Hendes fire-årige søn var syg, da hun fik beskeden fra sin leder

Camilla Kindts søn Carl er lidt “feberklattet”, og hans temperatur er en anelse forhøjet, men ikke så høj, at han har decideret feber.

Hun vil egentlig gerne holde ham hjemme og havde også gjort det, hvis hun var studerende, men det er hun ikke. Hun er børnesygeplejerske, og det er hendes uge til at have Carl, hvis far hun ikke længere er sammen med.

Camilla er i et dilemma, for de har travlt på hospitalet, og hun har grundet reglerne for barn syg blot et begrænset antal dage, hun har mulighed for at være hjemme med ham.

Tankerne kører derfor rundt:

Hvor syg er han? Er han syg nok til, at jeg kan ringe ind til arbejdet og melde barn syg? Skal jeg bruge kortet “barn syg” nu, eller er han frisk nok til at prøve at komme af sted i daginstitution?

Hun ender med at føle sig nødsaget til at sende ham afsted og “spare” den dag nu, hvor han ikke er “syg-syg”.

Og det dilemma har hun stået i nogle gange.

Men det er langt fra kun i sygeplejefaget, at man som forælder kan komme i klemme, når det gælder reglerne for barn syg.

Det fortæller Signe Nielsen, der er formand i Forældrenes Landsorganisation FOLA.

En undersøgelse fra Epinion udført i 2021 for BUPL, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund, viser også, at otte ud af ti forældre oplever, at de i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke har muligheden for selv at passe deres børn, indtil de ikke længere er syge.

Ifølge advokat i Fagbevægelsens Hovedorganisation Jesper Schäfer Munk har danske lønmodtagere grundlæggende ret til at holde fri fra arbejde, hvis ens barn bliver akut syg og ens tilstedeværelse er tvingende nødvendig.

Han påpeger dog, at loven ikke medfører ret til løn under fraværet, så der skal man typisk være omfattet af en overenskomst for at få løn under fraværet.

Desuden kan der i nogle overenskomster for eksempel også være skrevet ind, at du har ret til to eller flere dages fravær med løn, ligesom de kan indeholde en betingelse om, at det skal være foreneligt med forholdene på arbejdspladsen, fortæller han.

Det er altså forskelligt, hvilke rettigheder man har som forældre, når ens barn er syg, men i praksis er det dog ofte sådan, at man som forælder har mulighed for at være hjemme med sit barn på første sygedag, og i mange tilfælde også den anden, fortæller han.

Forældre melder sig selv syge

Selv om Camilla Kindt nogle gange har måttet sende sin søn Carl af sted i institution i situationer, hvor han ikke har været helt syg, men måske alligevel ville have bedst af at bruge en dag hjemme, så har hun generelt været heldig og haft et barn, der ikke har været meget syg.

Har uheldet været ude, så er det som oftest faldet sammen med dage, hvor Camilla alligevel har haft fri eller været i de uger, hvor han har været hos sin far.

Men sidste år blev hun sammen med sin kæreste Daniel forælder til sønnen August, som efter planen skal begynde i vuggestue til august, og allerede nu har hun ondt i maven ved tanken om, hvordan de skal løse det, når han skal ud af det “beskyttede miljø” derhjemme og møde tonsvis af nye bakterier og vira.

- Jeg aner jo ikke, om han kommer til at være en, der bare rager det hele til sig, og samtidig begynder vi på det tidspunkt at nærme os efteråret, hvor der er mere sygdom i omløb, siger hun.

Både Camilla og Daniel er underlagt regler, der max giver mulighed for at være hjemme med barn syg i to dage, og desuden kan Camilla med sit erhverv som sygeplejerske ikke arbejde hjemmefra. Det, kombineret med, at Daniel, der arbejder som fagsystemkonsulent, risikerer at have vigtige møder, som han ikke kan melde fra til, gør, at de vil stå med et problem, hvis August går hen og bliver ramt af længerevarende sygdom.

For alle bedsteforældrene arbejder stadig, så de har ikke nogen, der kan træde til og hjælpe med at passe.

- Så ville vi virkelig være udfordret. Lad os sige, at han får skoldkopper for eksempel. Det kan jo godt vare 7-10 dage, og så længe har hverken jeg eller Daniel mulighed for at blive hjemme med ham, men det er skoldkopperne jo ligeglade med, siger Camilla.

