Brevkasse
20. august 2024

Da vi skiltes i lufthavnen, sagde min kølige datter: "Tak for en ødelagt ferie, mor"

"Efter at have siddet alene med børnene i tre-fire timer hver dag de første fem dage, eksploderede jeg, lidt voldsomt desværre." Læs brevet til Anna Mejlhede.
Af: Anna Mejlhede
anna_mejlhede

Foto: mew

Kære Anna

Her er en svigermor, der er kommet i unåde. Jeg har aldrig været ubetinget glad for min svigersøn, som min datter har kendt i fem år og har tre børn med, tvillinger på tre år og en på ét år, men jeg prøver at skjule det.

Her i juli var jeg inviteret med på ferie i Spanien i 14 dage. Det viste sig hurtigt, at min datter og svigersøn tog for givet, at de kunne bruge mig som babysitter.

Efter at have siddet alene med børnene i tre-fire timer hver dag de første fem dage, eksploderede jeg, lidt voldsomt desværre. Men selv om jeg straks undskyldte, var skaden sket.

Min svigersøn sagde ikke ét ord til mig resten af ferien, og min kølige datter fik sagt, da vi skiltes i lufthavnen: ”Tak for en ødelagt ferie, mor!” Vi har ikke talt sammen siden.

Jeg overreagerede nok, men jeg synes stadig, jeg var i min gode ret til at reagere. Synes du også det, eller har min datter grund til at være ”dybt skuffet”?

Venlig hilsen svigermor

Kære svigermor

Hvor er det dog ærgerligt, at I ikke på forhånd fik aftalt præmissen for denne ferie sammen. Det er jo rarest at vide, hvordan og hvornår man disponerer over sin tid selv.

Du skriver, at din datter og svigersøn ”inviterede” dig med. Skal det forstås således, at de betalte hele gildet? I givet fald kan der sagtens ligge en forventning om, at du så til gengæld ville hjælpe lidt ekstra til med børnene.

Jo mere kantet man har det med sine svigerbørn, des vigtigere er det at ruste sig med rummelighed og holde godt øje med de snubletråde, der kan udløse uoverensstemmelser. Det vigtigste må være, at den mand, din datter har valgt, er en god og kærlig kæreste og far. Hvad du så end synes om ham, er for så vidt underordnet.

Ofte er det sådan, at venlighed avler venlighed. Og viser man hinanden varme, respekt og kærlighed, gengældes den slags sjældent med en kold skulder.

Jeg studser lidt over, at du betegner din datter som ”kølig”. Har hun altid været sådan, eller opstod det udelukkende af situationen?

Selvfølgelig skal du ikke lade dig trampe på, men selv om det kan være svært, så er det klogest at åbne munden og sige til – inden vi koger over.

At REAGERE er nemlig langt fra det samme som at EKSPLODERE. Det krater, et voldsomt vredesudbrud efterlader, er ofte virkelig svært at bygge bro henover bagefter. Ting, vi siger i affekt, forlader ikke rummet sådan lige foreløbigt.

Mit bedste råd til dig er at lægge stoltheden til side, gribe røret og række ud til din datter. Selv om situationen ligner en hårdknude, er det min erfaring, at også dén slags kan vikles ud.

Tiden gør det ganske vist ikke alene. Det kræver også, at man vil det nok … og måske lige sluger en kamel eller fire – lige så svært det end er at få den slags ned igennem halsen ...

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.

Læs også