For syv år siden var Laurits et halvt år på barsel. Det skal han igen til juni. Men noget har ændret sig

For syv år siden skulle Laurits Lillelund være stædig for at holde fast i sin beslutning om at tage et halvt års barsel med sin datter Solvej.

Dengang havde hans tidligere arbejdsgiver aldrig prøvet, at en mandlig medarbejder skulle på barsel og stillede spørgsmålstegn ved, om det overhovedet var noget, Laurits kunne.

Det var en kamp for Laurits at holde fast i sin beslutning om at tage et halvt års barsel med sin datter – men han gjorde det.

Da han denne gang fortalte sin arbejdsgiver, at han til juni skal et halvt år på barsel med sin datter Kamille, var reaktionen en anden. Der blev ikke stillet spørgsmålstegn ved, at han ville tage barsel, kun længden af den.

Selv om reaktionen denne gang var en helt anden, har han alligevel fået et par kommentarer med på vejen fra svende, der synes, at et halvt år er lang tid at være på barsel.

– Der er en kultur, i hvert fald indenfor håndværksbranchen, om at man ikke tager barsel som mand. Den er lige så stille ved at forandre sig, men det er en kamp, der skal tages. Derfor synes jeg, det er fint, at man har lavet øremærket barsel. Jeg tror, man er nødt til at tvinge det igennem for at skabe en kulturændring, siger Laurits.

I august 2022 trådte den nye lov om øremærket barsel til fædre og medmødre i kraft.

Det betyder, at fædre nu har 11 ugers øremærket barsel. Og det har resulteret i, at fædre generelt tager langt mere barsel end før.

Der er især sket en stigning blandt fædrene i de faggrupper, der tidligere holdt mindst barsel. Det gælder de fem a-kasser 3F, Metal, Byggefagene A-kasse, NNF og Lærere, viser tal, som 3F har fået lavet ved Danmarks Statistik.

For eksempel ses det hos a-kassen Byggefagene, at fædrene i gennemsnit har holdt 9,8 ugers barselsorlov efter august 2022, hvor de til sammenligning i gennemsnit holdt 3,6 ugers barsel i 2021.

Lige nu er Laurits' kæreste, Helga, på barsel med datteren Kamille, indtil det bliver Laurits’ tur til juni.

De har, ligesom med deres første datter, valgt at dele barslen lige mellem dem, så de begge har et halvt år.

– Det var meget klart allerede inden, vi gik i gang med at få det første barn, at vi skulle dele barslen 50/50. Det har slet ikke været til diskussion, siger Laurits.

Men selv om det måske kan lyde, som om de to barselsperioder ligner hinanden meget, så er der alligevel en helt central ting, der har ændret sig.

Til juni får Laurits fuld løn i 15 ud af de 22 uger, han holder barsel.

For syv år siden fik han ikke fuld løn i nogen af de 22 uger, han holdt – det var ren barselsdagpenge.

Helga var også på barselsdagpenge under den første barsel, så pengene var små.

Men de bor billigt ude i Nordvest i København, og de har ikke nogen bil. Begge ting har været afgørende for, at de stadig har valgt at holde den lange barsel begge to, forklarer Laurits.

Han forstår godt, at økonomi spiller en rolle i familierne, når barslen skal fordeles.

– Det er ikke mere end tre-fire år siden, at vi begyndte at få rigtig løn for at gå på barsel som tømrer. Nu får vi mere, fordi den øremærkede barsel er kommet, og det tror jeg er sundt. Det skubber til den kultur, der er, siger Laurits.

Gode lønforhold under barsel kan anspore flere mænd til at tage mere barsel – og det kan påvirke det store løngab, der i dag er mellem mænd og kvinder.

Barsel er altså et af de greb, man kan rykke ved, hvis man vil skabe mere ligestilling, forklarer Gine Maltha Kampmann, som er administrerende direktør for tænketanken Equalis.

Hun fortæller, at 80 procent af det løngab, der i dag er mellem mænd og kvinder, opstår i forbindelse med, at vi får børn. Kvinders løn påvirkes nemlig negativt af at bliver forælder, hvorimod mændenes er upåvirket.

– Ligestillingen på arbejdsmarkedet bliver meget påvirket af, at mænd træder mere ind i hjemmet, fordi mange af de skævheder, der i dag eksisterer, skyldes, at det er kvinder, der står for det meste i hjemmene, siger Gine Maltha Kampmann.

I kraft af at kvinder har stået for det meste af barslen og dermed været væk fra arbejdsmarkedet, er det også noget, der har påvirket deres arbejdsliv – også efter endt barsel, forklarer Gine Maltha Kampmann.

– Kvinder går dobbelt så meget på deltid, som mænd gør, når de får børn. Det har betydning for, hvor meget man kan løfte på en arbejdsplads, og det betyder også noget for din løn og din pension, siger Gine Maltha Kampmann.

Gine Maltha Kampmann forklarer, at det helt basalt handler om tilstedeværelsen på arbejdsmarkedet, som er påvirket af, hvem der tager barsel og hvor længe, de gør det. Det handler også om, hvem der i kraft af det kan løfte opgaver på arbejdspladsen, og hvem der har det meste af ansvaret derhjemme.

Hun peger på et andet punkt, hvor loven går ind og påvirker ligestilling på arbejdsmarkedet: rekrutteringsprocessen.

– Inden den her lov har der været risiko for, at unge kvinder i den fødedygtige alder blev kigget på som tikkende bomber. Det bliver forhåbentligt udlignet nu, hvor mænd begynder at tage mere barsel, siger Gine Maltha Kampmann.

