Brev til Anna Mejlhede: Jeg vil ikke sove med min nye kæreste i hverdagene

Kære Anna

Jeg har fået en kæreste efter i flere år at have levet alene. Og så har man jo fået sine vaner.

Iblandt mine hører en lang nattesøvn og mulighed for at trække mig tilbage. Jeg holder af at have tid til at forberede mig til besøg, til den næste arbejdsdag være alene og have tid med mine veninder.

Jeg har meget bevidst valgt et hektisk byliv fra, og jeg bor på landet, fordi jeg befinder mig godt med at kunne have mig selv med i, hvad jeg foretager mig og ikke bare haste igennem det hele.

Men nu har jeg altså mødt denne her søde mand, og han vil gerne være en del sammen, og det vil jeg jo også gerne.

Det er dog forstyrrende for det liv, jeg har opbygget, og som jeg elsker. Især når det gælder min nattesøvn.

Jeg skal have mine otte timer hver nat, ellers kan jeg simpelthen ikke fungere næste dag. Jeg bliver i dårligt humør, endda måske ked af det, jeg tænker langsommere og er langt mere ukoncentreret.

Så derfor vil jeg ikke sove med ham i hverdagen, men det er han til gengæld træt af. Han er pensioneret og har masser af tid – hele tiden.

Jeg har sagt til ham, at jeg bestemt er vild med ham (og det er så dejligt), jeg kan bare ikke holde til, hvis mit liv bliver blandet sammen til en stor pærevælling med arbejde, kæreste, for lidt søvn og for lidt tid til at kunne omstille mig og pleje mig selv – med søvn som førsteprioritet.

Men han synes, at det lige lovligt lidt kun at være weekendkærester – og nogle gange skal vi noget i weekenderne hver især, så vi ikke kan ses der heller. Hvordan finder vi et tåleligt kompromis?

Kh.

L.J.

Kære L.J

Allerførst vil jeg ønske dig tillykke med kærligheden! Det lyder, som om, du har fundet en skøn mand at dele livet med.

Nu skal I til at finde en rytme i jeres samvær, så ingen af jer føler sig hverken tilsidesat eller kvalt. Selv om den slags kan være en dans på kompromiser, er det ikke umuligt.

Hovedsagen er, at I har lyst til at give hinanden den plads, der skal til, for at I begge føler jer trygge og tilpasse. Måske skal I tale om, hvad I gerne vil med jeres relation?

For der er stor forskel på at være weekend- (og ferie) kærester, og så på at bygge et fællesskab op med det formål at dele livet hele vejen rundt med hinanden.

Hvis det sidste er tilfældet, skal I jo også kunne dele de mindre overskudsagtige stunder.

Dage, hvor du har fokus på dit arbejde, og hvor I begge bruger tid på noget andet end hinanden. Alt efter hvor langt væk fra hinanden I bor, kunne I måske stadig ses i hverdagene, men kun sove sammen i weekenden?

En kærlighedsrelation kræver, at vi giver den plads. Jeg får nærmest billedet af en godt fyldt garderobe på nethinden, når jeg tænker på det.

Sådan en hvor vi bliver nødt til at skubbe lidt til det hele, eller ligefrem hive noget ud, for at få en frakke mere ind.

Måske kan det hjælpe din kæreste, at han ved, du vil ham? At han grundlæggende gerne må fylde i dit livs klædeskab – også på de dage hvor din dagligdag kræver, at du får lidt ro og alenetid. Ude af syne behøver jo langt fra være ude af sind.

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.