Selvudvikling
16. august 2012

Så er der homo-gilde!

Sæt smilet på, træk i regnbuefarverne og kram mangfoldigheden. Der er dømt farverig fest, når den årlige parade skrider gennem hovedstadens gader på lørdag. Og du må gerne være med! Copenhagen Pride er nemlig for alle. Uanset hvem du elsker ....
Af: Lonnie Kjer
https://imgix.femina.dk/media/billeder/2012/august/homofestprim.jpg

foto: All Over

Der er løbet en hel del Melodi Grand Prix'er over skærmen, siden Eigil og Axel - efter 39 års forlovelse og som de første i verden - fik lov til at indgå i et registreret partnerskab i 1989. Og heldigvis for dét. Nu kan homoseksuelle (også)få lov til et sige et kirkeligt velsignet og rungende JA til den, de elsker. Dét skal fejres, og det bliver det også i denne uge, hvor Copenhagen Pride pryder og præger bybilledet og minder os alle sammen om retten til at elske den, man vil - også når man er af samme køn.

I alle regnbuens farver …
Hele verden er inviteret med til årets homo-fest, der - under flere forskellige navne - har været et fast indslag i det københavnske kulturliv, siden 1996, hvor hovedstaden blev udnævn til kulturby. Og kultur er der masser af, også denne gang. Smut forbi Nationalmuseet, der viser billeder fra da Eigil fik sin Axel, stik i biffen og nyd bøssefilmen 'Weekend', som de fleste skamroser i høje toner eller nyd novellefilmen 'Et barn'. Ja, eller bare glæd dig til på lørdag, hvor den store parade med garanti får skruet op for regnbuestemningen - og forhåbentlig også tolerancen - i hele byen, når du kan vinke til hundredevis af vogne - floats - med homoer i højt humør.


Hyld mangfoldigheden!
En af dem er Christian Bach, der selv elsker mænd og også elsker priden uden dog selv at springe ud som dansende homoseksuel og en del af optoget. En del af publikum er han dog altid.
"Ja, selvfølgelig. Som velstillet, skandinavisk forgangsland skal vi selvfølgelig hylde, at vi har friheden til at være dem, vi er," siger han og minder om forskellen på Danmark og andre mindre heldigt stillede lande, hvor homoseksualitet stadigvæk betragtes som en stor synd.
"En ting er, at homoseksuelle i Danmark har det fint nok, men der findes mange steder i verden, hvor folk bliver straffet for deres seksualitet, og vi skal hylde mangfoldigheden på lørdag - bl.a. i håb om, at tingene ændres for dem, der ikke har vores muligheder," siger han. Og manden har da helt ret …


Paraden sendes afsted fra Frederiksberg Rådhusplads kl. 13:00

Køb din øl det rigtige sted!
Copenhagen Pride koster ikke en krone. For os, der bare tager for os og nyder de mange tilbud.
Men hvem ska' nu betale? Dét skal du! For priden kan kun overleve ved de indtægter, ølsalget gi'r, så ska der være råd til, at frivillige år efter år stabler et kæmpe show på benene, skal vi huske at købe vores øl i Pride-barerne … IKKE i 7-eleven!

Se paraderuten her

Læs mere om det store Pride Show på Rådhuspladsen

Du fik da læst "Med herren til homo-bryllup", ikke?

"Fantaserer du (også) om andre kvinder"?

Rabatter, der batter! Smut forbi Shoppen!

Læs også