Brev til Anna Mejlhede: Bør jeg snuppe min mands kørekort?

Kære Anna

Jeg har et lidt lavpraktisk problem, der er ved at vokse sig over hovedet på mig. Jeg kører ikke selv bil, fordi jeg har dårligt syn og derfor ikke er tryg ved at køre på vejene.

Min mand derimod kører meget gerne bil, selv om han er 76 år. Og det er her dilemmaet ligger: Han kører nemlig ikke så godt længere.

Det er der i hvert fald mange, der har sagt til mig. Jeg kan godt se, at han kører meget langsomt og laver sjove opbremsninger, men det er ikke de store farlige udsving, som jeg ser det.

Men flere venner og sågar vores søn har spurgt, om ikke det er på tide at tage bilnøglerne fra ham, men jeg vakler lidt.

Jeg synes ikke, at han er en decideret risiko for andre, så jeg tænker faktisk ikke, at han skal lægge dem fra sig endnu.

Han elsker sin bil, og han elsker at være den, der kan få tingene til at ske og køre mig til arrangementer og museer.

Vi bor også lidt væk fra butikker osv., så vi er faktisk ret afhængige af den bil. En ven sagde forleden direkte til ham, at han måske skulle overveje at lægge nøglerne fra sig, og der gik han helt i baglås. Er det uansvarligt af mig, at jeg ikke tager dem fra ham nu?

Bekymrede hilsner

fra ægtefællen

Kære ægtefælle

Som jeg ser det, er der to spor i dit dilemma: Hvordan du værner om din mands ære – og hvordan du agerer ansvarligt i forhold til trafiksikkerheden.

Både af hensyn til jer selv og vejenes øvrige brugere. Hvad ville du gøre, hvis det var dit barnebarn, der havde samme betænkelige trafikale evner?

Ville du ikke foreslå, at han eller hun tog nogle flere timer under kyndig vejledning af en kørelærer?

Og kunne det være en idé at gribe sagen an på samme måde i forhold til din mand? Men andre ord: Bede ham tage nogle køretimer?

Når jeg foreslår det, så er det ud fra den betragtning, at 76 år vel ikke i sig selv gør din mand til en elendig bilist. Mange ældre kører både godt og sikkert.

Du ved naturligvis bedre end jeg, hvorvidt din mands manglende trafikale evner er kommet snigende med alderen, eller om det er andet end hans dåbsattest, der får jeres søn og venner til at foreslå ham at lægge bilnøglerne “for good”.

En kørelærer vil gribe sagen anderledes sagligt og praktisk an end du, jeres søn og venner, som måske ikke kører med ham til dagligt, har mulighed for.

Tænk grundigt over, hvad der holder dig tilbage fra at tage snakken med din mand. Er det udelukkende hensynet til hans stolthed?

Og vejer det hensyn tungere end trafiksikkerheden? Eller er det mon ikke i lige så høj grad det praktiske bøvl, det vil føre med sig ikke at køre i bil?

Selv om det bestemt vil blive upraktisk, så er det måske at foretrække, frem for at være nervøs hver eneste gang I triller ud på vejen?

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.