Jeg elsker hendes selskab, men vores venskab er blevet for dyrt. Hvad gør jeg?

Kære brevkasse

Jeg har en skøn veninde, som jeg har kendt siden folkeskolen. Hun er en af mine allertætteste, og jeg går for det meste hjem med et kæmpe smil på læben, når vi har været sammen.

Dog bruger hun altid virkelig mange penge, når vi er sammen. Der falder ofte en regning på flere hundrede kroner, efter vi har lavet en simpel pastaret. Der bliver ikke sparet på burrata, den helt dyre persille, dyr salsiccia fra slagteren og selvfølgelig en GOD flaske vin til, selvom hun ved, at jeg er, hvad jeg selv kalder “hverdagsnærig”, og ikke kan lide vin.

Med hverdagsnærig mener jeg på ingen måde, at jeg anmoder venner om 5 kroner på MobilePay for en banan. Jeg er bare studerende, ikke et særligt stort madøre og vil hellere spare sammen, så vi kan komme ud og spise rigtig lækkert en gang imellem.

I starten af marts var jeg i sommerhus med hende og to af vores andre venner. Vi var afsted i 30 timer, men det kostede mig over 300 kroner - for to hjemmebagte boller og en omgang mikroovn-opvarmet lasagne.

Jeg elsker hendes selskab, men vores venskab er blevet så dyrt, at jeg budgetterer efter, hvor mange aftaler vi har i en given uge.

Jeg ved, at god mad og god vin giver hende virkelig meget glæde, men hvordan siger jeg til hende, at jeg ikke har råd til at lave de ting, som jeg ved gør hende så glad?

Svar 1

Kære læser

Der er jo faktisk rigtig meget på spil i dit dilemma her. Den måde, du beskriver forholdet til din veninde på, får mig til at tænke, at I har et venskab, man virkelig skal passe på.

Det får mig dog også til at tænke, at du sagtens kan tage en samtale med din veninde, for dine bekymringer er jo helt fair, og hvor er det bare ærgerligt, hvis I må se hinanden mindre, fordi jeres aftaler bliver for dyre. Og jeg forstår godt, at 300 kroner for en enkelt middag og et par boller er meget.

Du skriver, at god mad og god vin giver hende virkelig meget glæde, men jeg er helt sikker på, at det, der gør hende allergladest, er dit selskab. Måske gør hun sig endda ekstra umage, fordi hun nyder at forkæle dig.

Jeg ville dele mine tanker med hende med samme nænsomhed og kærlighed, som du har skrevet dette dilemma. Så er jeg helt sikker på, at I finder en god løsning, så det ikke er et økonomisk hensyn, der afgør, hvor ofte i ses.

Svar 2

Kære du

Jeg synes, det lyder virkelig ærgerligt, at du ligefrem er begyndt at budgettere efter, hvor tit I ses. Sådan mener jeg ikke, det skal være i venskaber.

Du skriver, at hun godt ved, du er, hvad du selv kalder, “hverdagsnærig”. Her får jeg lyst til at spørge, om hun egentlig ved det? For havde hun så ikke tænkt lidt mere over, hvor mange penge, hun fyrede afsted på en onsdagsmiddag? Måske ikke.

Jeg vil give dig det ældgamle råd, som altid holder; tal om det.

I bliver nødt til at have en alvorssnak om, at du hjertens gerne vil spise med hende, men du er simpelthen så ligeglad med den dyre persille og for at være helt ærlig, så har du heller ikke råd til den.

Fortæl hende, at du simpelthen er begyndt at tænke jeres aftaler ind i dit budget. Hvis nogen sagde det til mig, ville jeg helt naturligt begynde at tænke over, hvad jeg puttede i kurven, når jeg handlede ind til vores aftale.

Og så synes jeg også, at du skal fortælle hende det, du også skriver her. At du meget hellere vil bruge de få penge, du har på, at I går ud og spiser engang imellem. Det kan hun da ikke andet end blive glad for.