Pakistans kvinder lider ... stadigvæk!
foto: All Over
Smukke, unge kvinder, der lider - og længes - efter retfærdighed. Vansirede, lemlæstede, mishandlede, ulykkelige. Og helt ubegribeligt stærke. Sad du også klistret til skærmen, da den Oscar-belønnede dokumentar, Retfærdighedens Ansigt, blev vist fornyligt? Så glædede du dig sikkert på vegne af dine pakistanske medsøstre, der endelig fik medhold i, at de ikke længere skal finde sig overgreb og mishandling fra deres mænd og familier. En nyere syrelov sender nemlig mændene direkte bag tremmer, hvis de overfalder deres kone med syre. Samtidig blev det også vedtaget ved lov, at der forbudt at løse stammestridigheder ved at gifte kvinder væk - og at gøre dem arveløse. Alt sammen hændelser, der langt fra er usædvanlige i landet, hvor kvinderne ikke har samme værdi som mændene. Stadigvæk.
Retfærdighedens ansigt?
Men måske er der håb for en lidt bedre fremtid for Pakistans piger.
"Syreloven er et lille skridt i den rigtige retning," lyder det fra Amnestys Pakistan-ekspert i London.
"Men der er så lang vej endnu, for én ting er at vedtage loven, og noget helt andet er at implementere den i samfundet, fortæller Mustafa Quadri. De urimelige forhold finder nemlig stadigvæk sted, og tallene taler for sig selv. Alene i 2011 var der over 8500 sager om vold mod kvinder. Æresdrab, syreangreb, vold i hjemmet og voldtægter. Og så er der alle de sager, der aldrig bliver anmeldt.
"Hvis pigens familie vælger at tilgive manden, kan han nemlig undgå retsforfølgelse," fortæller Amnestys ekspert, der mener, at der mangler en grundlæggende holdning i retssystemet ift at efterforske sagerne.
Diskrimination … stadigvæk
Allerede tilbage i 2005 besluttede man, at det skulle være strafbart at give kvinderne væk, f.eks. i forbindelse med stridigheder i familien. Det kaldes 'Swara' - og det finder stadigvæk sted, mange år efter, det kom på forbuds-listen.
"Det er kun, hvis kvinden dør af det, at manden kan straffes, og der foregår rigtig meget diskrimination i landet - både i hjemmet og på arbejdspladsen," siger Mustafa Quadri, der også slår fast, at æresdrabene stadigvæk finder sted - især ude på landet.
"Der skal der støttes op om alle de kvinder, der bliver ofre, der skal lægges pres på systemet, politiet skal tro på kvinderne, og der skal etableres flere krisecentre fro de ramte kvinder," lyder det fra Amnesty.
Kampen for kvinderne
I tv-programmet fulgte vi både de vansiredes kamp for at få et ansigt - og et liv - tilbage, der er til at leve med. Og så fulgte vi de stærkestes kamp mod det system, der stadigvæk svigter kvinderne. Vi mødte mændene, der nægtede, og vi hørte historien om en hel familie, der var sammen om at hælde syre over en ung piges ansigt. Vi så billeder, der brændte sig fast som en film, man ikke kan bære at se færdig, og vi hørte historier om udstødte kvinder, der ikke måtte se deres børn længere. Og så så vi - heldigvis - de kvinder, der nægtede at leve i urimelig skam, skyld og overfald.
Mens vi venter på retfærdighed …
Programmet slutter, sendefladen fortsætter, og det samme gør vores helt almindelige, lykkelige, danske liv og snakken om efterlønsbidrag og elendigt sommervejr. Men vi kan gøre noget, lyder meldingen fra Amnesty i København.
"Som samfund og menneske kan vi følge op på, om lovene rent faktisk bliver overholdt, eller om mændene smutter udenom retssystemet. Det kan vi alle sammen være med til."
Måske har vi endda pligt til det?
Ud af voldssagerne mod pakistanske kvinder i 2011, døde de 1775.
Fakta ...
Det pakistanske parlaments lov siger, at minimumsstraffen for syreangreb på kvinder er 14 års fængsel, der kan udvides til livstid. Desuden bliver overfaldsmanden idømt en bøde.
I 2011 blev der anmeldt 827 voldtægter, 610 sager om vold i hjemmet, 700 er æresdrab og 44 syreangreb.