Brev til Renée: Min kærestes søn er dybt grænseoverskridende

Kære Renée

Min kæreste og jeg har været sammen i fire år. Vi bor ikke sammen, men jeg er ved at blive fuldstændig vanvittig over min kærestes søn.

Min kæreste har to store børn, der er henholdsvis 20 og 23 år – en dreng og en pige. Hans søn bestemmer selv, hvornår og hvor længe han er hjemme hos sin far. Sådan har det altid været.

Mit problem er, at sønnen nu har været hos os i tre måneder i streg, og han synes, det er underligt, at vi nogle gange i weekenderne gerne vil være alene. Det burde han da kunne forstå, han er jo ikke ligefrem et barn længere.

Den anden dag, da jeg var hjemme hos min kæreste, siger sønnen til sin far: “Hvis hun ikke giver dig sex, så siger du til – så skal jeg nok finde en til dig.”

Jeg sad bare og måbede i sofaen, da han sagde det. Hvad bilder han sig lige ind?

Samtidig vil han hele tiden vide, hvad vores weekendplaner er. Hvis de ikke lige passer ham, fortæller han sin far, at han skal have en pige på besøg, og spørger så, om vi ikke kan handle ind til det og være et andet sted, når hun kommer. Så vil han ringe, når vi kan komme hjem igen.

Jeg synes, det er så langt over stregen.

Det er, som om min kærestes søn har et behov for at kontrollere hele huset.

Det skal lige siges, at grunden til, at han er hos sin far hele tiden, er, at hans mor er blevet opereret i sin fod, og derfor ikke kan hente alt til ham.

Jeg er selv mor, men jeg kan ikke forholde mig til min kærestes søn.

Jeg er simpelthen så frustreret, men elsker min kæreste. Skal jeg bare ignorere sønnen og det, som han siger? Hvad skal jeg gøre?

Hilsen

Den frustrerede kæreste

Kære frustrerede kæreste

Jeg må indrømme, at jeg har lidt svært ved at forstå, hvad det er, der sker hjemme hos din kæreste. Du skriver om konkrete eksempler, hvor din kærestes søn på en eller anden måde opfører sig grænseoverskridende.

Det virker ikke til, at din kæreste opfatter det på samme måde som dig, idet du intet skriver om det.

Har du talt med din kæreste om det her, at hans søn virker grænseoverskridende? Måske er det sådan, at du ikke har fået sagt til din kæreste, hvordan du har det? Eller måske har du sagt det, og han har valgt ikke at tage hensyn til dig?

Hvis det er det sidste, så vil jeg mene, at du selv er nødt til at sætte de grænser, der skal sættes.

En måde at gøre det på, er at være helt klar og tydelig omkring, hvad du selv vil være med til, og hvad du ikke vil være med til. Dette skal du sige til din kæreste, ikke til hans søn.

Du har ingen autoritet over for ham, og han behøver ikke at lytte til dig. Det er heller ikke på sin plads for dig at begynde at opdrage på ham. Du er ikke hans forælder og har ikke ansvaret for ham.

Hvis hans far og mor ikke mener, der er noget i vejen med hans adfærd, er der nok ikke så meget andet, du kan gøre, end at være klar i mælet over for din kæreste.

Det er nemlig ham, som har autoriteten i forho

ld til sin søn, og som både er den, der kan, og den, der skal fortælle ham, hvad der er acceptabel adfærd, og hvad der ikke er.

Du kan selvfølgelig godt forsøge at sige fra over for sønnen, når han f.eks. kommer med seksuelle bemærkninger, men hvis hans far ikke støtter dig, tror jeg ikke, du kommer nogen vegne.

Du vil kun blive mødt med stor modstand, og det vil måske også kunne få din kæreste til at se negativt på dig. Det tænker jeg ikke, du skal risikere.

Så det, jeg ser, du kan gøre, er at fortælle din kæreste klart og tydeligt, hvordan du har det med hans søn. At du er glad for ham, mener han er en god dreng (begynd med det positive!), men at du har det svært med hans adfærd og har brug for at han, din kæreste, sætter nogle rammer op for den adfærd.

Det kan selvfølgelig være svært, da det er hans søn, og han elsker ham og sikkert vil forsvare sit barn, men jeg tror, du er nødt til det.

Alternativet er jo, at du bare skal finde dig i de ting, som du synes er grænseoverskridende.

Hvis din kæreste så ikke kan se det fra din side overhovedet, er situationen jo heldigvis sådan, at I ikke bor sammen. For det næste skridt, du så kan tage, er at sige til din kæreste, at fra nu af og så længe hans søn bor hos ham, vil du gerne have, at I ses hos dig, når I ses.

Det betyder, at din kæreste kommer over til dig. Hvis hans søn bor der fuldtid, er det jo ikke et problem.

Så kan din kæreste sådan set komme på besøg hos dig, når det passer jer begge.

Når hans mor får det bedre, og sønnen begynder at være mere hos hende igen, kan I gå tilbage til den måde, I har gjort det på hidtil, hvor jeg forestiller mig I skiftes lidt til at være hos hinanden.

De weekender din kæreste skal være sammen med sin søn, vil det så være muligt for dig at finde på noget andet at lave.

På den måde undgår du de trælse situationer, og selv om du selvfølgelig ikke kan undgå dem til evig tid, kan du i al fald begrænse dem ret så meget. Det synes jeg, du skal gøre, hvis din kæreste ikke er lydhør over for dine følelser.

Kærlig hilsen

Renée

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.