Hun har derfor overvejet, om hun i så fald kan blive nødt til at melde sig selv syg for at kunne blive hjemme og passe August.

- Jeg synes, det er forfærdeligt og bekymrende, at vi er der, hvor jeg skal overveje at melde mig selv syg for at kunne passe mit syge barn, siger hun.

Men det er realiteten for flere forældre, ifølge en undersøgelse fra 2021, som Epinion har udført for BUPL, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund.

Den viser nemlig, at hver tredje forælder har følt sig nødsaget til at lyve over for en arbejdsgiver for at kunne være hjemme med deres barn, indtil det var raskt.

Tal fra en undersøgelse fra 2023, som Megafon har foretaget på vegne af TV 2, viser desuden, at 71 procent af forældre til børn i daginstitutioner mindst én gang har afleveret deres barn i institution inden for det seneste år, på trods af, at barnet havde symptomer på sygdom.

Desuden viser undersøgelsen, at 21 procent af forældrene mindst én gang i løbet af det seneste år har givet deres barn panodiler eller noget tilsvarende, inden barnet blev afleveret.

Og ifølge formand i FOLA, Signe Nielsen, er det blandt andet et resultat af reglerne for barn syg.

For nogle bliver det også en løsning at tage det syge barn med på arbejde, hvis man har et arbejde, hvor det er en mulighed, fortæller hun.

- Det er et vanvittigt krydspres at stille forældre i, og der er jo ingen forældre, der gør det, fordi de synes, det er sjovt, eller de hellere vil på arbejde. Det er jo, fordi de er frygteligt bange for at miste deres arbejde og for at miste deres indtægt, siger hun.

De dage hvor forældrene er hjemme med barn syg, gælder det desuden for hver femte, at de i en vis grad oplever, at de skal være tilgængelige for deres arbejdsplads ved for eksempel at svare på mails eller telefonopkald. Det viser undersøgelsen fra Epinion fra 2021.

Kun hvis driften tillader det

Det risikerer Camilla ikke, men til gengæld er hun som sygeplejerske underlagt en overenskomst, der fastslår, at hun kun kan få lov til at være hjemme et sygt barn, hvis driften tillader det.

Ifølge sygeplejerskernes overenskomst har de nemlig mulighed for at være hjemme to dage med deres syge barn, men kun hvis det er foreneligt med forholdene på arbejdspladsen - er der for travlt, mangler der personale eller lignende, så kan sygeplejerskerne risikere at blive pålagt at møde ind, selvom de har et sygt barn derhjemme.

Og den klausul fik Camilla at føle på egen krop i 2021, da Carl var 4 år gammel.

En morgen, da han var blevet syg, lød beskeden fra hendes leder:

Du kan ikke blive hjemme med Carl, der er simpelthen for mange sygemeldinger og pres på afdelingen til, at det kan lade sig gøre. Lederen spørger derfor Camilla, om hun ikke har en anden, der kan passe ham.

Men der er ingen, der kan træde til. Hendes mor arbejder, hendes bonusfar arbejder og Carls far er selv på arbejde,

Efter de har talt lidt frem og tilbage, bliver konklusionen, at Camilla bliver nødt til at gå i aftenvagt i stedet for, og så får lederen dækket dagvagten ind på anden vis.

- Men det er også presset, når man er alenemor. Jeg var derfor nødt til at ringe rundt, og der er jo ikke nogen af dem, jeg kender, der har fri før kl.16, og jeg skal møde ind kl.15 på en aftenvagt.

- Jeg ringede tudende til min mor og sagde: Hvad skal jeg gøre?, fortæller Camilla.

Camillas mor, der arbejder som konsultationssygeplejerske i en lægepraksis, ender med at foreslå, at Camilla kører Carl hen til hende, og så kan han sidde inde på et kontor i et par timer indtil, Camillas mor har fri, hvorefter hun kan tage ham med hjem og passe ham.

Det var en frustrerende og presset dag, men når Camilla i dag kigger tilbage, kan hun godt se, at det også må have været meget svært for hendes leder, der ikke med sin gode vilje måtte sige nej, da hun ringede ind med barn syg - hun har simpelthen været nødsaget til det på grund af pres på afdelingen, fortæller Camilla.

Og netop pres på afdelingen er da også den mest typiske årsag, når sygeplejersker bliver pålagt at møde ind, fortæller Kristina Robins, der er næstforkvinde i fagforeningen Dansk Sygeplejeråd, der organiserer alle sygeplejersker.

- Sygeplejersker, og egentlig alle medarbejdere, der arbejder i sundhedsvæsenet, er ramt af, at vi arbejder på et område, som er presset, og hvor der mangler medarbejdere. Derfor kan der være situationer, hvor man kan få nej til at have barn syg, hvis der er alt for få på arbejde, for eksempel hvis flere medarbejdere selv har ringet ind og meldt sig syge.

- Der skal være et vist antal sygeplejersker på arbejde for at passe patienterne, og derfor er det en faggruppe, der kan være i et særligt pres, fortæller Kristina Robins.

Hun understreger dog, at det som oftest ikke er et problem i forhold til barnets første sygedag. Det er nemlig deres erfaring i Dansk Sygeplejeråd, at sygeplejersker som regel får lov til at blive hjemme med barnet på den første sygedag, men at det i højere grad kan være problematisk, når det kommer til den anden sygedag.

Her vil man typisk forsøge at finde andre muligheder, for eksempel bytte en dagvagt til en aftenvagt eller blive bedt om at finde anden pasning.

Synes du, at det er i orden, at sygeplejersker er underlagt en klausul, der fastslår, at de kun kan få lov til at være hjemme med deres syge barn, hvis det er foreneligt med forholdene på arbejdspladsen?

- Det er selvfølgelig en udfordring, at det ikke er en ret, man kan regne 100 procent med, men samtidig har vi jo det dilemma, at der skal være nogle sygeplejersker til stede til at passe patienterne. Derfor skal dette løftes som en samfundsmæssig udfordring.

- Som det er nu, så er det vores erfaring, at de fleste har mulighed for at tage barnets første sygedag, og det er selvfølgelig rigtig vigtigt. I forbindelse med anden sygedag, så har vi ikke som sådan opgjort det og har ikke tal på det, men det er noget, vi gerne vil følge op på efter sommeren og se, om vi kan få nogle flere data på, hvad udfordringerne er i forhold til barns anden sygedag.

- Hvis det viser sig, at det nærmest er umuligt at få barns anden sygedag, så er det noget, vi vil tage op. For barns anden sygedag skal efterleves i videst muligt omfang i henhold til overenskomsten, siger Kristina Robins.

Kvinderne er oftest hjemme med de syge børn

Kigger man rundt i de danske hjem, er det i overvejende grad kvinderne, der bliver hjemme med de syge børn.

Det viser blandt andet det forældrebarometer, som Akademikerbladet har lavet i år.

Ifølge rapporten er det 60 procent af mødrene, der oftest passer børnene, når de er for syge til at komme i daginstitution, og for fædrene gør det sig gældende for 34 procent.

Desuden viser tal fra 2019 fra Danmarks Statistik, at kvinderne i gennemsnit passede børnene 1,5 dage i løbet af året, mens mændene gjorde det i 0,9 dage.

En analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening viser dog, at der er sket en stigning i antallet af fædre, der bliver hjemme på barnets første sygedag. Hver gang far blev hjemme på barnets første sygedag i 2022, så blev mor hjemme 1,59 gange mere, men i 2013 var det tal oppe på 1,84.

På trods af stigningen vil der dog gå mange år, før mor og far er lige ofte hjemme på barnets første sygedag, hvis udviklingen bliver ved at foregå i samme tempo som nu. I så fald vil det ikke ske før 2043.

Ifølge Mette Verner, økonom og seniorforsker ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, med ekspertise i køn, identitet og ligestilling, kan der være alle mulige grunde til, at det fordeler sig sådan, men en del af forklaringen er kulturer og normer. Herunder det traditionelle kønsmønster, hvor kvinder i højere grad for eksempel har ansvaret for børnene.

Men det kan betyde, at de kommer til at betale en pris i forhold til arbejdsmarkedet, påpeger hun.

- I de fleste fag er kvinderne i konkurrence med mændene om jobs, og set fra arbejdsgiverens side vil man gerne have en effektiv og produktiv medarbejder. Lærer de gennem erfaring, at det oftest er kvinderne, der tager ansvaret for familielivet og for eksempel tager barnets første sygedag, så kan det have en konsekvens for deres karriere, siger hun.

Helt konkret peger Mette Verner på, at det kan have den betydning, at arbejdsgiverne i højere grad ansætter mænd, at kvinderne ikke bliver forfremmet og at de får mindre i løn.

Peger på svensk model

Uanset køn, så er der ingen tvivl om, at reglerne for barn syg sætter sætter forældre i et psykisk pres, vurderer Mette Verner, og for at lette det pres kan man overveje at vende blikket mod den måde, de gør i det i Sverige, hvor de har nogle helt andre regler for barn syg, fortæller hun.

Her har forældre ret til at blive hjemme med deres syge barn i op til 120 dage. Det gælder som udgangspunkt, hvis dit barn er under 12 år. I visse tilfælde har du også ret til ydelser, indtil barnet er 16 år gammelt.

Sygedagene er finansieret af Försäkringskassan, der er statsejet, og som både arbejdsgivere og arbejdstagere betaler til. Det betyder, at når de svenske forældre tager fri for at passe deres syge barn, så får de en lønkompensation på cirka 80 procent, som Försäkringskassan betaler.

Det er dog ikke en perfekt løsning, fremhæver Mette Verner og påpeger, at der med dette regelsæt også er en risiko for, at det vil falde ud til kvindernes ulempe, da man igen kan risikere, at en arbejdsgiver vil tænkte:

“Jamen, det er altid mor, der bliver hjemme”, og de samme karrieremæssige konsekvenser vil kunne ramme kvinderne, som ved de danske regler.

En model lig den svenske har da også været til debat i det danske folketing i 2020.

Efter at have arbejdet mange år i vuggestue og set en tilpas stor andel forældre med pressede blikke aflevere børn med snottede næser - eller det der er værre, besluttede pædagog og medlem af Alternativet Nanna Høyrup og medstifter Louise Barkan Staal sig for at fremsatte et borgerforslag, der skulle give de danske forældre de samme vilkår som de svenske.

Borgerforslaget fik de påkrævede 50.000 stemmer og blev behandlet i folketinget, men endte med at blive forkastet til stor ærgrelse for Nanna Høyrup.

- Jeg synes simpelthen, at det er et fattigt samfund, hvis man ikke vil sørge for, at alle børn kan få den omsorg, de har brug for, når de er syge, siger hun.

Risikerer man ikke, at nogle forældre misbruger ordningen?

- Man kan jo kigge til Sverige og se, om den bliver misbrugt, og det gør den ikke. Svenske forældre anvendte i snit kun 7,6 dage i 2019, siger Nanna Høyrup.

Hun anerkender, at der kan være et ligestillingsmæssigt problem i den svenske model, og at den indebærer en risiko for at ramme skævt kønsmæssigt, ligesom den danske.

Men samtidig mener hun, at når man er bekendt med den risiko, bør man løse det ved at arbejde med de årsager, der kan være til, at kvinder tager flere dage hjemme med det syge barn frem for at droppe den svenske model.

For hun tror på, at den vil have mange gavnlige og positive effekter – ikke bare for barnet og forældrene, men også for samfundet som helhed.

- Man vil først og fremmest sikre, at børnene får den omsorg, de har brug for. Deres trivsel vil også stige, og så vil forældrenes trivsel automatisk stige.

- Og så er der også den del af det, at vi som pædagoger modtager rigtig mange børn, som ikke er friske, og det er ekstra ressourcekrævende i en hverdag, der i forvejen er presset.

Desuden vil man bedre kunne bryde med smittekæden, der hurtigt opstår blandt børn, forældre og pædagoger, når børnene kommer syge afsted i institution, påpeger hun.

Formand i FOLA, Signe Nielsen, mener også, at man som forælder bør have retten til at være hjemme med sit barn, indtil det er raskt. Men hun mener dog, at det bør være op til arbejdsgivere og arbejdstagere i overensstemmelse med den danske model at afgøre, hvordan det konkret skal udarte sig, om det skal være med løn og så videre.

- Så kommer man uden om det pres, man som forælder står i. Måske vil det faktisk også betyde, at der kommer færre syge børn i institutionen, siger hun.

Stod det til Camilla Kindt burde der ikke være nogle grænser for, hvor længe man som forælder kan være hjemme med sit syge barn - desuden bør klausulen i sygeplejerskernes overenskomst, der fastslår, at det kun er muligt, hvis driften tillader det, fjernes.

- På en eller anden måde så synes jeg, at hvis jeg som mor uden problemer kan få lov at melde mig syg, indtil jeg er rask, så burde det samme være gældende for mit barn. Først når han er rask nok til at komme i institution, bør jeg skulle på arbejde igen, siger hun.