Han er ung og vi skulle bare "have det sjovt". Nu er der opstået et problem

Kære Renée

Jeg er en kvinde, der lige er fyldt 40 år, og jeg skriver til dig, fordi jeg er endt i et dilemma, som jeg ikke ved, hvad jeg skal stille op med, og som jeg derfor har brug for din hjælp til.

Jeg er for nogle år siden gået ud af forholdet med mine børns far. Efter det forhold sluttede, har jeg haft et par useriøse relationer samt en enkelt kæreste, hvor jeg dog følte, at det hele gik lidt for stærkt, og derfor alt for hurtigt blev seriøst.

Dybest set var jeg heller ikke for alvor interesseret i ham. Det forhold sluttede derfor, og nu er jeg så blevet forelsket. Eller for at være mere præcis: jeg elsker faktisk.

Der er dog et problem, som tynger mig. Problemet er, at det er en mand, som er en del år yngre end mig, som jeg har fået følelser for. For at være helt præcis er det en 15 år yngre mand, som jeg er blevet rigtig glad for.

Aftalen mellem mig og den yngre mand gik egentlig ud på, at vi bare skulle “have det sjovt”, men efter cirka tre måneder gik planen i vasken, da vi indså, at vi nok var gået hen og blevet forelskede i hinanden på trods af, at det ikke var planen.

Nu har vi været sammen i et år, og man kan ikke sige, at det er et traditionelt forhold, men til gengæld har jeg det rigtig godt med ham. Jeg elsker ham virkelig højt.

Men jeg er i tvivl om, man bør være i et seriøst forhold med en person, hvor man dybest set godt ved, at det ikke holder i længden?

Jeg tænker, at han selvfølgelig skal videre i livet på et tidspunkt og opleve alt det, jeg allerede har oplevet i mit 40 år lange liv.

Mit spørgsmål til dig går derfor på, om jeg bør “sætte ham fri” på et tidspunkt eller bare blive i det og se, hvor eventyret ender? Tak for dine tanker.

Med venlig hilsen Den gamle kæreste

Kære ”Gamle” kæreste

Det lyder jo både dejligt og hyggeligt og ret vidunderligt, at du har fundet en mand, som du er blevet forelsket i.

At han er 15 år yngre end dig, er selvfølgelig betydningsfuldt, men om det betyder, at I to ikke kan være sammen, er jeg nu ikke så sikker på.

Det kommer fuldstændig an på, hvordan han er, og hvad han selv mener og ikke mindst, om du har lyst til, at han skal være din kæreste, selv om han er noget yngre?

Der findes jo unge mænd på 25, der er mere modne end en på 45. Modenhed og afklarethed kommer selvfølgelig med alderen, men det er ikke en regel, der ikke findes undtagelser for.

Hvis I skal have en fremtid sammen, er der selvfølgelig spørgsmålet om børn, som kan være afgørende. Du har et par stykker i forvejen, måske er du ikke interesseret i at få flere? At føde børn når man er over 40, er bestemt ikke umuligt.

Hvis du gerne vil have et barn sammen med ham, kan du også sagtens få det, men jeg tror, det er hårdt for kroppen, når man når op i alderen, og da du har to i forvejen, er du måske ikke så motiveret for det? Og så er spørgsmålet jo, om han overhovedet vil have børn?

Lige præcis spørgsmålet omkring børn, tænker jeg, kan være med til at afgøre, hvorvidt jeres forhold kan blive seriøst og langvarigt.

Du spørger, om du bør være i et seriøst forhold til en person, som du dybest set godt ved, ikke holder i længden, og igen, jeg ved ikke, om jeg tænker, det er umuligt, I to kan holde i længden?

Spørgsmålet omkring børn er vigtigt i den diskussion. Ud over det, så ja, jeg synes godt, du kan være i det her forhold, også selv om I har snakket alt det med børn igennem og ved, I ikke skal være sammen for evigt, hvorfor ikke?

I er forelskede i hinanden, og I har det godt og sjovt sammen. Jeg synes ikke, du bør sætte ham fri, han er 25 år gammel, og hvis han gerne vil sættes fri, så tænker jeg, han selv skal og vil tage ansvaret for det på et tidspunkt.

Det er selvfølgelig en udfordring med dine børn, hvis I begge godt ved, at jeres forhold ikke holder evigt - men her er det kun en udfordring, hvis han har noget med dine børn at gøre selvfølgelig.

I tilfælde af at han har det, og de begynder at få en dybere relation til ham, så kan de selvfølgelig blive ret kede af det, hvis I engang ikke længere skal være kærester.

Hvorvidt det er en udfordring, kan nu også debatteres, for vil der ikke altid komme voksne, venner, skolelærere, børnehavepædagoger, i børns liv, som de skal lære at sige farvel til?

Et eller andet i mig siger dog, at det ikke er sundt for børn at få for mange bonusforældre i deres liv, jeg ved ikke, om det er rigtigt, eller om det bare er en følelse, jeg har.

Så måske er det et emne, du og din kæreste skulle snakke om, så I kan finde ud af, hvad jeres holdning er på det her område.

Hvis I ved, at jeres forhold bare er sjov og ballade lige nu, så synes jeg, at det er en refleksion værd, hvor stor en del af dine børns liv, din kæreste skal være?

Så når I har fået snakket det med børnene igennem og taget en beslutning om, hvorvidt han vil og skal være en del af deres liv, og hvis I beslutter jer for, at det skal han, så er der ingen, der kan vide, hvor længe det skal vare.

Derfor tænker jeg, at med ansvarlighed omkring børnene, kan I roligt nyde jeres forelskelse og lade jer svømme med og se, hvor eventyret ender - hvem ved, måske er I stadig sammen om 30 år, og hvis I ikke er, så havde I hinanden så længe, det varede og nød den kærlighed, der var mellem jer.

Kærlig hilsen

Renée

SKRIV TIL Renée

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: