Da jeg svarede, flippede min mor ud. Nu er det et halvt år siden, jeg har hørt fra hende

Kære Anna

I december sidste år blev jeg gift med en dejlig mand fra min kirke. Han flyttede ind hos mig i mit hus, og det var dermed oplagt at tale om reglerne for vores nu fælles hjem.

Vi mener, at hvad vi putter i vores kroppe og vores hjem, påvirker vores evne til at høre og mærke Helligånden og fred.

Vi havde derfor gang i en samtale om alkohol, da det specielt for min mand var vigtigt, at der ikke blev drukket alkohol i hjemmet (ingen af os drikker alkohol), men vi nåede ikke frem til en fælles aftale.

Lidt før jul, da jeg sad med en veninde hos min mor, spurgte min mor, om hun måtte få alkohol til maden juleaften, som netop skulle holdes i vores hjem. Det hører med til historien, at min mor aldrig har drukket meget. Jeg svarede, at det måtte jeg lige vende med min mand.

Dét fik min mor til at flippe fuldstændig ud og sige, at religion ikke skulle bestemme over hende.

20 minutter efter at vi havde forladt hende, fik jeg en sms om, at hun ikke kom juleaften, og få dage senere skrev hun, at hun ikke ville se mig i en periode.

Siden jeg for første gang flyttede hjemmefra som 18-årig, har hun med mellemrum afbrudt kontakten. Nu er det over et halvt år siden, min mor valgte mig fra – igen.

Min veninde, der var til stede, mener, at det er min mor, der er helt gal på den, og hun er vred, fordi min mor har “ødelagt” min tid som nygift.

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal løse denne konflikt, for jeg vil gerne have min mor i mit liv. Men jeg ønsker en accept af min tro og vores regler i vores hjem. Og jeg er træt af at liste på tæer omkring hende.

Jeg er ked af at indrømme, at mit liv og psykiske helbred simpelthen er bedre uden hende.

Hilsen Den med de trætte tæer

Kære dig med trætte tæer

Det er naturligvis dig og din mand, der sætter dagsordenen i jeres eget hjem. Jeg ved godt, det nok ikke er en trøst, men måske kan du finde en flig af fred i, at du ikke har gjort noget forkert.

I fik jo ikke en chance for at overveje, om din mor eventuelt kunne få et glas vin til maden i julens anledning.

Jeg hæfter mig ved den kendsgerning, at din mor også tidligere har brudt kontakten med dig. Ligegyldig hvor uenige forældre kan være med deres børn, om det så er grundet politik eller religion, så ER det en voldsom reaktion at afstå fra kontakt med sit eget barn.

Kan det være, at din mor ser dit engagement i kirkesamfundet som en trussel, fordi hun dermed ikke længere er den instans i dit liv, der får lov at sætte dagsordenen?

Måske er du ved at være der, hvor det er DIG, der tager styringen i forhold til kontakten med din mor. Du er voksen, nygift og selvstændig.

Når hun vender tilbage til dig, så fortæl hende, hvad det gør ved dig at blive ”smidt overbord” på den måde, hun har gjort det, siden du blev 18.

Du kan godt bevare relationen til din mor – uden at give hende dirigentstokken til dit liv. Gør det, der føles rigtigt for dit velbefindende, såvel psykisk som fysisk.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.