Brev til Renée: Min mand har været mig utro gennem 14 år

Kære Renée

Jeg er en kvinde på 45 år, som har været sammen med min mand i mere end 20 år. Vi har tre børn sammen. Jeg fandt for nylig ud af, at han har været mig løbende utro de sidste 13 til 14 år.

Han har haft alt fra onenightstands til forhold, der har varet op til et lille år, med mange forskellige kvinder. Han har betroet sig til dem, opbygget tillid til dem og moslet rundt med vores hverdag for at passe tid ind med dem.

Jeg sidder fast i, at jeg stadig elsker ham højt og drømmer om at blive gammel med ham.

På den anden side kan jeg ikke leve med det store svigt fra hans side, og hvor mange vanvittige løgne jeg har levet med i de sidste mange år.

Jeg har ingen tillid til ham mere og er i kæmpe sorg. Han har ødelagt vores minder, vores magi og vores fundament.

I’m stuck! Mit rationelle jeg vil skilles og kan på ingen måde være i det her eller rumme min smerte, men mit følelsesmæssige jeg kan ikke leve uden ham.

Hvem lytter jeg til?

Med venlig hilsen

Anemone

Kære Anemone

Det er virkelig ikke noget enkelt spørgsmål, du stiller. Begge sider af dig har ret. Begge svar kunne være rigtige i den situation, du beskriver.

Det må være så modbydeligt at vågne op til sit liv en dag og finde ud af, at dets fundament er bygget på løgn og svigt.

Jeg ved én ting om det, som er sket mellem jer, og det er, at hvis du ikke finder det i dig, der kan tilgive ham, men vil bære nag resten af vejen, så er det muligt, I kan blive sammen, men så bliver det ikke særlig rart for nogen af jer.

Så hvis du beslutter dig for at blive hos din mand, er du nødt til at begynde en proces mod tilgivelse.

Hvis du beslutter dig for at blive, vil der vente et stort genopbygningsarbejde, især i forhold til at du fremover skal kunne have tillid til ham.

Han har været dig utro de sidste 13-14 år, og det er først nu, du opdager det.

Det vil sige, at din mand er god til at lyve og til at få sine egne behov opfyldt.

Men du har været sammen med ham i 20 år, så han må også være god til andre ting.

Måske er han verdens bedste far, måske er han den sjoveste og sødeste, du nogensinde har mødt? Der er noget ved ham, du elsker, noget, I to har gjort godt, noget, I er gode til sammen.

Eller måske er det noget i dig selv, der har fået dig til at blive hos ham i alle årene? Er du selv usikker? Har du tendens til at lade dig nøje?

Det kan være vigtigt at få øje på alle de ting lige nu, for det er dem, der skal være med til at få dig til at beslutte at blive og kæmpe.

Din mand har en brist, det er ret tydeligt, men den brist er ikke hele ham. Jeg tænkte på flere ting, mens jeg læste brevet.

Er han typen, der konstant skal bekræftes, og hvis han er sådan, hvorfor har han så brug for præcis den slags bekræftelse, han har søgt?

Har han seksuelle præferencer, der ikke har været muligt at få opfyldt hjemme hos dig?

Har I haft et godt sexliv, på samme tid som han havde andre? Har han dårligt selvværd?

Mon der har været plads til at være nysgerrig, eller har det kun været sorg og vrede, efter du fandt ud af utroskaben?

Jeg ved ikke, om du er følelsesmæssigt klar til at lytte, eller om du stadig er fanget i sorg og vrede.

Når du er klar til det, vil jeg foreslå dig at finde en terapeut, der kan hjælpe jer igennem den proces.

Det handler jo ikke kun om at være utro, men også om løgn og at leve et dobbeltliv. 20 år er et halvt liv, når man er 45.

Det går man ikke bare fra, det er man nødt til at bearbejde på en eller anden måde.

Du skriver til sidst, at du er stuck. En mulighed i alt det her kunne også være, at du tillader dig selv at være præcis det, og at du giver dig selv lov til ikke at træffe et valg med det samme?

Måske har du brug for en periode for dig selv?

Din mand kunne flytte ud, mens du får samlet dig selv op og giver dig selv tid til at mærke ordentlig efter, hvad du føler?

Jeg ved, det er besværligt, at der er tre børn i familien, og du skriver intet om, hvorvidt de ved, at der er krise, eller om det er noget, I holder for jer selv?

Uanset om de ved det eller ej, mærker de sikkert stemningen i hjemmet, og det skal der også tages hensyn til. Så mit svar er, at du skal ind og mærke efter, og så skal du handle ud fra det, du mærker er rigtigt for DIG.

Der findes ikke noget facit, og man kan aldrig gøre andres regnskab op. Du skal gøre det, DU har brug for.

Kærlig hilsen

Renée

SKRIV TIL RENÉE Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.