En af grundene til, at Laurits mener, det er en god ide med øremærket barsel til mænd, er, at man skal forsvare sit valg mindre – både over for sin arbejdsgiver og samfundet.

Han nævner, at det er lettere at lægge flere uger til de 11, end hvis man skulle til at kæmpe fra nul uger – for nu står det i loven.

Svend Aage Madsen, forskningsleder på Rigshospitalet, forklarer, at undersøgelser også viser, at det er af stor betydning for fædrene, hvad deres arbejdsplads siger om barsel.

Udover arbejdspladsen, så betyder det også noget, hvordan ens omgangskreds generelt snakker om barsel – og om de tager barsel.

– Hvis der er nogen i familien, på arbejdspladsen eller blandt vennerne, der har taget barsel, så er mændene næsten overbeviste om, at de også kan tage barsel, siger Svend Aage Madsen.

Og det er noget, Laurits kan nikke genkendende til, for i hans vennekreds tager de fleste fædre barsel, og det er ikke unormalt, at de tager to-tre måneder.

Han er overbevist om, at det har haft indflydelse på, hvordan ham og Helga har delt barslen.

Dog sætter han spørgsmålstegn ved, hvorfor det ikke er helt naturligt, at man som far tager halvdelen af barslen.

– Jeg har jo valgt at være far, og barslen er en del af det, siger Laurits.

Og selv om han glæder sig til barslen til juni, så går han også fra det ene fuldtidsarbejde til det næste – i hvert fald hvis man spørger ham.

– Jeg synes, at man er privilegeret, at man kan få lov til at passe sit eget barn. Det er hyggeligt, og det lyder rigtig nemt bare at være hjemme og passe barnet, men det er også hårdt arbejde, siger Laurits.

Ifølge ham kan nogle fædre godt have en tendens til at undervurdere, hvor hårdt arbejde det er at være på barsel.

Måske planlægger de en masse ting, de skal, mens de er på barsel, men så rammer virkeligheden dem – vaske tøj, rydde op, give mad, aktivere barnet, hjælpe barnet med at lære at kravle.

– Man bruger lang tid på børn, når de skal til at spise rigtig mad. Fordi der skal ryddes op og gøres rent bagefter, de sviner over det hele – de kan endda få mad om bag øret, siger Laurits.

Lige nu er han den heldige vinder af at kunne vende sig om og sove videre, når datteren vågner om natten, fordi det er Helga, der er på barsel.

Men til sommer kommer det til at blive vendt på hovedet, og så er det hans tur til at ofre sin nattesøvn engang imellem.

Laurits er sikker på, at det er rigtig sundt for deres parforhold, at de deler barslen mellem dem.

Han forklarer, at når rollerne bliver byttet rundt, og man får prøvet begge dele, så får man en større forståelse for hinanden.

Hvis man kommer hjem efter arbejde til et hjem, der sejler fuldstændig, kan man godt komme til at tænke, hvorfor har du ikke ordnet det, du har været hjemme hele dagen?

– Når man så selv går hjemme på barsel, finder man ud af, at man faktisk godt kan have travlt med barnet, og så når man ikke alle de ting, siger Laurits.

Han forklarer også, at barslen har medført, at ham og Helga er blevet bedre til at dele arbejdsopgaverne mellem sig.

Det kommer sig nok af, at man på skift er helt inde i barnets rutiner og vaner, og det synes Laurits giver noget ejerskab over barnet.

At man ved, hvornår hun plejer at tage lur, hvor lang den er, og hvor meget hun spiser.

– Det gør noget ved forældreskabet, at man begge to har prøvet den dynamik med barnet, når man går rundt derhjemme på barsel, siger Laurits.

Svend Aage Madsen forklarer, at i de hjem, hvor der er en mere ligelig fordeling af barslen, ser man en meget nær sammenhæng med, at der er færre skilsmisser.

Når begge forældre går på barsel, får de dannet et tæt bånd til deres barn, og dermed får barnet to trygge baser, hvilket er rigtig sundt, forklarer Svend Aage Madsen.

Det medvirker til, at barnet mentalt bliver et stærkere menneske i livet.

– Det har meget stor betydning, at børnene kommer til at opleve, at de har to personer, der kender dem godt fra starten af livet, siger Svend Aage Madsen.

Mændene er kommet mere på banen som forældre, og det tror Svend Aage Madsen er en kæmpe glæde for dem, for så får de også lejlighed til at få et meget nært forhold til deres børn – og opleve, at de kan bruges til noget.

– Det der med, at når der er gået nogle år, datteren er flyttet hjemmefra og ringer hjem, så tager faderen telefonen og siger, du får lige mor. Nu er der mulighed for, at de får et mere direkte forhold til hinanden, siger Svend Aage Madsen.

Laurits kan genkende det, Svend Aage Madsen siger.

Da Solvej begyndte at kravle, og da hun tog sine allerførste skridt, var det Laurtis, der fik lov at opleve det, fordi han var på barsel. Han følte sig heldig.

– I starten går de jo lidt som nogen, der har været på morgenværtshus, sådan lidt vraltende, men der er noget smukt over det. Man oplever det jo kun én gang, siger Laurits.

Når Laurits skal på barsel til juni, passer det med, at det overlapper med en af hans gode venner, der også er på barsel.

Han fortæller, at de har planer om at mødes med børnene, gå lidt rundt i København og bare komme ud.

Det er også anden gang, hans ven skal på barsel, så de er begge to ret realistiske og vil sørge for ikke at lægge for mange planer – for det er jo også hårdt arbejde.