Brev til Renée: Min svigerdatter er skuffet over mig

Kære Renée

Min søn er gift for anden gang, de har to børn sammen. Fra hans første ægteskab har han en søn, og han voksede op hos sin mor, med tætte relationer til sin far.

Heldigvis, for hans mor blev desværre fyret fra sit job og havde spiritusproblemer. Drengen trives fint i familien, som er flyttet til en anden landsdel, så vi har begrænset familietid med vores børnebørn.

Min søns første hustru gennem årene har holdt kontakt til os. Hun har en del problemer, og jeg nænner ikke at bryde kontakten, selv om det er et stort ønske fra min søns nuværende hustru.

Hustru nummer to kom ofte her til landsdelen på grund af sin elskede mormor, men hun døde, og jeg meddelte min søn via sms at vi på grund af corona og adgangsbegrænsning til kirken, og fordi vi ikke var så tætte med hendes mormor, havde besluttet, at vi ikke kom til begravelsen, men vi skulle nok sørge for bårebuket.

En halv time efter kom en sms. Hun ønskede ikke, at vi kom til hendes fødselsdag 14 dage senere, for det blev en stor fest med 60 inviterede.

Jeg skrev så til hende, at jeg var ked af hendes reaktion, at jeg fuldt ud var klar over, hvor meget hendes mormor havde betydet for hende, men jeg havde ikke forventet, at det betød så meget for hende, at vi var til stede ved begravelsen, og jeg undskyldte, hvis jeg havde båret mig klodset ad.

TAVSHED!

Min søn blev udnævnt i en stor stilling, jeg sendte blomster i anledning af hendes runde dag og en flaske cognac til min søn.

TAVSHED!

Vi har så modtaget invitation til den yngste søns nonfirmation om otte uger, hvilket vi har takket ja til, men alt synes så forkert, og jeg er meget ulykkelig.

Venlig hilsen

Farmor, mor og svigermor

Kære farmor, mor og svigermor

At håndtere vores følelser er sindssygt svært. Sådan som du beskriver konflikten, der volder dig problemer, så virker det dog som om, du har gjort rigtig meget af, hvad du kunne gøre.

Du er gået direkte ind ad fordøren. Både det at hun reagerer så prompte og afvisende i forhold til, at du ikke kommer til begravelsen af hendes mormor og så også i forhold til, at du stadig har kontakt til din ekssvigerdatter.

Det, at den kontakt betyder noget for hende, og at der er et ønske fra hendes side om, at du stopper kontakten, vidner om usikkerhed og sårbarhed.

Der kan være et utal af grunde til, hun opfører sig, som hun gør. At det er følelser, hun kunne styre bedre, er der ingen tvivl om.

Har du et forhold til dit første barnebarns mor – også set i lyset af, at hun stadig har store udfordringer - kan ethvert voksent menneske sagtens se. Hun får ikke fortalt, hvad hun er sårbar omkring, (måske er hun ikke bevidst om det?).

Måske er det sådan, at I begge føler jer afvist af den anden? Det kunne godt være min tese.

Som jeg læser dit brev og hele situationen, så trænger I til, at en af jer, tager fat i den anden, (jeg tænker, det skal være dig), aftaler dato og sted og sætter masser af tid af til at få talt sammen om de ting, der er svære og sårende i jeres relation, kun dig og hende.

Måske kan du til mødet fortælle hende om din frygt for at miste din søn og dine børnebørn, idet de nu bor så langt væk. Måske kan du få fortalt, hvorfor det er svært at slippe kontakten til dit første barnebarns mor.

Måske er det også muligt for dig at fortælle hende, at du holder af hende, at du synes, hun er knusende dejlig og dygtig, og at du virkelig gerne vil have en tættere relation til hende, på en måde så hun kan forstå, at du kommer med et kærligt og åbent hjerte.

Og ja, så skal du selvfølgelig også være parat til at lytte til hende, så du kan finde ud af, hvad det er, der rører sig i hende. Hvorfor reagerede hun så prompte med den sms, da du skrev, I ikke ville komme til begravelsen?

Og var det noget, du gjorde, så er du selvfølgelig ked af det og vil gerne undskylde, igen.

Forsøg at rumme det, som bevæger sig i hende, uden at føle det er din skyld, uanset hvordan hun fortæller det, så vid, at det hun fortæller, hører hende til - det, du kan gøre, er at rumme, at hun har det, som hun har det med dig eller din søn uden at dømme hende.

Mødet skal nemlig have det kærligste udgangspunkt som muligt, for det er i det kærlige, I har mulighed for at møde hinanden og hinandens smerte uden at gå skævt af hinanden.

Det er ikke nemt at tage sådan et møde, og det er ikke nemt at rumme et andet menneske uden dom. Især ikke hvis det andet menneske har kritik af dig.

Men hvis ønsket om at heale det, som ligger og roder mellem jer, er til stede, så er det helt klart en mulighed, hvis I kan holde det kærligt, og det kunne også være begyndelsen til et bedre, tættere og mere kærligt forhold.

I din frygt for at blive hægtet af din søns familie ligger der en stor sårbarhed, det kan også være, at den sårbarhed spiller med i hele det drama, du beskriver, og bare ved at anerkende den sårbarhed, sige den højt og turde være med den, kan den blive nemmere at håndtere.

Kærlig hilsen

Renée

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.