Jeg bliver nervøs og fuldstændig tom i hovedet. Hvad gør jeg?

Hej Anna

Jeg har flere gange læst i din brevkasse om andre, der har det ligesom jeg. De bor alene, er ensomme, har kun lidt familie eller slet ingen og få venner, hvis nogen overhovedet.

Du skriver tit, at folk skal være åbne og finde sig noget at gå op i, melde sig ind i en forening eller en klub, tage på kursus eller med på arrangerede ture for singler eller pensionister.

Men hvad nu, hvis man er genert og tilbageholdende? Det er jeg, selv om jeg er en voksen kvinde.

Jeg bliver nervøs og fuldstændig tom i hovedet, bare jeg tænker på at skulle møde fremmede mennesker. Og fordi jeg er så genert, kan jeg ikke slappe af, når jeg er ude blandt nye mennesker og virker helt sikkert kedelig og måske dum.

Så hvordan i alverden skulle jeg kunne tiltrække nye bekendtskaber og venner?

Kh hende, der også er ensom

Kære dig, der også er ensom

Samfundet er på mange måder så ekstrovert indrettet, at det faktisk er et problem.

Sagen er jo den, at mennesker naturligvis ikke har samme personlighedsstruktur sådan hele kloden rundt. Der er derfor mange, der har det ligesom dig, så fortvivl ikke!

Du skal møde mennesker i det omfang, på den måde og i det tempo, DU har det bedst med.

Selv om vi ofte kæder ord som ”alene” og ”ensom” sammen, er der ret stor forskel. Ensomheden er et menneskeligt grundvilkår, og derfor kan vi også mærke den i selskab med andre.

Denne eksistentielle ensomhed er imidlertid lettere at bære, når vi har nogen, vi kan dele vores tanker med. Men det er ikke altid nødvendigt at mødes fysisk med nogen for at mærke det fællesskab, der ligger i at være menneske på samme jordklode.

Der er skrevet meget om at være introvert, både i bøger og på hjemmesider, hvor der findes råd og vejledning i nærmest alle afskygninger.

Nogle sagkyndige på området foreslår, at man allierer sig med en ekstrovert, man kender, hvis man skal ud i sammenhænge, hvor man ikke kender ret mange. Andre foreslår, at man gør brug af den mulighed for fællesskaber, der findes online. I hvert fald til en begyndelse.

Ligesom i fysiske fællesskaber er det vigtigt, at enhver kontakt foregår i et forum, hvor du føler dig tryg.

Fælles for samtlige råd er, at alting begynder med, at du respekterer dine egne grænser og ikke tror, du skal lave dig om for at få venner.

Vores personlighed er yderst vanskelig at ændre grundlæggende på, og alle skal vel heller ikke være ens? Det ville da gøre verden til et gråt og kedeligt sted at være.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.