Brev til Renée: Min kæreste har blandet mine forældre ind i vores skænderier. Nu kan de ikke lide ham

Kære Renée

For cirka to et halvt år siden mødte jeg min kæreste. Vi har haft mange voldsomme skænderier, som altid starter med, at jeg er usikker grundet store svigt i min fortid, og nogle gange har jeg i desperation fået sagt til ham, at jeg ville finde en anden.

Det har jeg aldrig gjort, men det har resulteret i, at han flere gange har været sammen med andre, men vi finder altid hinanden igen.

Desværre har han nogle gange blandet min familie, veninder m.fl. ind i det, og det har gjort, at folk omkring mig ikke kan lide ham mere.

Det skal siges, at min datter og min kæreste elsker hinanden himmelhøjt, vi har aldrig skændtes foran hende, og det går ikke ud over hende. I dag er det næsten fem måneder siden, jeg har set min familie, og min datter har set sine bedsteforældre.

Min mor er meget styrende, og hun har aldrig syntes, at nogle af mine ekskærester har været okay. Så selv om min kæreste ikke havde skrevet til mine forældre under vores skænderier, så ville hun helt sikkert hade ham alligevel.

Problemet er min datter. Hun savner naturligvis min familie, som intet har gjort for at se hende. Jeg har dog heller ikke kontaktet dem. Desuden har jeg også lige været igennem et ret grimt forløb på hospitalet, men alligevel tog ingen fra min familie kontakt.

Min datter og jeg er blevet inviteret til fødselsdag af en af mine søskende, men her er min kæreste ikke inviteret. Eftersom jeg ellers ikke har hørt fra mine forældre og/eller mine søskende, har jeg valgt at takke nej.

Var det forkert af mig? Og burde jeg tage kontakt til min familie, selv om jeg ikke føler, at jeg har gjort noget forkert?

Hende, der har brug for hjælp

Kære du, der har brug for hjælp

Jeg læser det som om, at din stolthed står i vejen, når du spørger, om du virkelig skal kontakte din familie, selv om du intet forkert har gjort? Og til det vil jeg svare, ja, hvorfor ikke?

De har heller ikke rigtig gjort noget forkert. I har ikke kontaktet hinanden i mange måneder, måske fordi det blev for svært for begge parter, men spørg dine forældre, om de ikke har lyst til at lave mad til dig og din datter, og tag så til middag hos dem.

Stolthed kan stå i vejen for så meget, lad det ikke ødelægge din relation til dine forældre. Det, de har gjort, er at trække sig væk og at tage dit parti imod din kæreste. Det skulle de selvfølgelig ikke, men sket er sket, måske er næste skridt at tilgive?

De er ikke så glade for din kæreste, og det er selvfølgelig et problem, men lige nu behøver det ikke at være i fokus. Jeg tænker, det er fordi, det har været så turbulent, som det har, så på en måde er det måske naturligt.

Det er selvfølgelig smerteligt for dig, for du elsker ham og har valgt at være sammen med ham. Men du er nok nødt til at acceptere, at de har det, som de har det, bare for nu. Det behøver ikke være sådan altid, husk det.

På samme tid er de selvfølgelig nødt til at acceptere, at du har valgt at gå tilbage til din kæreste, og at I er kærester igen. Men når I ses, så behøver I faktisk ikke snakke om dig og din kæreste, eller blande jeres kæresterelation ind i din familie-relation.

Du kan nøjes med at fortælle, at I har fundet melodien, og at I har det godt nu. Når din familie ser, at du vitterligt har det godt og hører fra din datter, at hun er meget glad for din kæreste, så vil de jo vide, at I begge har det godt.

Jeg tænker, det bløder de fleste forældrehjerter op. Så jeg synes, du skal ombestemme dig i forhold til den fødselsdag, du og din datter er inviteret til hos en af dine søskende. Tak ja, og tag afsted. Vis, at du ønsker at have en relation til dem, og at du ikke mindst, og meget vigtigt, ønsker, at din datter har en relation til dem.

Når du har fået genetableret jeres relation, så tænker jeg, næste skridt vil være at forsøge at få din kæreste med til en fødselsdag igen. Det kan selvfølgelig tage sin tid, hvis de er meget sure på ham, men det må du så acceptere. Det var prisen for al den tumult, og at han involverede din familie i det.

Du begrundede dit afslag til fødselsdagen med, at du ikke snakkede med nogen af dem, men det kommer du jo heller ikke til, hvis du ikke kommer til deres arrangementer. Det første skridt skal tages, og der går ingen skår af dig ved at tage det.

Det viser bare, at du er voksen og moden, og at du elsker dem og gerne vil være sammen med dem. Hvis du tager mit råd om at tage det første skridt og tage med til fødselsdagen, så vær åben, venlig og rar at være sammen med.

Tag ikke fortiden med til fødselsdagen, og bare vær der lige nu, uden gammelt nid og nag, og hvis nogen af dem siger noget, så glid af på det. Sig, det ikke er noget, man skal snakke om til en fødselsdag, hvor man skal have det hyggeligt.

Hvis nogen har brug for at snakke om de ting, der er sket, vil du selvfølgelig gerne det, på en ordentlig måde, en anden dag. Jeg tror, det vil kunne løse op for rigtig meget, hvis du tager det første skridt og viser dem, hvor meget de betyder for dig. Ligesom det ville løse meget, hvis dine forældre havde gjort det.

Du kan bare ikke bestemme over dine forældre og få dem til at gøre det, du ønsker, men du kan bestemme over dig selv – så det er det, jeg synes, du skal gøre.

Kærlig hilsen

Renée

SKRIV TIL Renée

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: