Brev til Renée: Jeg vil ham – men vil han mig?

Kære Renée

Jeg har mødt en virkelig dejlig mand, som jeg elsker højt. Jeg føler, at jeg vil ham af hele mit hjerte og vil have ham for altid.

Jeg har været sammen med ham i ni måneder nu. Desværre er der nogle ting, der ikke virker helt, som de skal.

Han er 42, men ramt af Parkinson, og når vi har talt om forholdet, har han sagt, at han ikke vil hive mig med ned.

Han virker som om, han tror, at jeg vil forlade ham, og han kan ikke se, hvad han kan tilbyde mig. Jeg vil ham rigtig gerne og tænker, at vi må tage tingene, som de kommer. Dog er næsten al kontakt på min foranledning, også på det seksuelle plan.

Måske viser jeg min kærlighed for meget, men når jeg har talt med ham om det, siger han, at han synes, det er dejligt. Han gør bare ikke så meget den anden vej.

Jeg mangler noget bekræftelse i, at han også vil mig, men han har jo egentlig sagt, at han ikke har ret meget at give. Dog ses vi ofte, måske fire-fem om ugen.

Jeg kan mærke, at jeg bliver ked af det og savner ham forfærdeligt, hvis vi har haft en dag sammen, hvor vi ikke er "tæt".

Jeg ville ønske, at han ville bekræfte, at han var min og ville gøre alt for, at vi skulle have hinanden. Lige nu føler jeg, at jeg kæmper og kæmper og aldrig rigtig bliver valgt 100 procent til. Har du et råd til mig?

Fra en, der kæmper så hårdt

Kære dig, der kæmper så hårdt

Det er en god måde, du har underskrevet dig på, for det er præcis det, jeg også læser: at du kæmper rigtig hårdt for at få kærlighed.

Egentlig var min tanke, mens jeg læste, om du mon kæmper for hårdt? Og om det mon kunne være et mønster i dit liv.

Om du kan genkende at skulle kæmpe meget hårdt for at opnå kærlighed, anerkendelse, opmærksomhed?

Grunden til, jeg tager fat i præcis det der med at kæmpe for hårdt, er fordi, din kæreste for det første har givet udtryk for, at han ikke vil hive dig med ned i forhold til hans sygdom.

Det betyder, at han har taget en beslutning om, at han ikke har lyst til at være en byrde for dig. Eller alternativt er det sådan for ham, at han faktisk ikke rigtig orker at være kærester, fordi han er syg, og det at være kærester kræver selvfølgelig en eller anden grad af opmærksomhed og bevidsthed omkring den anden.

Trods det at han har været ret åben omkring sin holdning til jeres officielle status, er det som om, du ikke vil acceptere det?

Du godtager ikke hans udsagn om, at han ikke vil være i forholdet med dig. Måske er det sådan, at du fortæller dig selv, at han kun har sagt det, han har sagt, fordi han tror, han er en byrde for dig – og måske er det rigtigt, at det hænger sådan sammen?

Det er selvfølgelig svært at sige. Men jeg tænker, at det kunne være rigtig vigtigt for dig at reality-tjekke omkring det her udsagn om ikke at ville være kærester. Hvad mener han med det?

Og hvis han mener det sådan, at I aldrig skal være kærester, uanset om han havde en sygdom eller ej, hvorfor går han så med til at være sammen med dig 4-5 dage om ugen? Eller handler det ene og alene om ikke at vil være en byrde for dig?

En anden ting, jeg hæfter mig ved, er, at det hele tiden er dig, der skal tage kontakt til ham, hvis I skal være sammen, også seksuelt.

Igen her viser han intet initiativ, du er totalt på overarbejde og bliver på ingen måde komplimenteret eller får følelsen af at være uundværlig i hans liv.

Du står så tilbage med en tom følelse af en slags, og det er den, der skaber din længsel efter ham? Du må blive i tvivl, om det er dine anstrengelser værd – du nævner bare ikke den tvivl i dit brev.

Hvis det er fordi, det ikke giver dig tvivl, men kun længsel, så vil jeg råde dig til at tænke meget over dét og så måske forsøge at blive lidt i tvivl.

Det virker ikke til, at du får meget igen for alt det, du giver ud, og selv om kærlighed i teorien skal være uselvisk, så er den det sjældent.

Det er muligt, vi skal bekæmpe "noget for noget", fordi vi elsker, men på samme tid er der også en overlevelsesmæssig faktor i at ønske at få noget igen i et kærlighedsforhold.

Derfor tænker jeg, du bør blive i tvivl om, hvorvidt du er sammen med den rigtige mand? Indledningsvis skrev jeg, om du mon kender det mønster, du udlever i det her kærlighedsforhold. Jeg tænker her på, hvordan mon dit forhold til dine forældre er, eller hvordan det var, da du var lille?

Var der en af dem, eller dem begge, der var svære at få kærlighed fra, en af dem, der var syge, og derfor ikke magtede at være far eller mor?

Jeg peger på det her emne, fordi det ofte er sådan i vores alle sammens liv, at vi, når vi er små, tolker vores overlevelse på en bestemt måde, f.eks. at vi skal være søde og artige eller være dem, der altid giver – og at det mønster, vi tillægger os meget tidligt i tilknytningen, også er et mønster, der ofte gentager sig op gennem vores liv.

Det skal understreges her, at der er intet galt med vores mønster, uanset hvad det er. Men det kan være godt at få øje på og blive bevidst om, fordi ofte når vi er voksne, har vi ikke længere brug for den overlevelsesstrategi, men vi bliver alligevel ved at gøre det samme.

Til slut vil jeg pege på, at det måske er, som du også tolker, at din ikke-kæreste simpelthen ikke orker noget som helst, ikke engang at tage initiativ til sex eller en middag pga. hans sygdom.

Jeg ved ikke, hvor fremskreden den er og kender ikke meget til Parkinson, så det er svært for mig at vide noget om, hvorvidt den kan påvirke ham på den måde.

Jeg gætter dog på, at det kan det meste sygdom. Vi bliver bare påvirkede og fungerer ikke, når vi bliver syge.

Hvis det er sådan, tror jeg, at din længsel efter at blive valgt hundred procent er en længsel, du er nødt til at give køb på. Idet han måske bare ikke har energien eller overskuddet til at levere det, du længes efter.

Kærlig hilsen

Renée

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: