Brev til Anna Mejlhede: Hvad skal jeg skrive på min profil?

Kære Anna

Jeg har været single nogle år nu efter en ukompliceret skilsmisse. Nu er jeg parat til at møde en ny mand. Derfor har jeg også lavet diverse profiltekster på forskellige seriøse datingsites.

Jeg er dog lidt i tvivl om en ting: Jeg har en medfødt fødselsskade, som gør, at jeg halter lidt på det ene ben og min ene hånd er ret stiv og lille, og jeg kan kun bruge den 50 procent.

Jeg er ellers en almindelig pæn dame, og det er jo det, de ser på mit profilfotos.

Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt jeg skal fortælle om mit handicap, inden jeg skal på date, eller om jeg skal vente til vi ses, eller vi har set hinanden nogle gange.

Ofte er det først efter nogle gange, at folk lægger mærke til, at der er noget galt med min arm og mit ben. Fordelen ved at skrive det i en besked inden eller på profilteksten er jo, at dem, der så gerne vil se mig, har accepteret mit særkende på forhånd, og jeg ikke behøver at forklare noget, når vi ses.

Jeg er dog også betænkelig ved, at det potentielt vil skræmme mange væk, at de hurtigt vil zappe videre til andre kvinder på datingsiderne, eller de kan have nogle overdrevne billeder i hovedet af, hvordan det påvirker mig.

Og jeg føler også, at det er sårbart at skulle lægge noget så privat så hurtigt frem, uden man egentlig ved, om man er noget for hinanden.

Kh

M.T. (47 år)

Kære M.T.

Hvis nu det var en jobansøgning, du skrev, ville du så nævne dit medfødte handicap, hvis ikke det havde direkte indflydelse på de arbejdsopgaver, du skulle varetage?

Jeg ved godt, at det er anderledes med dating. Og så alligevel. For begge steder er vores personlighed i spil. Men det lader bestemt ikke til, at din på nogen måde er dikteret af det handicap, du er født med.

Uden at være den store ekspert ud i netdating, så tænker jeg, at en sådan profil kun er et lille vindue ind til, hvem du er. Det er ikke en panoramarude, hvor alt vedrørende dig er frit til skue.

Det må komme lidt hen ad vejen i takt med, at et menneske, du møder, fortjener din tillid og åbenhed.

Jeg kender en præst, der stammer let. Da han søgte sit første embede, var det selvfølgelig ikke muligt for ham helt at skjule denne stammen. Især ikke under den timelange frokost og samtale, der fulgte efter den lille “prøvegudstjeneste,” der var en del af ansættelsesprocessen.

Da de skulle til at runde af, spurgte menighedsrådsformanden, om min ven her havde noget at tilføje, hvorefter han fremstammede: “Ja … jeg har et handicap.”

Der opstod en anspændt stilhed i lokalet et øjeblik, for det gav jo ligesom sig selv, tænkte de. Men så kiggede han på dem med et stort smil – og sagde: “Jeg er kejthåndet.”

Jeg ved ikke, om du kan bruge dette eksempel til noget. Men han fik stillingen. Måske især fordi han ikke selv tillagde sin stammen nogen afgørende betydning i den store sammenhæng. Lige så lidt som den kendsgerning, at han brugte venstre hånd til at skrive med.

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.