Vi deler udgifterne 50/50, men jeg er ikke sikker på, at det er rimeligt

Kære økonomiske brevkasse

Min kæreste og jeg har boet sammen i et halvt år, og indtil videre har vi bare delt udgifterne 50/50. Jeg har egentlig aldrig tænkt, at det var et problem, men for nylig er jeg begyndt at overveje, om det egentlig er fair.

Min indkomst er cirka 10.000 kroner lavere end hans, så når vi deler lige over, betyder det, at jeg har en del mindre tilbage til mig selv hver måned.

Indtil nu har jeg bare accepteret det og tænkt, at det var sådan, man gjorde, men nu spekulerer jeg på, om det måske ville være bedre (og mere rimeligt), hvis vi fordelte vores udgifter lidt mere proportionelt ud fra vores indkomster.

Jeg vil helst undgå at gøre det til et kæmpe issue – vi har det godt sammen, og jeg ønsker ikke, at penge skal skabe spændinger.

Men samtidig sidder jeg tilbage med spørgsmålet: Er det fair, at jeg står med mindre til mig selv hver måned, når vi begge bidrager lige meget? Hvad tænker I? Bør jeg tage snakken op, eller er det bedre bare at lade tingene være, som de er? Og hvis jeg skal tage snakken op, hvordan skal jeg så gøre det? Vi taler ikke super meget om penge herhjemme.

Benedikte Løje Nielsen, Kvindeøkonomien

Kære du

Sikke et godt spørgsmål! Mit korte svar er: JA, du kan absolut “tillade dig” at foreslå en mere fair økonomisk fordeling.

At tale om økonomi er jo faktisk romantisk! Det kan virke skræmmende, det kræver tillid, og den tillid er afgørende, hvis I skal være sammen i mange år.

Jeg vil foreslå, at du gør det til en hyggelig aften. Sæt stemningen med noget god mad, en flaske rødvin, og så tag snakken om jeres drømme – og hvordan økonomien kan støtte dem.

Start med at spørge ham, om han har gjort sig nogle tanker om forskellen i jeres indkomst og hvilke løsninger han kunne se for sig.

Så får du skabt et medansvar, i stedet for at hele snakken ligger på dine skuldre.

Måske kunne huslejen fordeles proportionalt? Eller han kunne indbetale mere til fælles opsparing til ferier?

Hvis I investerer sammen, kunne han eventuelt overføre et højere beløb, men aftale at I deler overskuddet 50/50 – der vil jeg dog anbefale, at I skriver det ned, med hjælp fra en advokat, bare for en sikkerheds skyld.

Der er mange muligheder, men det vigtigste er at skabe et trygt rum, hvor I kan tale om økonomi uden drama. Hvis I stoler nok på hinanden til at tage snakken, få lavet en fair fordeling, som muliggør jeres fælles drømme.

Held og lykke med samtalen – jeg hepper på dig!

Kærlig hilsen, Benedikte

Ida Marie Moesby, forbrugerøkonom

Kære du

Jeg synes det er en rigtig god idé, at du tager snakken med din kæreste. Hvis vi ikke er enige med vores partner om, hvordan vi fordeler de fælles udgifter, kan det føre til mange konflikter, fordi økonomi i bund og grund handler om vores prioriteringer og hvad vi synes er fair.

Der findes mange muligheder, når det kommer til fællesudgifter.

Én måde er at gøre, som I gør nu, nemlig at betale 50/50 for alle fællesudgifter uanset jeres forskellige indkomster.

En anden måde er at dele udgifterne proportionalt med indkomsten – eller at udvælge nogle poster, hvor I gør det.

Man kan også have fuld fællesøkonomi, hvor jeres indkomster går ind på én fælles konto, som dækker alle udgifter – både jeres fælles og personlige udgifter.

Det er meget individuelt, hvad man foretrækker, men jeg vil anbefale jer at tænke over en løsning, som I begge to synes er rimelig nu og i fremtiden, hvor jeres situation måske ser anderledes ud. Det kan fx være, at I stiger i løn, eller at en af jer vælger at gå ned i tid i en periode, fx pga. barsel.

En god øvelse er at tage den økonomiske snak, hvor I tager udgangspunkt i jeres partners situation: Hvad ville du synes var rimeligt, hvis du var i din kærestes sko og omvendt?

I Danmark har 42 pct. af de danske par fuld fællesøkonomi, og 23 pct. har adskilt økonomi og deler udgifterne 50/50 (Kilde: YouGov for Nordea, september 2022).

Vi ser generelt en tendens til, at flere yngre par kører økonomien adskilt, og jo ældre vi bliver jo større er andelen, som har fællesøkonomi. Men for mange er det ikke en beslutning, der er truffet bevidst og i fællesskab, desværre.

Jeg er stor fan af, at man får taget snakken! Pøj pøj med det :-)

Kærlig hilsen Ida