Jeg føler, at jeg bare er hende, han deler lejlighed med - og som vasker tøj og laver mad

Kære Renée

Jeg har været sammen med min kæreste i snart ni år nu, og jeg har boet sammen med ham i snart fem år. Han har aldrig været den helt store snakkesalige type, og han har altid mere eller mindre følt sig træt.

Det har jeg altid kunnet håndtere uden problemer, synes jeg selv.

Men siden han har fået nyt arbejde og nye venner, er jeg begyndt at sidde med en følelse af, at jeg bare er hende, han deler lejlighed med, som vasker tøj og laver mad.

Jeg føler mig ikke inkluderet i hans liv. Jeg forsøgte for ikke så længe siden at snakke med ham om, hvordan jeg havde det. Og ligesom det plejer, var det minimalt, hvad der kom ud af munden på ham.

Jeg fik den samme fortælling, som jeg plejer. At han bare er træt, og at han arbejder så meget, at han ikke har noget at fortælle om.

Men alligevel, synes jeg, at jeg nogle gange får en masse fortællinger fra hans venner, som jeg aldrig har hørt fra ham.

Vi går heller ikke i byen sammen, det er altid hver for sig. Hvis vi går i byen for at spise sammen, føles det altid halvhjertet, som om det bare er for mig.

Jeg forstår ikke længere, hvad der skal til. Jeg føler ikke længere, at det på nogen måde er mig, der gør ham glad.

Det er mig, der starter alle samtaler. Jeg føler lidt, vi er blevet det gamle ægtepar, der bare bor sammen med hinanden, men næsten kører hver sin hverdag. Jeg føler mig bare så fortvivlet.

Hilsen fra en,

der virkelig synes, hun har prøvet det meste.

Kære dig, der har prøvet det meste

De fleste kommer på et tidspunkt i deres parforhold til et sted, hvor det er tid at tage det op til revision. Jeg tænker, det er dér, du er.

Når det kommer dertil, kan man f.eks. bruge en metode, hvor man stiller spørgsmål til sig selv og den anden for at forsøge at finde ind til, hvad der sker og hvorfor.

Spørgsmål som: hvordan har vi det sammen? Hvad gør os glade? Hvad laver vi sammen? Er det nok, eller ønsker vi os mere? Er der noget, vi synes, der kan blive bedre? Hvad elsker vi ved hinanden? Hvilke egenskaber sætter vi størst pris på hos hinanden?

Og hvis der er noget vi savner i forholdet, er det så muligt, vi kan arbejde på, at det skal komme ind i forholdet? Hvis det ikke er muligt, kan noget så undværes, selvom det er et ønske?

Man skal selvfølgelig fokusere på alt det, der er godt ved forholdet, men også på det, som ikke fungerer. Man kan skrive tingene ned, mens man snakker, lave rammer for samtalen, og måder hvorpå man dokumenterer det, der bliver sagt.

Den slags er altid godt, fordi det kan bringe klarhed over, hvad det er, der egentlig er på spil, samt om man stadig vil det samme, som dengang man blev forelskede.

Og det her er en øvelse, man ikke kan lave én gang og så regne med forandringer, men noget man skal gøre igen og igen, sætte tid af til og tage lige så alvorligt som sit arbejde.

Det handler om at komme i dialog med hinanden, kigge på hinanden og være villige til at være der for hinanden. Du kan bruge de spørgsmål, jeg har skrevet som en begyndelse, og så kan du selv tilføje nogle, som du tænker kunne passe ind i lige præcis den relation, du og din kæreste har.

Udfordringen for dig er selvfølgelig, at du har en kæreste, der for det første ikke er særlig verbal, og for det andet heller ikke ser jeres forhold som havende problemer.

Han oplever selv, bare at han er træt pga. arbejde og derfor ikke har overskud til forholdet. Det kan helt sikkert også være en del af grunden, det er det i mange forhold, så måske er det også en mulighed for jer at få talt det igennem.

Arbejde er jo ikke en fast størrelse, der aldrig kan ændres. Alle skal arbejde, men i hvor høj grad kan vi selv være med til at bestemme.

Der kunne være mulighed for, at din kæreste evt. gik på deltid? På samme tid skriver du, at han altid har følt sig træt, og så er det måske dér, I skal starte?

Hvorfor er han træt? Hvad er det, der trætter ham? Kan han selv gøre noget for at være mindre træt? Kan du gøre noget?

Det essentielle er, at I er nødt til at gøre noget, for du bliver mere og mere fortvivlet. Derfor er det også muligt at få hjælp af en parterapeut, hvilket jeg altid synes, er en god ide, når forholdet knaser.

Den ide fordrer selvfølgelig, at din kæreste vil gå med. Det at snakke sammen i et rum, hvor der sidder et professionelt menneske, som kan hjælpe til, at begge parter får taletid, og begge parter føler sig hørt, og som kan være med til at opsummere og klargøre, hvad udfordringerne går ud på, kan være en stor hjælp.

Det korte af det lange er nok, at jeg hører din frustration og din længsel efter samhørighed med din kæreste. Jeg hører, at du føler dig overset, når han går ud med vennerne, og at I aldrig går i byen sammen.

Men han hører det tilsyneladende ikke. På samme tid savner du åbenlyst at føle dig set og elsket af din kæreste, at opleve at han vil noget med dig, og at han kan og vil tage ansvar for jeres daglige liv og gøremål.

Præcis det skal du tage alvorligt, og det skal din kæreste også, hvis han ønsker at beholde dig. Når man når dertil, hvor man skriver til mig, så tænker jeg, du har prøvet alverdens ting allerede, og mit forslag om at snakke sammen kan virke tamt.

Men hvad er der ellers af muligheder?

Samtale må være vejen frem, for ingen kan tvinges til forandringer, hvis de ikke selv vil.

Så når du læser det her, synes jeg, du skal vise ham både dit eget og mit brev, og hvis han så ikke vil være med til samtaleøvelsen, eller en parterapeut, men bare ønsker, at I fortsætter som altid, så er der tilbage, at du enten mister tålmodigheden, sætter ham stolen for døren og siger, du slår op, hvis han ikke vil være med til at arbejde på jeres forhold - eller accepterer tilstanden lidt endnu, håber på det ændrer sig, mens du kæmper lidt hver dag, for at få ham til at forstå, at du bare ikke har det godt i jeres forhold.

Kærlig hilsen

Renée

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: