Brev til Renée: Min “affære” er blevet skilt – skal jeg satse på ham eller komme videre?

Kære Renée

Siden jeg var 30 år, har jeg haft et forhold til en mand, der dengang ikke var ledig, men nu er.

Problemet er bare, at jeg i dag ikke tør gå helt ind i det. På det tidspunkt var jeg på vej til at flytte til London fra Norge, og han var gift med en anden kvinde og boede i Danmark.

Derfor vidste vi begge to godt, at det ville kunne ende meget brat, men vi kunne ikke holde os fra hinanden.

I 2017 kom jeg så hjem til Danmark. Han var stadig gift, men vi fortsatte vores affære.

Da vi endelig kunne kalde os kærester, skete der dog det, at jeg ønskede at stoppe forholdet.

Jeg begyndte at finde fejl ved ham og kunne ikke kontrollere mine følelser.

Min veninde sagde til mig, at hun var bange for, jeg havde nøjedes med ham, og min familie havde i næsten tre år spurgt, hvad det var, der var så spændende ved ham.

I marts blev jeg gravid, men fordi alt i mig skreg, at jeg sad i saksen, endte det med en abort.

Og nu, otte måneder efter, er vi gået fra hinanden.

Han ville gerne have barnet, men jeg kunne ikke, og det har jeg svært ved at håndtere i dag. Samtidig føler jeg mig dog også stærk.

Den dårlige samvittighed er væk, og jeg føler, at jeg har tilvalgt mig selv.

Jeg ville ønske, at det kunne være endt lykkeligt, men jeg skammede mig over mig selv og pludselig også over ham, selv om jeg følte, at jeg burde være glad, fordi jeg havde fundet noget, der var helt specielt.

Jeg ved, at man skal arbejde på kærligheden, og det vil jeg også gerne, men da det til sidst gik ud over mit helbred, og jeg havde dårlig samvittighed hele tiden, kunne jeg ikke se nogen vej ud.

Så, skal jeg tage fat i ham igen, eller skal jeg indse, at jeg bliver nødt til at komme videre i livet?

Kærlig hilsen

Den meget ulykkelige

Kære meget ulykkelige

Du har kendt manden i fem år nu, og i alle årene har I været hemmelige, fordi han var gift, men han er nu blevet skilt fra sin kone.

Sådan som jeg læser dit brev, sker der det med dig, da han endelig bliver ledig, og I kan være offentlige, at du begynder at finde fejl ved ham og opleve følelsen af skam.

På samme tid er hverken din familie eller dine veninder begejstrede for dit valg af mand, og det er med til, at du kommer i tvivl om, hvorvidt du i grunden vil have ham eller ej.

Du ender med at blive gravid og vælger at få en abort, hvilket komplicerer det hele yderligere.

For var det den rigtige beslutning, eller?

Til det sidste har jeg lyst til at sige, at det er sket, intet kan gøre det om, og hvis det overhovedet er muligt for dig, skal du slippe tanken om, hvorvidt det var et rigtigt valg eller ej, og sige til dig selv, at det var det.

Der er ingen tvivl om, at der er meget stor forskel på at have en hed og hot affære og at beslutte sig for at være et par og begynde at bygge et liv op sammen.

Affæren er sporadisk, uforpligtende, hemmelig og spændende.

Hed elskov og stævnemøder. Livet som par kan også være både spændende og med hed elskov, men det er aldrig uforpligtende eller hemmeligt, hvilket er to følelser, mange mennesker tænder vældig meget på.

Måske er det muligt, at du var tændt og forelsket, mens det var en affære, men nu, hvor hverdagen lurer i horisonten, og du skal sammenkøre din kæreste med resten af dit liv, mærker du, at du faktisk ikke har lyst til det.

Måske passer han ikke ind i dit liv, i din familie, i din vennekreds.

Jeg ved ikke, om det er rigtigt, men det er sådan, jeg forestiller mig, at konflikten måske kan være inde i dig.

Hvis det er rigtigt, så er der ikke noget at sige til det, for han er jo gået fra sin familie for at være sammen med dig.

Lige nu er I der, hvor I ikke er sammen, men der er stadig noget inde i dig, der længes, for det, I havde, var så fint.

Jeg tænker, at det kunne være godt for dig at komme hjem til dig selv og mærke efter, hvad DU vil, ikke hvad alle andre mener.

Du skal selvfølgelig ikke være sammen med en mand, fordi du føler dig forpligtet, selv om I har haft en affære i mange år, og han nu er gået fra sin kone for at være sammen med dig.

Nej, den beslutning er hans, hans alene.

Følelser ændrer sig, og hvis du ikke længere har lyst til et forhold, har du ret til at afbryde det – også uden at opleve skam omkring det.

På samme tid har du selvfølgelig et ansvar over for den mand.

I har kendt hinanden længe, I har været meget forelskede, og han har truffet en stor beslutning på grund af jeres forhold.

Jeg vil derfor mene, at før du gør noget som helst, skal du forsøge at være så sikker, som du overhovedet kan blive, i din sag, ellers vil du vække en masse følelser i ham.

Håb om et liv sammen, som du måske ikke kan honorere alligevel.

Det synes jeg ikke, du skal.

Du fortæller, at den skam, du oplevede, endte med at gå ud over dit helbred, og måske er det bedste, du kan gøre for dig selv lige nu, at lade det være, som det er. I er ikke sammen lige nu.

Du får ro. Og hvis du om et halvt eller et helt år stadig længes efter ham, og du finder ud af, at det er ham, du vil have, så kan du til den tid tage kontakt til ham igen.

I mellemtiden finder han sine egne ben at stå på, får orden på sit liv alene, og måske vil der så være basis for, at I to starter forfra.

At I simpelt hen begynder forholdet på ny på en baggrund, der er mere reel, hvor der ikke er skam knyttet til jeres kærlighed, men hvor I begge to er fri og klar til at mødes officielt.

Kærlig hilsen

Renée

SKRIV TIL RENÉE

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.