte job og på det offentlige arbejdsmarked, som ikke er lønførende, mens mænd oftere arbejder i bedre betalte professioner i det private erhvervsliv og generelt har bedre betalte professioner, siger Lasse Folke Henriksen.

Men den forklaring er altså ikke fyldestgørende, viser det nye studie ifølge ham.

Undersøgelsen viser derfor også, at der er et problem på arbejdspladserne, siger han – og at den politiske indsats for ligeløn derfor også skal foregå på de konkrete arbejdspladser.

For at komme problemet til livs på arbejdspladserne foreslår Lasse Folke Henriksen blandt andet politiske krav om ligeløns-certificering og offentlig rapportering af lønnen. Det gør man allerede i Island for at synliggøre og bekæmpe diskrimination.

Derudover mener han fortsat, at den politiske indsats skal handle om at få flere kvindelige ledere, flere kvinder i traditionelle mandefag samt et opgør med de historisk betingede lavere lønninger i traditionelle kvindefag.

Ikke i et eneste af de 15 lande er der lige løn for lige arbejde, viser undersøgelsen.

Størst er forskellen i Sydkorea på 41 procent, mens den er mindst i Ungarn med 10 procent. I Danmark indtager vi en femteplads med løngabet på 18 procent.