Socialdemokratiet om barnets første sygedag: “Det kommer hurtigt til at handle om, hvem der kan love mest”

Nina Lyhnes søn lå med høj feber, da hun ringede til sin arbejdsgiver for at informere om, at hun ville holde barnets 1. sygedag. Men i stedet for et ønske om god bedring, fik hun at vide, at det ikke kunne lade sig gøre.

Nina er ikke alene – og femina har talt med en lang række forældre, der kæmper med at finde løsninger, når deres børn er syge.

– Nogle gange bliver man jo nødt til at melde sig selv syg, når ens barn er syg. Det kan jo ikke være rigtigt, at vi skal lyve og melde os syge, fordi det er den eneste løsning, vi har, for at kunne være der for vores børn, siger Nina Lyhne.

Med artikelserien Pas Dig Selv har femina sat fokus på barnets første sygedag. I artikelserien kan man læse, hvordan de nuværende rammer udfordrer familielivet, og at vi i Danmark har de dårligste vilkår for barnets sygedag sammenlignet med vores nabolande.

Tidligere på sommeren meldte SF ud, at de vil være med til at sikre, at forældre fremover kan holde op til fem dage fri, når deres børn er syge.

Men der er på nuværende tidspunkt ingen af regeringspartierne, der er klar til at presse på for en ændring af reglerne.

Trine Bramsen, der er familieordfører for Socialdemokratiet, kalder det en “mærkelig diskussion”. Hun mener, at løsningen bør findes blandt arbejdsmarkedets parter – uden politisk indblanding.

Undersøgelser viser, at hver tredje forælder fortæller, at de har følt sig nødsaget til at lyve for en arbejdsgiver, fordi deres barn var syg, og 71 procent har sendt deres barn i institution på trods af symptomer på sygdom. En rapport viser desuden, at vi i Danmark har de dårligste vilkår sammenlignet med Sverige, Norge og Tyskland. Hvordan forholder I jer til de problemstillinger i Socialdemokratiet?

– Vi har fuld forståelse for, at der er en problemstilling for mange forældre og børn, og at det kan være med til at presse nogle familier og skabe bekymringer i hverdagen.

Hvad mener du, at der helt konkret bør gøres politisk?

– Det er selvfølgelig helt afgørende, at vi har arbejdsmarkedsparterne ind over. De modeller, vi har i dag, er jo aftalt mellem arbejdsmarkedsparterne, og derfor skal det her jo også komme som et prioriteret ønske fra dem. Og så vil vi gerne gøre alt, hvad vi kan for at understøtte med viden og med løsninger, siger Trine Bramsen og tilføjer:

– Men med den måde, vi har valgt at organisere hele det arbejdsmarkedspolitiske område i Danmark, så handler det her i høj grad også om, at arbejdsmarkedsparterne skal være enige om, at det kan være en god idé at gå af den her sti, hvor man sikrer mere tryghed for forældrene og for den sags skyld for børnene.

I den danske model består arbejdsmarkedsparterne af fagforeningerne, der repræsenterer arbejdstagerne, og interesseorganisationerne, der repræsenterer arbejdsgiverne.

Når der er områder, som berører flere samfundsområder, inviteres staten ofte med til trepartsforhandlinger, hvor der søges løsninger, som både gavner arbejdsmarkedets parter og samfundet som helhed.

Flere af de andre partier mener, at man bør lægge et politisk pres for at få en løsning. Hvad tænker Socialdemokratiet om det?

– Man skal huske på, at arbejdsmarkedets parter jo repræsenterer lønmodtagerne. Så de mennesker, vi snakker om, familierne, det er deres fagforeninger, der sidder og er med til at forhandle det her, og på den anden side er det arbejdsgiverne.

– Det ville blive lidt barokt, hvis vi skulle begynde at presse dem til at lave løsninger. Det skulle jo gerne være, fordi de selv ønsker det.

Flere nævner argumentet om, at selvom fagforeninger synes, det er et vigtigt område, hvor de ønsker bedre forhold for de ansatte, så er der nogle vigtigere kampe, de må tage først, for eksempel lønforhandlinger. Derfor kommer de ikke til at prioritere en forbedring af barnets sygedag i trepartsforhandlingerne. Mener du, at I som politikere bør gøre noget så?

– Hvis det ikke er et ønske fra parterne, og dermed forældrene selv, så bliver det jo også lidt svært. Så bliver det jo en mærkelig diskussion. Derfor har jeg også svært ved at se, hvorfor vi fra Christiansborg skulle gå ind og overrule arbejdsmarkedsparterne.

Hvad tænker du om udspil, som det der for eksempel er stillet af SF, hvor de vil stille 1,5 milliarder til rådighed, som arbejdsmarkedets parter kan bruge til at forbedre rammerne for barnets sygedag?

– Jeg hilser sådan set alle forslag velkomne, når det kommer til, hvordan man kan hjælpe børnefamilierne. For vi kan jo se, at familierne er pressede. Men jeg synes også, at det er vigtigt, at vi ikke går ind over vores arbejdsmarkedsmodel.

– Jeg synes, vi mangler at komme et spadestik dybere i de her diskussioner. Når vi taler om familiepolitik, kommer det tit til at handle om, hvem der kan love mest på to linjer. Og det bliver en lidt mærkelig konkurrence. Vi bør se det bredere, og se på, om nogle andre løsninger kunne være med til at gøre familielivet mindre presset.