Brev til Anna Mejlhede: Hvad kan jeg gøre ved min brors racistiske kommentarer?

Kære Anna

Min bror og jeg er meget tætte. Han er både klog, sød og varm. Han har boet mange år i udlandet, og nu er han kommet hjem for at bo i Danmark igen med sin familie.

Det er så skønt at se ham igen og kunne være en del af hinandens hverdag.

Der er dog noget mindre rart, han har taget med sig hjem i bagagen, han er nemlig blevet racistisk anlagt, og det ytrer han sig gerne om. Måske også for at provokere os andre, i hans øjne “pladderhumanister”, lidt.

Han har en kandidatgrad i historie, og han er utroligt velformuleret og velargumenteret, så jeg orker ikke at tage diskussionerne med ham, selv om han er helt galt på den.

Samtidig synes jeg, at han er meget irriterende, ja, næsten ikke til at holde ud af at være i stue med, når han udfolder disse holdninger. Og når han gør det, så sætter det gang i en søster-bror spiral, hvor vi begge bliver trætte af hinanden.

Det kunne være så utroligt dejligt uden den konflikt. Men jeg ved, at jeg ikke får overbevist ham om, at det er ham, der er galt på den.

Og jeg vil heller ikke stoppe med at se ham, da han ligger mit hjerte meget nær, men når han er sit ærlige hjørne omkring verdens tilstand, så koger jeg indeni. Hvad kan jeg gøre?

Kærlige hilsner

Søsteren

Kære søster

Jeg kan ikke se nogen anden løsning, end at du må tage den “up front” med din bror. Men i stedet for at forsøge at “omvende” ham, så fortæl hvad hans holdninger gør ved dig.

Jeg tror ikke, jeres relation overlever, hvis du stiltiende skal lægge ører til en masse larm, du ikke bare kan lade passere ind ad det ene øre, og ud af det andet.

Kunne du gribe det her nysgerrigt an? Simpelthen spørge din bror, hvorfor han pludselig mener, som han gør.

Hvad er det helt præcist, han har oplevet under sine år i udlandet, der har rykket så voldsomt ved hans menneskesyn?

Nogle gange virker det, som om mennesker afprøver grænserne for deres egne holdninger ved at spille dem hårdt op imod vores.

Det kan være pænt anstrengende således at blive brugt som boksebold. Men det kan også hjælpe os til at finde ud af, hvad vi egentlig selv mener – og ikke mindst argumentere for, hvorfor.

Af og til kan vi frygte at andres mærkelige holdninger smitter, men det gør de jo kun, hvis vi inhalerer dem.

Selv om du låner dine ører ud til din brors fordrejede betragtninger om andre mennesker, er det ikke ensbetydende med, at du derved accepterer dem!

Måske kan du rent faktisk rykke noget i din bror ved at vise ham, at du er stærk nok i dit eget verdenssyn til at tåle at diskutere hans?

Også når han lufter meninger, der er lige til at grave ned et afmærket sted ude på lossepladsen, dér hvor toksiner og andre livsfarlige udslip ikke kan trænge ned i grundvandet …

Ligegyldigt hvor veluddannet man er, kan det aldrig skade at blive udfordret i helt almindelig menneskelig dannelse.

Dén afhænger ikke nødvendigvis af, hvor belæst man er. Og slet ikke hvor mange fine titler, man kan sole sig i.

Den handler derimod om evnen til at sætte sig i andre menneskers sted. Bruge sin empati – og øve sig i at tænke mindre snæversynet. Måske er det netop dig, din bror kan lære den slags af?

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.