Jeg savner selskab. Hvordan skal jeg finde nye venner?

Kære Anna

Jeg er flyttet fra byen, hvor jeg har boet det meste af mit voksenliv, for at være tæt på min datter, svigersøn og børnebørn i København.

Jeg har fået arbejde på halvtid på et plejehjem. Det er, hvad jeg magter efter en bilulykke, der har påvirket mit helbred.

Jeg er alene, og sagen er, at jeg savner selskab, og jeg kan jo ikke hænge hos min datter konstant. Jeg aner ikke, hvordan jeg skal finde ”nye venner”.

Jeg har ingen hobbies og får næsten ondt i maven af at tænke på, at jeg skal ”stå med hatten i hånden” og tigge om andres selskab. Hvordan kan jeg gribe det an?

Kærlig hilsen

Anita

Kære Anita

At flytte til en helt anden egn efter mange år samme sted er næsten altid en udfordring. Især når man er alene om den.

Jeg kan sagtens forstå, at du føler dig lidt rådvild. For når man står der med hele sig selv, men uden alt det, der bandt den, man er, sammen med nogle andre, så føles det næsten, som om man er en plante, der ikke har fået hele sit rodnet med.

Men fat mod.

Jeg er nemlig overbevist om, at du ikke kommer til at føle dig som ”Palle alene i verden” hver dag fra nu af.

Alene det at du har mod på at møde nye mennesker er et virkelig godt udgangspunkt. Jeg studser en del over, hvorfra idéen om, at du nu bliver nødt til at ”tigge” andre om at blive dine venner, er opstået?

Tænk over, at der uden tvivl findes mange i dit nye nærmiljø der, præcis ligesom dig, savner nogen at være sammen med. Nogen at dele tanker og interesser med.

At række ud efter et sådant fællesskab er slet ikke det samme som at stå med ”hatten i hånden”. Hobbyer er noget, vi kan springe ind og ud af.

Det er sjældent, at vi har de samme hele livet igennem, og det er derfor heller aldrig for sent at kaste sig over noget nyt.

Betragt det simpelthen som dit nye deltidsarbejde nummer to at gå på opdagelse i, hvad der findes af aktiviteter og foreninger i dit nærområde.

Hvad med et bibliotek måske? Mange steder fungerer de som et samlende kulturcenter, der også arrangerer læse- eller filmklubber.

Du kan også undersøge, hvad din lokale kirke har at tilbyde. Det behøver man ikke nødvendigvis at være meget religiøs for at gøre. Folkekirkerne rundt omkring i landet byder også på aktiviteter af kulturel karakter.

Hvis nu din fysik tillader det, kunne du måske også begynde til noget motion? Selv om du ikke vil være en belastning for din datter, synes jeg godt, du kan spørge hende, om hun har nogle idéer til, hvad der findes af fællesskaber i lokalområdet.

Hvis hun og familien har boet der en tid, har hun måske fingeren på nærmiljøets puls? Alle mine forgrenede forslag her er mest af alt ment som en hånd i ryggen på dig. For jeg tror, du har brug for lidt hjælp til at åbne dit blik, så du bedre kan se, hvad der sker omkring dig.

Især så du ikke tror, at der ingen vej er ud af din alene-hed. Mennesker vil generelt hinanden det godt. Det er ikke bare et stædigt håb, jeg har, men også en erfaring.

Så løft dit blik, træk vejret og husk dig selv på, at du ikke rækker ud med tiggerskålen, men derimod med din tid, dit vid og din personlighed.

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: